Fakta om New Zealand

Nationalflag:
De fire stjerner er Sydkorset, dannet af stjernerne Acrux, Mimosa, Gacrux og Delta Crucis. Den blå baggrund er hav og himmel, der omgiver landet. Det britiske Union Jack skal minde om Moder England. Det kaldes New Zealand Ensign. Se alternativt flag nedenfor.
De fire stjerner er Sydkorset, dannet af stjernerne Acrux, Mimosa, Gacrux og Delta Crucis. Den blå baggrund er hav og himmel, der omgiver landet. Det britiske Union Jack skal minde om Moder England. Det kaldes New Zealand Ensign. Se alternativt flag nedenfor.

Styret:
Regeringsform: Konstitutionelt monarki. Demokrati
Statsoverhoved: Kong Charles 3.
Generalguvernør: Patsy Reddy
Premierminister: Jacinda Ardern (Labour)
Parlament: House of Representatives
Medlem af: Commonwealth, ANZUS, APEC og OECD
Læs mere om Politik
Befolkning:
Antal: 5.127.400 (maj 2022)
Befolkningstæthed: 15 pr. km2 (Danmark: 150)
80 pct. hvide, 15 pct. maori, 5 pct. polynesiere og asiater
Forventet levealder: Mænd 80,6 år, Kvinder 83,6 år
Sprog: Engelsk og maori
Religioner: Anglikanere (24%), presbyterianere (18%), katolikker (15%), metodister (5%)
Læs mere om Befolkningen
Regeringsform: Konstitutionelt monarki. Demokrati
Statsoverhoved: Kong Charles 3.
Generalguvernør: Patsy Reddy
Premierminister: Jacinda Ardern (Labour)
Parlament: House of Representatives
Medlem af: Commonwealth, ANZUS, APEC og OECD
Læs mere om Politik
Befolkning:
Antal: 5.127.400 (maj 2022)
Befolkningstæthed: 15 pr. km2 (Danmark: 150)
80 pct. hvide, 15 pct. maori, 5 pct. polynesiere og asiater
Forventet levealder: Mænd 80,6 år, Kvinder 83,6 år
Sprog: Engelsk og maori
Religioner: Anglikanere (24%), presbyterianere (18%), katolikker (15%), metodister (5%)
Læs mere om Befolkningen

Geografi:
Areal: 269.057 km2, Nordøen 115.000 km2, Sydøen 151.000 km2, Stewart Island 1.700 km2
Hovedstad: Wellington (418,500, juni 2018)
Største by: Auckland (1.628.900, juni 2018)
Højeste punkt: Mt. Cook (3765 m)
Længste flod: Waikato (425 km)
Største sø: Taupo (606 km2)
Solskinstimer: 2400 (Danmark: 1700)
Tidszone: GMT +12 (sommer +13)
Læs mere om Geografi
Areal: 269.057 km2, Nordøen 115.000 km2, Sydøen 151.000 km2, Stewart Island 1.700 km2
Hovedstad: Wellington (418,500, juni 2018)
Største by: Auckland (1.628.900, juni 2018)
Højeste punkt: Mt. Cook (3765 m)
Længste flod: Waikato (425 km)
Største sø: Taupo (606 km2)
Solskinstimer: 2400 (Danmark: 1700)
Tidszone: GMT +12 (sommer +13)
Læs mere om Geografi

Nationaltræ:
Pohutukawa - Metrosideros excelsa. Kaldes også New Zealands juletræ, fordi det står i blomst i december, for da har New Zealand højsommer. Den kan ses i hele landet, men især udbredt på halvøen Coromandel.
Den uofficelle nationalblomst er Kowhai, som betyder gul på maori. Den sidder på et træ, der kan blive 8 meter højt, men blomsten er gul, Sophora microphylla
Læs mere om Planter i New Zealand
Pohutukawa - Metrosideros excelsa. Kaldes også New Zealands juletræ, fordi det står i blomst i december, for da har New Zealand højsommer. Den kan ses i hele landet, men især udbredt på halvøen Coromandel.
Den uofficelle nationalblomst er Kowhai, som betyder gul på maori. Den sidder på et træ, der kan blive 8 meter højt, men blomsten er gul, Sophora microphylla
Læs mere om Planter i New Zealand

Nationalfugl:
Kiwi Apteryx mantelli, er på størrelse med en god fed liggehøne, og den flyver ligeså dårligt. Den nytter ingenting. Alligevel er det ikke bare nationalfugl, men også kælenavn for alle indbyggere, men det er en anden historie, læs den her. Tui er også nationalfugl, men den er ikke så kendt, Prosthemadera novaeseelandiae.
I hvert fald ikke som fugl, men derimod som på den nationale øl.
Læs mere om Fugle i New Zealand
Kiwi Apteryx mantelli, er på størrelse med en god fed liggehøne, og den flyver ligeså dårligt. Den nytter ingenting. Alligevel er det ikke bare nationalfugl, men også kælenavn for alle indbyggere, men det er en anden historie, læs den her. Tui er også nationalfugl, men den er ikke så kendt, Prosthemadera novaeseelandiae.
I hvert fald ikke som fugl, men derimod som på den nationale øl.
Læs mere om Fugle i New Zealand
Økonomi:
Arbejdsløshed: 3,1% (2022)
Vækstrate: 1,76 pct. (2019)
Turister: 3.800.000 (2018)
Arbejdsløshed: 3,1% (2022)
Vækstrate: 1,76 pct. (2019)
Turister: 3.800.000 (2018)

Valuta: Dollars - for at undgå forveksling med andre dollars, skrives det ofte NZD eller NZ$. Her skriver vi $ for at spare på tasterne. $1 er 4,51 danske kroner (maj 2022). 1 dansk krone er $0,22 - eller 22 cent.
Dronning Elisabeth pryder krone-siden på $1 og $2. Der er sedler fra $5. Mønter er på 10, 20 og 50 cents.
Få flere Rejseråd fra A-Å
Dronning Elisabeth pryder krone-siden på $1 og $2. Der er sedler fra $5. Mønter er på 10, 20 og 50 cents.
Få flere Rejseråd fra A-Å

Nationalsymbol:
Bregne-bladet. Mange ønsker nyt flag for at komme væk fra England og kolonitiden. Alle forslag har bregneblade. Dette forslag blev der stemt om i 2016, men det gamle flag (se øverst) vandt. Bregnebladet er dog stadig nationalsymbol. som går igen alle steder.
Bregne-bladet. Mange ønsker nyt flag for at komme væk fra England og kolonitiden. Alle forslag har bregneblade. Dette forslag blev der stemt om i 2016, men det gamle flag (se øverst) vandt. Bregnebladet er dog stadig nationalsymbol. som går igen alle steder.
Glad for guiden? Støt på MobilePay 20216673
Nationalsang:
New Zealand har to nationalsange, ligesom Danmark. God Save the Queen spilles kun, når dronningen er i nærheden. God Defend New Zealand spilles ved alle andre lejligheder. Den sidste har efterhånden overtaget og vurderes ofte som en af verdens bedste nationalsange. Den blev prøvesunget for dronning Victoria i 1897, men she was not amused, og først i 1977 gav dronning Elisabeth tilladelse til, at den blev sideordnet med hendes. Den er baseret på et alenlangt og patetisk digt af Thomas Bracken, med en ret storslået melodi af John Joseph Woods. Første vers synges to gange, først på maori og så på engelsk. Læs mere på kultur
New Zealand har to nationalsange, ligesom Danmark. God Save the Queen spilles kun, når dronningen er i nærheden. God Defend New Zealand spilles ved alle andre lejligheder. Den sidste har efterhånden overtaget og vurderes ofte som en af verdens bedste nationalsange. Den blev prøvesunget for dronning Victoria i 1897, men she was not amused, og først i 1977 gav dronning Elisabeth tilladelse til, at den blev sideordnet med hendes. Den er baseret på et alenlangt og patetisk digt af Thomas Bracken, med en ret storslået melodi af John Joseph Woods. Første vers synges to gange, først på maori og så på engelsk. Læs mere på kultur
Klik her for mere statistik.