Westland
Alt om Westland og de seks nationalparker: Kahurangi, Paparoa, Arthur’s Pass, Westland, Mt. Aspiring og Aoraki/Mount Cook. Og byerne Nelson, Westport m.fl.
Et mere dækkende navn for dette område ville være Wetland, for det regner altid. Tørvejr er – som de siger - bare det sikre tegn på, at det snart begynder at regne igen. Men frem med regntøjet, for den barske kyststrækning med finurlige stenformationer, fem nationalparker, to kæmpe gletsjere og landets højeste bjerge er hele sjaskeriet værd.
Et mere dækkende navn for dette område ville være Wetland, for det regner altid. Tørvejr er – som de siger - bare det sikre tegn på, at det snart begynder at regne igen. Men frem med regntøjet, for den barske kyststrækning med finurlige stenformationer, fem nationalparker, to kæmpe gletsjere og landets højeste bjerge er hele sjaskeriet værd.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Westland er nærmest ét stort naturreservat. 75 pct. af den 500 kilometer lange kyst ud til Det Tasmanske Hav er enten nationalpark, statsskov eller beskyttet. De seks nationalparker: Kahurangi, Paparoa, Arthur’s Pass, Westland, Mt. Aspiring og Aoraki/Mount Cook. De tre sidste er på UNESCOs Verdensarvsliste. Men de kunne ligeså godt have taget dem alle med. For her er stenlandskaber, som naturen har lavet til pandekager. Fiskesnask, der bliver til lækkerier, når man skraber det op. To verdensberømte gletsjere Franz Josef og Fox stikker deres lange kolde tunger helt ned i regnskov. Alt er frodigt. De sydlige alper, der er grænsen mellem vest fra øst på Sydøen, presser is og sne ned i varmen og bliver til fugt og grønt. Og det regner altid, fordi alle skyer fra Det Tasmanske Hav med stor fart rammer alperne, der presser væden ud af dem. Strækningen er intenst mættet med oplevelser, selv om der er lange køretider. Delfiner og sæler langs stranden, tæt skov og bush til vandreture. Masser af gode stier, flere handicapvenlige. Og så med udsigt til Aoraki/Mount Cook, når vejret tillader. Vestkystens gyldne dage var under guldfeberen i slutningen af 1800-tallet, hvor især irere styrtede hertil for at tømme bjergene for guld, senere kul, men det er alt sammen en saga blott. Nu bor der kun ca. 40.000 på hele strækningen, og de lever af den smule kul, der er tilbage, tømmer og turister. Byerne er ret ens, med lange lige hovedgader, til gengæld bliver turister modtaget med kyshånd. Tank op, med myggespray. For Vestkysten er plaget af sandfluer. Men det skal ikke ødelægge glæden ved State Highway 6 – også kaldet The Coast. Den ender i Bluff.
Fra nord til syd - på Sydøens Vestkyst
Træk ud og ind i kortet. Numrene på kortet henviser til teksten nedenfor:
Karamea (1)
Den nordligste by er også afslutning på Heaphy Track (se Sydøens top), og derfor ses den ofte kun af vandrere. Men det er en rar lille strandby tæt på spændende naturfænomener, Oparara Basin og Honeycomb Hill Caves, 26 km nord for byen. Et område med grotter, huler og stenformationer midt i tyk skov. Man kan vandre ud til den 43 meter høje Oparara Arch, (20 min.s gang fra vejen) og Crazy Paving Caves, husk lygte. Den mest berømte er Honeycomb, fordi her har boet moa'er. Her er også fundet skeletrester af den newzealandske ørn og 50 andre arter. Grotten er så værdifuld, at man kun må se den på guidede ture.
Info Bridge St., tlf. 03 782 6652
Bus Til Oparara Bassin. Karamea Express til Westport
*** Last Resort, 71 Waverley Street, tlf 03 782 6617, lastresortkaramea
Camps: Karamea Holiday Park, Maori Point, tlf. 03 782 6738.
Gentle Annie (2), Malmanches Road, tlf. 03 782 1826, hytter, power sites og campingpladser i skøn natur med masser af aktiviteter.
Den nordligste by er også afslutning på Heaphy Track (se Sydøens top), og derfor ses den ofte kun af vandrere. Men det er en rar lille strandby tæt på spændende naturfænomener, Oparara Basin og Honeycomb Hill Caves, 26 km nord for byen. Et område med grotter, huler og stenformationer midt i tyk skov. Man kan vandre ud til den 43 meter høje Oparara Arch, (20 min.s gang fra vejen) og Crazy Paving Caves, husk lygte. Den mest berømte er Honeycomb, fordi her har boet moa'er. Her er også fundet skeletrester af den newzealandske ørn og 50 andre arter. Grotten er så værdifuld, at man kun må se den på guidede ture.
Info Bridge St., tlf. 03 782 6652
Bus Til Oparara Bassin. Karamea Express til Westport
*** Last Resort, 71 Waverley Street, tlf 03 782 6617, lastresortkaramea
Camps: Karamea Holiday Park, Maori Point, tlf. 03 782 6738.
Gentle Annie (2), Malmanches Road, tlf. 03 782 1826, hytter, power sites og campingpladser i skøn natur med masser af aktiviteter.
Westports vigtigste historiske bygning var engang rådhuset
Westport (3)
Den gamle mineby har bevaret sin pionerstemning. Man kan næsten mærke kul-sorte mænd vælte gennem gaderne på vej byens saloons efter en hård dag i minerne. Husene er skudt op i lige linjer uden dikkedarer. Byen kæmper for at blive mere end indgangsvej til Vestkysten, så man er hastigt i gang med at udvikle tilbud, især med vægt på de mange drypstenshuler og grotter med glowworms, de lysende sankthansorme. Men også fart og tempo på Buller River forsøger man at friste med. Alligevel forbinder de fleste byen med kul.
Værd at opleve i Westport:
The Clock Tower Chambers, 119 Palmerston Street
Bygningen kaldes kronjuvelen blandt Vestkystens historiske bygninger. Opført under 2. Verdenskrig til erstatning for byens rådhus med klokketårn, der var gået tabt ved et jordskælv i 1929. Dengang var byen stadig en central mineby og et administrativt centrum. Man besluttede at genføre bygningen i en moderne version, udført af den lokale arkitekt, Archibald Macdonald, som viste sig at have en heldig hånd. Det blev dog aldrig fuldt udbygget til rådhus, for pengene slap op, og i dag er det beboet af private firmaer.
Coaltown, 123 Palmerston Street, dgl. 9-16.30, $10, tlf. 03 789 8208.
Byens museum fortæller alt om skovrydning og minedrift gennem tiderne. Videoer beskriver det barske mineliv. Der er kulvogne og en vaskeægte kulmine, som man kan gå ind i. Museet er meget detaljeret, og bagefter ved man faktisk mere om kulminer, end man har brug for. Beregn omkring 40 minutter. (ligger bag ved I-Site).
Pulse Energy Centre, Hj. Pakington/Domett, ma-fr 6-20, weekend 8-17, tlf. 03 789 8316
Det helt rigtige sted at slappe af med tre swimming pools, fitnesscenter, sportsfaciliteter med squash og hockeybane. Man kan skrive sig på bade Zumba og Aqua Aerobics. En fin mulighed for at møde de lokale.
Cape Foulwind (4) sælkoloni, 14 km vest for Westport
Navnet fik stedet af James Cook, fordi der blæste en frygtelig vind, da han var der, og det har ikke ændret sig. Pelssælerne ligger og dvasker, mest gang i dem er der november til januar, når de har unger. Der går en 3,5 km lang sti langs kysten med udsigt til øer og rev, hvor der udelukkende gror endemiske planter og dyr. Øerne er lukket for offentligheden, for de har hverken været påvirket af brande eller indførte onder, og derfor kan man regne med, at der ser ud, som der gjorde for tusinde år siden. Det er rart at vide, selv om man ikke må komme derud. Der er parkeringspladser i begge ender af stien. Vandreturen er nem og tager cirka en time hver vej.
Praktiske oplysninger om Westport:
Info i-SITE, 123 Palmerston Street, ma-fr 9-17, tlf. 03 789 6658, ved museet
Bus Ved I-SITE - afgange til East West Coache til Christchurch, InterCity Nelson–Greymouth
Fly Soundair flyver hertil fra større byer
** Westport Spa Motel, 239 Palmerston Street, tlf. 0800 375 273. Værelser med køkken
* TripInn Hostel YHA, 72 Queen Street, tlf. 0800 73 77 73
* Happy Wanderer, 56 Russel St., tlf. 03 789 8627, tæt på info, svømmepøl.
// Gibbys Cafe, 194 Palmerston Street, farverigt sted med skønne sandwich, kaffe og kage
Den gamle mineby har bevaret sin pionerstemning. Man kan næsten mærke kul-sorte mænd vælte gennem gaderne på vej byens saloons efter en hård dag i minerne. Husene er skudt op i lige linjer uden dikkedarer. Byen kæmper for at blive mere end indgangsvej til Vestkysten, så man er hastigt i gang med at udvikle tilbud, især med vægt på de mange drypstenshuler og grotter med glowworms, de lysende sankthansorme. Men også fart og tempo på Buller River forsøger man at friste med. Alligevel forbinder de fleste byen med kul.
Værd at opleve i Westport:
The Clock Tower Chambers, 119 Palmerston Street
Bygningen kaldes kronjuvelen blandt Vestkystens historiske bygninger. Opført under 2. Verdenskrig til erstatning for byens rådhus med klokketårn, der var gået tabt ved et jordskælv i 1929. Dengang var byen stadig en central mineby og et administrativt centrum. Man besluttede at genføre bygningen i en moderne version, udført af den lokale arkitekt, Archibald Macdonald, som viste sig at have en heldig hånd. Det blev dog aldrig fuldt udbygget til rådhus, for pengene slap op, og i dag er det beboet af private firmaer.
Coaltown, 123 Palmerston Street, dgl. 9-16.30, $10, tlf. 03 789 8208.
Byens museum fortæller alt om skovrydning og minedrift gennem tiderne. Videoer beskriver det barske mineliv. Der er kulvogne og en vaskeægte kulmine, som man kan gå ind i. Museet er meget detaljeret, og bagefter ved man faktisk mere om kulminer, end man har brug for. Beregn omkring 40 minutter. (ligger bag ved I-Site).
Pulse Energy Centre, Hj. Pakington/Domett, ma-fr 6-20, weekend 8-17, tlf. 03 789 8316
Det helt rigtige sted at slappe af med tre swimming pools, fitnesscenter, sportsfaciliteter med squash og hockeybane. Man kan skrive sig på bade Zumba og Aqua Aerobics. En fin mulighed for at møde de lokale.
Cape Foulwind (4) sælkoloni, 14 km vest for Westport
Navnet fik stedet af James Cook, fordi der blæste en frygtelig vind, da han var der, og det har ikke ændret sig. Pelssælerne ligger og dvasker, mest gang i dem er der november til januar, når de har unger. Der går en 3,5 km lang sti langs kysten med udsigt til øer og rev, hvor der udelukkende gror endemiske planter og dyr. Øerne er lukket for offentligheden, for de har hverken været påvirket af brande eller indførte onder, og derfor kan man regne med, at der ser ud, som der gjorde for tusinde år siden. Det er rart at vide, selv om man ikke må komme derud. Der er parkeringspladser i begge ender af stien. Vandreturen er nem og tager cirka en time hver vej.
Praktiske oplysninger om Westport:
Info i-SITE, 123 Palmerston Street, ma-fr 9-17, tlf. 03 789 6658, ved museet
Bus Ved I-SITE - afgange til East West Coache til Christchurch, InterCity Nelson–Greymouth
Fly Soundair flyver hertil fra større byer
** Westport Spa Motel, 239 Palmerston Street, tlf. 0800 375 273. Værelser med køkken
* TripInn Hostel YHA, 72 Queen Street, tlf. 0800 73 77 73
* Happy Wanderer, 56 Russel St., tlf. 03 789 8627, tæt på info, svømmepøl.
// Gibbys Cafe, 194 Palmerston Street, farverigt sted med skønne sandwich, kaffe og kage
Pandekageklipperne i Punakaiki, Billede af Simon Steinberger
Pancake Rocks i Paparoa Nationalpark (5)
Allerede fra hovedvejen kan man høre, at der foregår noget usædvanligt. Det pruster! Sådan lyder Pandekage-klipperne ved Punakaiki. Sandstensklipper, der har ladet sig forme som en stor portion pandekager, fordi klipperne består af utallige stenarter, der er mere eller mindre slidstærke. De mindre slidstærke er skuret og skrubet af regn og vind og danner de mønstre, der nu er en turistattraktion i landets mindste nationalpark, Paparoa (306 km2). Når man kommer tættere på klipperne, kan man se, hvorfor det pruster. Det er blowholes. Huller i klipperne, som kraftige bølger har boret ud under jorden til grotter, der har små forbindelser til klipperne ovenfor. Prustet kommer, når bølger presser luften ud af grotten med enorm kraft, ud i de små sprækker, som når en hval puster luft ud i et drøn. De bedste brøl kommer, når der er gang i bølgerne under højvande. Man skal nok høre et prust under ebbe, men der er længere imellem dem. Alle kan komme til pandekagerne, for der er et stisystem, også med nem adgang for kørestole. Det tager ca. 15 min. at gå dertil fra parkeringspladsen ad smuk asfalteret sti. Der er flere måder at opleve den lille nationalpark på. Få kilometer nord for klipperne er Truman Track. En nem tur i regnskov til en sandstrand med klippeformationer. Og skal det være større, er der det 55 kilometer Paparoa Track, åbnet i 2019. Turen kræver god kondition, for det er alpint terræn, uanset om man cykler eller går, se greatwalks.co.nz. Pororari-floden kan opleves i kano, kontakt Waka Puna Canoes, 8 Punakaiki Rd.
En af landets værste turistulykker fandt sted ved pandekageklipperne i 1995. En platform brast sammen, og 14 unge mennesker omkom. De bliver mindet i besøgscentret. Ulykken gav genlyd verden over og et ramaskrig i New Zealand, fordi alle troede, at der var optimal sikkerhed i nationalparkerne. Samtlige platforme blev kontrolleret og mange udskiftet.
Info DOC, SH6 overfor pandekageklipperne, dgl. 9-16.30, tlf. 03 731 1895. 15 minutters video, der fortæller om nationalparken. Ved siden af er der butik med kunsthåndværk, tlf. 03 731 1895
** Scenic Hotel Punakaiki, 4237 State Highway 6, tlf. 03 731 1168, havudsigt
** Punakaiki Beach Hostel, 4 Webb St., tlf. 03 731 1852. Sovesal og motelværelser
* Hydrangea Cottages, tlf. 03 731 1839, økohytter i bushen
Camp Punakaiki Beach Camp, Owen Street, (sidevej til SH6), tlf. 03 731 1894. 1 km fra Pancake Rocks, fælles køkken, telte, powersites og hytter
/ Wild Coast Cafe, på den anden side af hovedvejen ved info. Man kan selvfølgelig købe pandekager.
Allerede fra hovedvejen kan man høre, at der foregår noget usædvanligt. Det pruster! Sådan lyder Pandekage-klipperne ved Punakaiki. Sandstensklipper, der har ladet sig forme som en stor portion pandekager, fordi klipperne består af utallige stenarter, der er mere eller mindre slidstærke. De mindre slidstærke er skuret og skrubet af regn og vind og danner de mønstre, der nu er en turistattraktion i landets mindste nationalpark, Paparoa (306 km2). Når man kommer tættere på klipperne, kan man se, hvorfor det pruster. Det er blowholes. Huller i klipperne, som kraftige bølger har boret ud under jorden til grotter, der har små forbindelser til klipperne ovenfor. Prustet kommer, når bølger presser luften ud af grotten med enorm kraft, ud i de små sprækker, som når en hval puster luft ud i et drøn. De bedste brøl kommer, når der er gang i bølgerne under højvande. Man skal nok høre et prust under ebbe, men der er længere imellem dem. Alle kan komme til pandekagerne, for der er et stisystem, også med nem adgang for kørestole. Det tager ca. 15 min. at gå dertil fra parkeringspladsen ad smuk asfalteret sti. Der er flere måder at opleve den lille nationalpark på. Få kilometer nord for klipperne er Truman Track. En nem tur i regnskov til en sandstrand med klippeformationer. Og skal det være større, er der det 55 kilometer Paparoa Track, åbnet i 2019. Turen kræver god kondition, for det er alpint terræn, uanset om man cykler eller går, se greatwalks.co.nz. Pororari-floden kan opleves i kano, kontakt Waka Puna Canoes, 8 Punakaiki Rd.
En af landets værste turistulykker fandt sted ved pandekageklipperne i 1995. En platform brast sammen, og 14 unge mennesker omkom. De bliver mindet i besøgscentret. Ulykken gav genlyd verden over og et ramaskrig i New Zealand, fordi alle troede, at der var optimal sikkerhed i nationalparkerne. Samtlige platforme blev kontrolleret og mange udskiftet.
Info DOC, SH6 overfor pandekageklipperne, dgl. 9-16.30, tlf. 03 731 1895. 15 minutters video, der fortæller om nationalparken. Ved siden af er der butik med kunsthåndværk, tlf. 03 731 1895
** Scenic Hotel Punakaiki, 4237 State Highway 6, tlf. 03 731 1168, havudsigt
** Punakaiki Beach Hostel, 4 Webb St., tlf. 03 731 1852. Sovesal og motelværelser
* Hydrangea Cottages, tlf. 03 731 1839, økohytter i bushen
Camp Punakaiki Beach Camp, Owen Street, (sidevej til SH6), tlf. 03 731 1894. 1 km fra Pancake Rocks, fælles køkken, telte, powersites og hytter
/ Wild Coast Cafe, på den anden side af hovedvejen ved info. Man kan selvfølgelig købe pandekager.
Greymouth (6)
Øl blev redningen for Vestkystens største by med 10.000 indbyggere. Den var som de øvrige langs kysten baseret på minedrift, men byen sygnede ikke hen, da kullet var slut. For her bryggede man øl. Byens bryggeri er i dag ejet af det tyske DB Brewery, men det laver stadig newzealandsk øl, brygget her siden 1868.
Monteith’s Brewing Company, 60 Herbert Street, dgl. 11-21, rundvisning fra kl. 16, fra $25, tlf. 03 768 4149
Bryggeriet blev grundlagt af familien af samme navn i 1868 under guldfeberen. Og det har overlevet, fordi det leverede øl til hele landet. Moderfirmaet brygger også den mere kendte øl, TUI, men ikke her i byen, her er det den stærke pilsner. Der er souvenirshop og en café med lokale specialiteter.
Se også byens museums store fotografiske udstilling og en stor jadesamling i Left Bank Gallery. Flere firmaer lokker med action-eventyr, men de fleste familier kommer for at se attraktionen 11 km syd for byen:
Øl blev redningen for Vestkystens største by med 10.000 indbyggere. Den var som de øvrige langs kysten baseret på minedrift, men byen sygnede ikke hen, da kullet var slut. For her bryggede man øl. Byens bryggeri er i dag ejet af det tyske DB Brewery, men det laver stadig newzealandsk øl, brygget her siden 1868.
Monteith’s Brewing Company, 60 Herbert Street, dgl. 11-21, rundvisning fra kl. 16, fra $25, tlf. 03 768 4149
Bryggeriet blev grundlagt af familien af samme navn i 1868 under guldfeberen. Og det har overlevet, fordi det leverede øl til hele landet. Moderfirmaet brygger også den mere kendte øl, TUI, men ikke her i byen, her er det den stærke pilsner. Der er souvenirshop og en café med lokale specialiteter.
Se også byens museums store fotografiske udstilling og en stor jadesamling i Left Bank Gallery. Flere firmaer lokker med action-eventyr, men de fleste familier kommer for at se attraktionen 11 km syd for byen:
Lokomotv kører ud i regnskoven
Shantytown, 316 Rutherglen Road, 8.30-17, fra $39/19, tlf. 0800 742 689
Vestkystens Vilde Vest sprudler frem i den levende nybyggerby. Frivillige har fundet, hentet, repareret og genopbygget autentiske huse fra hele omegnen. Biblioteket har stået i Ross, hospitalets gamle jernlunge har hjulpet minearbejdere, og de elektriske tingester er blevet sat på nybyggerkoner med nervøse lidelser, i skolestuen ligger bøger, som minebørn blev undervist efter. Kirken har en speciel historie. Den blev sendt færdig og kirkeligt indviet som samlesæt fra Auckland til den lille by No Town. Dengang en vild mineby med 27 hoteller, så den trængte til en kirke. Men byer døde dengang, så snart minerne var tømte, og i dette tilfælde nåede man at tømme minen, inden byen havde fået et navn, så den hed No Town. Man nåede heller ikke at samle kirken, inden byen døde, og nu er den havnet her, hvor den er i brug til kirkelige handlinger, for rigtig kirke er det stadig. Et damplokomotiv fra 1913 kører en tur ind i regnskoven, hvor man under et ophold kan stå ved instrumenterne og kigge ind i den gloende ovn. Et andet sted vasker man guld, for der er stadig guld i området. Det er ikke Disneyland, men det skal det vel heller ikke være i New Zealand. Det er hyggeligt og meget fornøjeligt, specielt for børn. Turistattraktionen drives af frivillig lokal arbejdskraft.
Praktiske oplysninger om Greymouth:
Info Regent Theatre, Herbert St., tlf. 07 768 6633
Tog The TranzAlpine til Christchurch dgl. kl. 14.25. Kører over alperne og gennem 19 tunneler. Coast to Coast, dgl. til Christchurch, tlf. 0800 800 847. Se Trafik.
Bus InterCity til både nord og syd fra jernbanestationen
*** Paroa Motel, 508 Main South Road, tlf. 03 762 6860. Skønne værelser, lige ved siden af Shantytown og lige ned til en strand
* Noah´s Ark Backpackers, 16 Chapel St., tlf. 0800 662 472. Populært sted i kloster, værelser med dyre-temaer, opholdsrum med åben pejs og storskærm.
* Kainga-ra YHA Hostel, 15 Alexander St., tlf. 03 768 4951
Camp Greymouth Seaside Holiday Camp, 2 Chesterfield St., tlf. 0800 867 104. Ud til stranden. Vaskeri, barbecue, trampolin, spa. Telt, sites, hytter
Vestkystens Vilde Vest sprudler frem i den levende nybyggerby. Frivillige har fundet, hentet, repareret og genopbygget autentiske huse fra hele omegnen. Biblioteket har stået i Ross, hospitalets gamle jernlunge har hjulpet minearbejdere, og de elektriske tingester er blevet sat på nybyggerkoner med nervøse lidelser, i skolestuen ligger bøger, som minebørn blev undervist efter. Kirken har en speciel historie. Den blev sendt færdig og kirkeligt indviet som samlesæt fra Auckland til den lille by No Town. Dengang en vild mineby med 27 hoteller, så den trængte til en kirke. Men byer døde dengang, så snart minerne var tømte, og i dette tilfælde nåede man at tømme minen, inden byen havde fået et navn, så den hed No Town. Man nåede heller ikke at samle kirken, inden byen døde, og nu er den havnet her, hvor den er i brug til kirkelige handlinger, for rigtig kirke er det stadig. Et damplokomotiv fra 1913 kører en tur ind i regnskoven, hvor man under et ophold kan stå ved instrumenterne og kigge ind i den gloende ovn. Et andet sted vasker man guld, for der er stadig guld i området. Det er ikke Disneyland, men det skal det vel heller ikke være i New Zealand. Det er hyggeligt og meget fornøjeligt, specielt for børn. Turistattraktionen drives af frivillig lokal arbejdskraft.
Praktiske oplysninger om Greymouth:
Info Regent Theatre, Herbert St., tlf. 07 768 6633
Tog The TranzAlpine til Christchurch dgl. kl. 14.25. Kører over alperne og gennem 19 tunneler. Coast to Coast, dgl. til Christchurch, tlf. 0800 800 847. Se Trafik.
Bus InterCity til både nord og syd fra jernbanestationen
*** Paroa Motel, 508 Main South Road, tlf. 03 762 6860. Skønne værelser, lige ved siden af Shantytown og lige ned til en strand
* Noah´s Ark Backpackers, 16 Chapel St., tlf. 0800 662 472. Populært sted i kloster, værelser med dyre-temaer, opholdsrum med åben pejs og storskærm.
* Kainga-ra YHA Hostel, 15 Alexander St., tlf. 03 768 4951
Camp Greymouth Seaside Holiday Camp, 2 Chesterfield St., tlf. 0800 867 104. Ud til stranden. Vaskeri, barbecue, trampolin, spa. Telt, sites, hytter
Arthur´s Pass (7)
Hvis man vil til østkysten fra Greymouth, skal man over alperne via SH 73, der kører over Arthur´s, der er navnet på både pas, by og nationalpark. Et dramatisk pas, højeste sted 922 moh, og det mest spektakulære pas, især de 160 km mellem Kumara Junction og Springfield, hvor man virkelig oplever at køre over et bjerg, for vejen stiger voldsomt. Nationalparken blev etableret i 1929 og er på 1147 km². Stop op og træk vejret på afstikkere undervejs, bl.a. til de smukke søer Lake Pearson og Lake Grasmere, fyldt med ørreder. Blandt de smukke vandreture er Dobson Nature Walk, 30 min.s gang til passets højeste punkt, så højt, at der er alpine og subalpine vækster på ruten. En tur gennem bøgeskoven til den smukke Bealey Valley tager 3-4 timer t/r. Fra vejen kan man se Devil´s Punchbowl. Et vandfald på 131 m, kan nås ad en flot gåtur på en times tid fra byen. Der er seks skisportsteder langs vejen; det mest kendte er Porter Heights Ski Field. Tæt på byen Arthur´s Pass ligger Temple Basin, der er populært hos skiløbere med trang til vild og primitiv skisport, og som selv vil gå turen på en time op til hytten. OBS: Passet kan være lukket om vinteren på grund af sne.
Info DOC, SH73 i landsbyen Arthur’s Pass, tlf. 03 318 9211, Kan anbefale vandreruter fra en halv time til flere dage. Nogle er familievenlige.
Tog Tranzalpine, afg. 8.15 fra Christchurch og 14.05 fra Greymouth, fra $99, tranzscenic.co.nz - smuk togrejse tværs over Arthur’s Pass. Har åben fotovogn til Kodak-moments.
Hvis man vil til østkysten fra Greymouth, skal man over alperne via SH 73, der kører over Arthur´s, der er navnet på både pas, by og nationalpark. Et dramatisk pas, højeste sted 922 moh, og det mest spektakulære pas, især de 160 km mellem Kumara Junction og Springfield, hvor man virkelig oplever at køre over et bjerg, for vejen stiger voldsomt. Nationalparken blev etableret i 1929 og er på 1147 km². Stop op og træk vejret på afstikkere undervejs, bl.a. til de smukke søer Lake Pearson og Lake Grasmere, fyldt med ørreder. Blandt de smukke vandreture er Dobson Nature Walk, 30 min.s gang til passets højeste punkt, så højt, at der er alpine og subalpine vækster på ruten. En tur gennem bøgeskoven til den smukke Bealey Valley tager 3-4 timer t/r. Fra vejen kan man se Devil´s Punchbowl. Et vandfald på 131 m, kan nås ad en flot gåtur på en times tid fra byen. Der er seks skisportsteder langs vejen; det mest kendte er Porter Heights Ski Field. Tæt på byen Arthur´s Pass ligger Temple Basin, der er populært hos skiløbere med trang til vild og primitiv skisport, og som selv vil gå turen på en time op til hytten. OBS: Passet kan være lukket om vinteren på grund af sne.
Info DOC, SH73 i landsbyen Arthur’s Pass, tlf. 03 318 9211, Kan anbefale vandreruter fra en halv time til flere dage. Nogle er familievenlige.
Tog Tranzalpine, afg. 8.15 fra Christchurch og 14.05 fra Greymouth, fra $99, tranzscenic.co.nz - smuk togrejse tværs over Arthur’s Pass. Har åben fotovogn til Kodak-moments.
Jadesmykkernes by
Hokitika (8)
Fra Greymouth og hele vejen til Hari Hari – også kaldet Harry Twice – bliver sceneriet lidt mere tamt. Fladt, men med let adgang til stranden, der er uovertruffen. Hvis vejret tillader, vil man snart se tinderne af de høje alper. Men stop i smukke Hokitika, også kaldet jade-hovedstaden. I byens værksteder producerer man smykker og kunsthåndværk i den newzealandske sten, pounamu, også kaldet jade eller greenstone, for grøn er den. Vestkystens jade-miner er i dag ejet af maoristammer, der fik dem tilbage af staten i 1997. Der er dygtige kunsthåndværkere, der sælger deres produkter i forretninger på stribe i Tancred, Weld og Revell Streets, og man skal ikke være bange for at blive snydt som i andre smykkelande. Den mest eksklusive er Maori Heritage Centre, 39 Weld Street, men priserne er også eksklusive. Man kan selv prøve lykke som jade-opsnuser på en tur med maorierne, Arahura Tours, fra $189, tlf. 03 755 6166. Andre butikker sælger glaskunst, træarbejder, fotos og guldsmykker. Og der er masser af kunst. Hokitika har flere gallerier pr. indbygger end noget andet sted i New Zealand. Kig ind til William Steyn Stonepainter, 81 Revell St. Han laver souvenirs af sten og drivtømmer, som bliver malet farverigt. For enden af hovedgaden ligger stranden, pyntet med skulpturer af drivtømmer. Der er flere vandreruter i området, hør hos DOC. I byen kan man også besøge:
National Kiwi Centre, 64 Tancred Street, 9-17, fodres 10-12-15, $36/20, tlf. 03 755 5251
Her er der garanti for at se en kiwi, men også andre endemiske dyr, fx Tuatara, den gigantiske langfinnede ål, crayfish, frøer og skildpadder. Man kan fange fisk i indendørs sø.
Treetop Walkway & Café, 1128 Woodstock-Rimu Road, 9-17, fra $36
Lidt syd for byen er der en park med et 40 meter højt tårn og flyvende vandresti, der giver nye vinkler på naturoplevelser. Man kommer helt på højde med regnskovens giganter. Op til toppen af Rimu og Kauri. Masser af platforme i 20 meters højde, 450 meter lange, hvorfra man kan nyde naturen, dyreliv og ikke mindst fuglefløjt fra i trætoppene.
Praktiske oplysninger om Hokitika:
Info 36 Weld St., tlf. 03 755 6166, hokitikainfo.co.nz. DOC, 10 Sewell St., tlf. 03 756 9100.
Camp Hokitika Holiday Park, 242 Stafford St., tlf. 0800 465 436. Fra telt til motelværelser
Fra Greymouth og hele vejen til Hari Hari – også kaldet Harry Twice – bliver sceneriet lidt mere tamt. Fladt, men med let adgang til stranden, der er uovertruffen. Hvis vejret tillader, vil man snart se tinderne af de høje alper. Men stop i smukke Hokitika, også kaldet jade-hovedstaden. I byens værksteder producerer man smykker og kunsthåndværk i den newzealandske sten, pounamu, også kaldet jade eller greenstone, for grøn er den. Vestkystens jade-miner er i dag ejet af maoristammer, der fik dem tilbage af staten i 1997. Der er dygtige kunsthåndværkere, der sælger deres produkter i forretninger på stribe i Tancred, Weld og Revell Streets, og man skal ikke være bange for at blive snydt som i andre smykkelande. Den mest eksklusive er Maori Heritage Centre, 39 Weld Street, men priserne er også eksklusive. Man kan selv prøve lykke som jade-opsnuser på en tur med maorierne, Arahura Tours, fra $189, tlf. 03 755 6166. Andre butikker sælger glaskunst, træarbejder, fotos og guldsmykker. Og der er masser af kunst. Hokitika har flere gallerier pr. indbygger end noget andet sted i New Zealand. Kig ind til William Steyn Stonepainter, 81 Revell St. Han laver souvenirs af sten og drivtømmer, som bliver malet farverigt. For enden af hovedgaden ligger stranden, pyntet med skulpturer af drivtømmer. Der er flere vandreruter i området, hør hos DOC. I byen kan man også besøge:
National Kiwi Centre, 64 Tancred Street, 9-17, fodres 10-12-15, $36/20, tlf. 03 755 5251
Her er der garanti for at se en kiwi, men også andre endemiske dyr, fx Tuatara, den gigantiske langfinnede ål, crayfish, frøer og skildpadder. Man kan fange fisk i indendørs sø.
Treetop Walkway & Café, 1128 Woodstock-Rimu Road, 9-17, fra $36
Lidt syd for byen er der en park med et 40 meter højt tårn og flyvende vandresti, der giver nye vinkler på naturoplevelser. Man kommer helt på højde med regnskovens giganter. Op til toppen af Rimu og Kauri. Masser af platforme i 20 meters højde, 450 meter lange, hvorfra man kan nyde naturen, dyreliv og ikke mindst fuglefløjt fra i trætoppene.
Praktiske oplysninger om Hokitika:
Info 36 Weld St., tlf. 03 755 6166, hokitikainfo.co.nz. DOC, 10 Sewell St., tlf. 03 756 9100.
Camp Hokitika Holiday Park, 242 Stafford St., tlf. 0800 465 436. Fra telt til motelværelser
De Sydlige Alper
De sydlige alper vokser et par centimeter om året, Billede af Lasse Holst Hansen
Bjergkæden afgrænser majestætisk vestkysten, men det ser man naturligvis kun, hvis vejret tillader det. Det meste af tiden er de dækket af skyer. Det højeste bjerg er Aoraki / Mount Cook, med dobbeltnavn. Aoraki er det gamle maori-navn, og Mt. Cook er det europæiske efter New Zealands kortlægger. I 1998 indførte man dobbeltnavnet efter krav fra den lokale stamme Ngāi Tahu. Der er flere dobbeltnavne i landet, men dette er det eneste, hvor maori-stednavnet kommer først. James Cook så aldrig sit bjerg eller de 17 andre tinder, for det hele var dækket af skyer, da han sejlede forbi, og der er stor risiko for, at du heller ikke ser noget. Hvis man er heldig, er bjergene kun omgivet af den lange hvide sky, som har givet landet sit oprindelige maori-navn, Aotearoa. De fleste drømmer om at bestige Aoraki/Mount Cook, ligesom Sir Edmund Hillary, for det var her, han øvede sig inden Mt. Everest. Der er statue af ham på bjerget. Mange kommer galt af sted, så vær varsom og tag aldrig af sted uden guide. Over 50 veltrænede folk med det rette udstyr er omkommet. Tag en lænestolsbestigning eller Instant Hillary, som det kaldes, når man flyver derop og træder ud i dyb, blød pulversne og nyder udsigten over bla. den 26 km lange Tasman-gletsjer, som man ellers kun kan se fra landsbyen Mt. Cook på den anden side af bjerget. I geologisk forstand hører alperne til de mest levende bjerge i verden. De vokser ca. 2 cm om året på grund af kontinentalplader, der konstant skubber New Zealand i vejret. Men samtidig river vind, vand og is så meget af dem, at de reelt står i stampe. Der er altid fare for laviner. I 1991 mistede Aoraki/Mount Cook på en enkelt nat sin daværende profil under et sne- og regnvejr, der udløste en tre km bred og syv km lang lavine. På bjergtoppen kan det regne op til 15 m. Det subalpine klima på bliver afløst af tempereret, vådt klima nede ad bjergsiderne, og det giver frodig skov.
Hvis du er glad for guiden, så send en skærv via MobilePay til 20216673
Gletsjerne
Der er 140 gletsjere i Southern Alps. De mest berømte er de 13 km lange Franz Josef og Fox, der ligger med ca. 25 km afstand i Westland Tai Poutini National Park (1316 km2). De udgør 2/3 af den samlede ismasse, men de er hverken de største eller de længste i verden. Til gengæld er de usædvanlige, fordi de i den grad ligner gletsjere, og fordi det er sjældent, at gletsjere kommer så langt ned i et tempereret område. I dette tilfælde stopper de først deres fremløb midt i en frodig regnskov. De både opstår og holdes i gang, fordi en stor dal på toppen af alperne om vinteren opsamler enorme mængder af sne, der bliver presset nedefter i de to snævre dale. Efterhånden mases al luft ud af sneen, og den bliver til is, som glider ned ad bjerget på et tyndt filmlag af smeltevand. Den tykke is kan slet ikke nå at smelte, før den havner i den lune regnskov og bliver til buldrende flod.
På det første stykke, der også kaldes neves, går det hurtigt. Her kan isen rykke med op til 4 km i timen, og det er hurtigt for en gletsjer. Undervejs tager den bjergstykker med, der kan være på størrelse med huse. Et havareret fly ramte for mange år siden Fox, og det kunne man følge og se, hvor meget fart gletsjeren havde på år for år. Hastigheden er bestemt af nedbørsmængden på toppen i forhold til smeltehastigheden i bunden, med ca. fem års forsinkelse. Det er altså vintervejret for fem år siden, der afgør, hvor hurtigt gletsjerne bevæger sig i bunden i dag. Ved begge gletsjere er det angivet, hvor lange de tidligere har været. De har været meget tættere på kysten, trak sig så tilbage, men nu er de igen begyndt at bevæge sig fremad. Begge de to små byer omkring gletsjerne er udstyret til at modtage mange tusinde turister hver dag. Der er nærmest skiferiestemning, hvis ikke det var for alle de helikoptere, der hvepser rundt hele dagen for at bringe skiløbere og vandrere til Aoraki/Mount Cook og de højere dele af gletsjerne.
På det første stykke, der også kaldes neves, går det hurtigt. Her kan isen rykke med op til 4 km i timen, og det er hurtigt for en gletsjer. Undervejs tager den bjergstykker med, der kan være på størrelse med huse. Et havareret fly ramte for mange år siden Fox, og det kunne man følge og se, hvor meget fart gletsjeren havde på år for år. Hastigheden er bestemt af nedbørsmængden på toppen i forhold til smeltehastigheden i bunden, med ca. fem års forsinkelse. Det er altså vintervejret for fem år siden, der afgør, hvor hurtigt gletsjerne bevæger sig i bunden i dag. Ved begge gletsjere er det angivet, hvor lange de tidligere har været. De har været meget tættere på kysten, trak sig så tilbage, men nu er de igen begyndt at bevæge sig fremad. Begge de to små byer omkring gletsjerne er udstyret til at modtage mange tusinde turister hver dag. Der er nærmest skiferiestemning, hvis ikke det var for alle de helikoptere, der hvepser rundt hele dagen for at bringe skiløbere og vandrere til Aoraki/Mount Cook og de højere dele af gletsjerne.
Franz Josef-gleltsjeren er opkaldt efter en kejser af Østrig. Billede af John Vossen
Franz Josef (9)
Gletsjeren blev udforsket af den østrigske bjergbestiger Julius von Haast, der opkaldte den efter den sidste østrig-ungarske kejser. Man ser den bedst ved at vandre. Den nemmeste tur tager ca. 20 min. og fører op til en udsigtsplatform, hvorfra man har det optimale vue. Stien er stejl og ofte glat, så den er ikke egnet til kørestole og barnevogne. Tag kikkert med, for man er alligevel en km fra gletsjerens fod. Hvis man vil hen til foden, tager det ca. 1,5 time (t/r). Reb vil angive, hvor tæt man må komme på. Og overskrid det ikke, for der er reel fare for isskred. Endelig er der ture, der går langs med gletsjeren – eller på gletsjeren, det sidste kræver, at man deltager i en organiseret tur.
Der er 5 km fra Franz Josef Village til gletsjeren – drej til venstre på den anden side af den ensporede jernbro; man kan gå hele vejen langs Waiho River, det tager ca. 1 time. Franz Josef Village er den største af de to gletsjer-byer. I byen er der bunker af tilbud om at bese gletsjeren på enhver tænkelig måde, lige fra fly, helikopter, firhjulstrækkere og vandreture. Alpine Adventure Centre, Main Road, tlf. 0800 800 102. De har alt i is-aktiviteter, klatring, vandring, flyvning. Se også deres filmen The Flowing West om gletsjeren på en gigantskærm.
Praktiske oplysninger om Franz Josef Village
Info DOC, 69 Cron Street, dgl. 8.30-17, tlf. 03 752 0360, glaciercountry.co.nz.
Bus Til gletsjer. InterCity til nord og syd
Camps ved Franz Josef:
Franz Josef Top 10 Holiday Park, SH 6, tlf. 0800 467 897, 1,4 km nord for byen med udsigt til gletsjer og bjerge. 5-stjernet plads med værelser, der kan huse 2-10 personer, også enkelt hus med 3 soveværelser. Spa, vaskeri, barbecue, legeplads og internet.
Rainforest Holiday Park, Cron Street, tlf. 0800 873 346. I tæt oprindelig bush, 250 meter fra byen med udsigt til gletsjer. Powersites, hytter, værelser.
Gletsjeren blev udforsket af den østrigske bjergbestiger Julius von Haast, der opkaldte den efter den sidste østrig-ungarske kejser. Man ser den bedst ved at vandre. Den nemmeste tur tager ca. 20 min. og fører op til en udsigtsplatform, hvorfra man har det optimale vue. Stien er stejl og ofte glat, så den er ikke egnet til kørestole og barnevogne. Tag kikkert med, for man er alligevel en km fra gletsjerens fod. Hvis man vil hen til foden, tager det ca. 1,5 time (t/r). Reb vil angive, hvor tæt man må komme på. Og overskrid det ikke, for der er reel fare for isskred. Endelig er der ture, der går langs med gletsjeren – eller på gletsjeren, det sidste kræver, at man deltager i en organiseret tur.
Der er 5 km fra Franz Josef Village til gletsjeren – drej til venstre på den anden side af den ensporede jernbro; man kan gå hele vejen langs Waiho River, det tager ca. 1 time. Franz Josef Village er den største af de to gletsjer-byer. I byen er der bunker af tilbud om at bese gletsjeren på enhver tænkelig måde, lige fra fly, helikopter, firhjulstrækkere og vandreture. Alpine Adventure Centre, Main Road, tlf. 0800 800 102. De har alt i is-aktiviteter, klatring, vandring, flyvning. Se også deres filmen The Flowing West om gletsjeren på en gigantskærm.
Praktiske oplysninger om Franz Josef Village
Info DOC, 69 Cron Street, dgl. 8.30-17, tlf. 03 752 0360, glaciercountry.co.nz.
Bus Til gletsjer. InterCity til nord og syd
Camps ved Franz Josef:
Franz Josef Top 10 Holiday Park, SH 6, tlf. 0800 467 897, 1,4 km nord for byen med udsigt til gletsjer og bjerge. 5-stjernet plads med værelser, der kan huse 2-10 personer, også enkelt hus med 3 soveværelser. Spa, vaskeri, barbecue, legeplads og internet.
Rainforest Holiday Park, Cron Street, tlf. 0800 873 346. I tæt oprindelig bush, 250 meter fra byen med udsigt til gletsjer. Powersites, hytter, værelser.
Man kan komme helt tæt på Fox Gletsjer. Billede af fancyday
Fox (10)
Fox-Gletsjer har et fald på 2600 m i løbet af sine 13 kilometer og er vestkystens længste. Den er 300 m dyb og munder ud i Fox-floden, der nogle dage er en buldrende vandmotorvej. For at opleve gletsjeren til fods, følger man Fox-floden ind til et stort parkeringsområde. Herfra fører en sti langs med floden op igennem et kuperet terræn til et udsigtspunkt. Turen tager op til halvanden time t/r. Gletsjeren ligger syv km fra byen Fox Village - og er mere rå end Franz Josef. Den er opkaldt efter en newzealandsk premierminister. Der er udsigtspunkter tæt på parkeringspladsen, men også afmærkede stier, der på under en time fører til gletsjerens fod. Man kan følge en guide, der forsyner én med regnfrakke og vandrestok. Det afhænger af mængden af smeltevand og dermed flodens størrelse, hvor tæt man kan komme. Når floden for alvor buldrer løs, kan det ødelægge tilkørselsvejene til gletsjerne. Stierne bliver farlige på grund af jordskred og frostsprængninger. Så tag advarselsskilte alvorligt!
Der er flere gode vandreruter, som giver gode udsigter til gletsjeren. Kør eller gå forbi Glacier Road og tag i stedet over på den anden side af jernbroen – op ad Glacier View Road. Der er indtil flere afmærkede ruter i regnskoven, hvor Fox så pludselig dukker op i nye imponerende skikkelser. Vandreturen fra byen til gletsjeren er værd at tage, for det er kun 1,5 km langs hovedvejen, resten er i frodig skov. Tag Minnehana Walk i byens udkant gennem regnskov med bregner og troldetræer. Efter mørkets frembrud er her glow worms – lysende orme.
Praktiske oplysninger om Fox Village
Info Main Rd, 8-17, god udstilling om gletsjere, tlf. 03 751 0807
Hvor skal man overnatte ved Fox?
**** Mount Cook View Motel, Cook Flat Road, tlf. 0800 828 814, Pragt vue til Mount Cook fra Pragtmotel med Pragtværelser. Så fedt!
Camps:
Fox Glacier Holiday Park, Kerrs Road, tlf. 0800 154 366. 500 meter fra byen ud ad Cook Flat Rd (ligger på sidevej). Flot udsigt til bjergene.
Fox Glacier Campervan Park, Sullivan Road, tlf. 0800 369 800. Med kun 22 power-sites og få faciliteter, men midt i byen, over for BP-tanken.
Hvor skal man spise ved Fox?
// Cafe Neve, Main Road, tlf. 03 751 0110. Rigtig god bjerg-stemning, med god udsigt, Fantastiske pizza, men prøv også kumura og kokossuppen.
// Matheson Café, tlf. 03 751 0878, God mad med udsigt til bjergene
/ Blue Ice Cafe, mange varme anbefalinger. In-sted.
Udflugter ved gletcherne:
Glacier Southern Lakes Helicopters, Main Road, Fox, tlf. 03 752 0755, glaciercountry.co.nz, Flyv over gletsjere og snedækkede alper. Fra 10 min ture. Nogle lander på gletsjere, Mount Cook og de sydlige alper. Køb billetten her.
Alpine Guides Fox Glacier, Main Road, Fox, tlf. 0800 111 600, glacierkayaks.com, arrangerer vandreture på gletsjeren, halvdags til to dage, helikopter og ski. Har butik i byen. 4 timers ture kl. 9.15 og 13.45, $115. Udlejer cykler. Vandre- og cykelruter. doc.govt.nz.
Fox-Gletsjer har et fald på 2600 m i løbet af sine 13 kilometer og er vestkystens længste. Den er 300 m dyb og munder ud i Fox-floden, der nogle dage er en buldrende vandmotorvej. For at opleve gletsjeren til fods, følger man Fox-floden ind til et stort parkeringsområde. Herfra fører en sti langs med floden op igennem et kuperet terræn til et udsigtspunkt. Turen tager op til halvanden time t/r. Gletsjeren ligger syv km fra byen Fox Village - og er mere rå end Franz Josef. Den er opkaldt efter en newzealandsk premierminister. Der er udsigtspunkter tæt på parkeringspladsen, men også afmærkede stier, der på under en time fører til gletsjerens fod. Man kan følge en guide, der forsyner én med regnfrakke og vandrestok. Det afhænger af mængden af smeltevand og dermed flodens størrelse, hvor tæt man kan komme. Når floden for alvor buldrer løs, kan det ødelægge tilkørselsvejene til gletsjerne. Stierne bliver farlige på grund af jordskred og frostsprængninger. Så tag advarselsskilte alvorligt!
Der er flere gode vandreruter, som giver gode udsigter til gletsjeren. Kør eller gå forbi Glacier Road og tag i stedet over på den anden side af jernbroen – op ad Glacier View Road. Der er indtil flere afmærkede ruter i regnskoven, hvor Fox så pludselig dukker op i nye imponerende skikkelser. Vandreturen fra byen til gletsjeren er værd at tage, for det er kun 1,5 km langs hovedvejen, resten er i frodig skov. Tag Minnehana Walk i byens udkant gennem regnskov med bregner og troldetræer. Efter mørkets frembrud er her glow worms – lysende orme.
Praktiske oplysninger om Fox Village
Info Main Rd, 8-17, god udstilling om gletsjere, tlf. 03 751 0807
Hvor skal man overnatte ved Fox?
**** Mount Cook View Motel, Cook Flat Road, tlf. 0800 828 814, Pragt vue til Mount Cook fra Pragtmotel med Pragtværelser. Så fedt!
Camps:
Fox Glacier Holiday Park, Kerrs Road, tlf. 0800 154 366. 500 meter fra byen ud ad Cook Flat Rd (ligger på sidevej). Flot udsigt til bjergene.
Fox Glacier Campervan Park, Sullivan Road, tlf. 0800 369 800. Med kun 22 power-sites og få faciliteter, men midt i byen, over for BP-tanken.
Hvor skal man spise ved Fox?
// Cafe Neve, Main Road, tlf. 03 751 0110. Rigtig god bjerg-stemning, med god udsigt, Fantastiske pizza, men prøv også kumura og kokossuppen.
// Matheson Café, tlf. 03 751 0878, God mad med udsigt til bjergene
/ Blue Ice Cafe, mange varme anbefalinger. In-sted.
Udflugter ved gletcherne:
Glacier Southern Lakes Helicopters, Main Road, Fox, tlf. 03 752 0755, glaciercountry.co.nz, Flyv over gletsjere og snedækkede alper. Fra 10 min ture. Nogle lander på gletsjere, Mount Cook og de sydlige alper. Køb billetten her.
Alpine Guides Fox Glacier, Main Road, Fox, tlf. 0800 111 600, glacierkayaks.com, arrangerer vandreture på gletsjeren, halvdags til to dage, helikopter og ski. Har butik i byen. 4 timers ture kl. 9.15 og 13.45, $115. Udlejer cykler. Vandre- og cykelruter. doc.govt.nz.
Den mest fotograferede sø i New Zealand
Lake Matheson (11)
Tæt på byen ligger søen, hvorfra man har den mest fotograferede udsigt til Aoraki/Mount Cook. Bedst er udsigten tidligt om morgenen, hvor bjergene spejler sig og danner dobbeltbillede i den stille sø. Man kommer dertil ved at køre ud ad Cook Flat Rd. Sti rundt om søen, der tager ca. 2 timer igennem gammel regnskov. Fox Village er godt udgangspunkt til at besøge Gillespie Beach (20 km), en sælkoloni med op til 1500 sæler. (Det tager 3 timer fra p-pladsen til sælerne).
Tæt på byen ligger søen, hvorfra man har den mest fotograferede udsigt til Aoraki/Mount Cook. Bedst er udsigten tidligt om morgenen, hvor bjergene spejler sig og danner dobbeltbillede i den stille sø. Man kommer dertil ved at køre ud ad Cook Flat Rd. Sti rundt om søen, der tager ca. 2 timer igennem gammel regnskov. Fox Village er godt udgangspunkt til at besøge Gillespie Beach (20 km), en sælkoloni med op til 1500 sæler. (Det tager 3 timer fra p-pladsen til sælerne).
Lake Matheson er et hit om morgenen.
Billede af Seashalia Gibb
Haast Pass (12)
Haast Pass er det sydligste og nyeste pas over alperne. Denne del af vestkysten blev først gjort tilgængelig i 1965. Passet ligger lavt, kun 560 m. Man lægger ikke mærke til andet, end at naturen skifter udseende, når man kører igennem. På vejen er der muligheder for små stop og udflugter til vandfald og stormende floder. Det er opkaldt efter den tyske geolog Julius von Haast (1822-87), som udforskede Sydøen i slutningen af 1800-tallet.
Haast er en lille by ved Haast River, der har smukke vandfald, fordi det ofte regner. På floden kan man sejle i jetboat, haastriver.co.nz
Info DOC, SH6, dgl. 9-18 - udstillinger om området og maoriernes historie.
Haast Pass er det sydligste og nyeste pas over alperne. Denne del af vestkysten blev først gjort tilgængelig i 1965. Passet ligger lavt, kun 560 m. Man lægger ikke mærke til andet, end at naturen skifter udseende, når man kører igennem. På vejen er der muligheder for små stop og udflugter til vandfald og stormende floder. Det er opkaldt efter den tyske geolog Julius von Haast (1822-87), som udforskede Sydøen i slutningen af 1800-tallet.
Haast er en lille by ved Haast River, der har smukke vandfald, fordi det ofte regner. På floden kan man sejle i jetboat, haastriver.co.nz
Info DOC, SH6, dgl. 9-18 - udstillinger om området og maoriernes historie.
