Kom rundt i New Zealand
Læs i alfabetisk rækkefølge: Bil, Bus, Fly, Færger, Taxa, Tog, Tommelfinger, Veje
New Zealand er et af verdens nemmeste land at rejse i. Vejnettet er fint, offentlig transport virker til hver eneste lille flække. Det er let at få informationer og bestille. I egen bil eller campervan har man den største frihed. Mange kombinerer turen, så de i en periode kører campervan, i en anden tager de bil, tog eller bus. Man kan købe pas, så man kan rejse billigt.
Afstande
New Zealand er vanvittig lang, 1600 kilometer, og derfor er afstandene mellem byer, nationalparker og seværdigheder ligeså lange. Vær opmærksom på, at kiwiernes afstandsvurderinger er anderledes end vores. 2-3 timers kørsel regner de ikke for noget, og de vil sagtens kunne sige, at noget er lidt i nærheden, og så er det en halv dagsrejse. Få nøjagtige afstande med fx: www.newzealand.com/int/travel-times-and-distances-calculator
Afstande
New Zealand er vanvittig lang, 1600 kilometer, og derfor er afstandene mellem byer, nationalparker og seværdigheder ligeså lange. Vær opmærksom på, at kiwiernes afstandsvurderinger er anderledes end vores. 2-3 timers kørsel regner de ikke for noget, og de vil sagtens kunne sige, at noget er lidt i nærheden, og så er det en halv dagsrejse. Få nøjagtige afstande med fx: www.newzealand.com/int/travel-times-and-distances-calculator
Bil
Der er nemt at køre i bil i New Zealand, for vejene er fine, og folk kører ok. Men man kører i venstre side. Langt de fleste ulykker sker, fordi turister glemmer den detalje. Tænk venstre hele tiden. Vær især opmærksom, når kørslen begynder. Man skal lige aktivere venstre-genet. Kiwierne kører godt, men stærkt, især lastbiler. Færdselsreglerne er stort set som i Danmark. Vær opmærksom på, at man holder tilbage for højre ligesom i Danmark, hvilket man skulle tro var omvendt med venstrekørsel. Sikkerhedsseler er påbudt på både for- og bagsæde. Man kan opleve bilister holde den ene hånd på forruden under kørsel. Det er ikke et kiwiritual, men forsøg på at undgå at få smadret forruden af flyvende sten. Smadrede forruder er dagligdag i et land, hvor stenene sidder løst på bjergvæggene. Promillegrænsen er 0,5. For unge under 20 år er den nul.
Billeje - De fleste udlejningsselskaber har en aldersgrænse på 21 år. De kan lejes i alle byer og er af høj kvalitet. Visse steder, fx Ninety Mile Beach og Skippers Road ved Queenstown tillader firmaerne ikke, at man kører med deres biler, og ret dig efter det, for hvis uheld sker der, dækker forsikringen ikke. Alle de store internationale udlejningsfirmaer opererer i New Zealand, men der er også små og store nationale selskaber. Det kræver research at finde det billigste tilbud. Det er muligt at komme ned på ca. $30 pr. dag for en lille bil, og så stiger det afhængig af bilstørrelse og lejeperiode, og oven i prisen kommer forsikringer, som er ca. 40$ pr. dag. Man kan som regel selv bestemme, hvor man vil aflevere bilen. Det er helt normalt at leje i Auckland og aflevere i Christchurch – eller omvendt. Medbring internationalt kørekort, hvis du skal leje bil. Hertz giver ofte hver 3. dag gratis: hertz.co.nz, men der kan også være gode tilbud hos Avis, avis.co.nz og Budget, budget.co.nz
Der er nemt at køre i bil i New Zealand, for vejene er fine, og folk kører ok. Men man kører i venstre side. Langt de fleste ulykker sker, fordi turister glemmer den detalje. Tænk venstre hele tiden. Vær især opmærksom, når kørslen begynder. Man skal lige aktivere venstre-genet. Kiwierne kører godt, men stærkt, især lastbiler. Færdselsreglerne er stort set som i Danmark. Vær opmærksom på, at man holder tilbage for højre ligesom i Danmark, hvilket man skulle tro var omvendt med venstrekørsel. Sikkerhedsseler er påbudt på både for- og bagsæde. Man kan opleve bilister holde den ene hånd på forruden under kørsel. Det er ikke et kiwiritual, men forsøg på at undgå at få smadret forruden af flyvende sten. Smadrede forruder er dagligdag i et land, hvor stenene sidder løst på bjergvæggene. Promillegrænsen er 0,5. For unge under 20 år er den nul.
Billeje - De fleste udlejningsselskaber har en aldersgrænse på 21 år. De kan lejes i alle byer og er af høj kvalitet. Visse steder, fx Ninety Mile Beach og Skippers Road ved Queenstown tillader firmaerne ikke, at man kører med deres biler, og ret dig efter det, for hvis uheld sker der, dækker forsikringen ikke. Alle de store internationale udlejningsfirmaer opererer i New Zealand, men der er også små og store nationale selskaber. Det kræver research at finde det billigste tilbud. Det er muligt at komme ned på ca. $30 pr. dag for en lille bil, og så stiger det afhængig af bilstørrelse og lejeperiode, og oven i prisen kommer forsikringer, som er ca. 40$ pr. dag. Man kan som regel selv bestemme, hvor man vil aflevere bilen. Det er helt normalt at leje i Auckland og aflevere i Christchurch – eller omvendt. Medbring internationalt kørekort, hvis du skal leje bil. Hertz giver ofte hver 3. dag gratis: hertz.co.nz, men der kan også være gode tilbud hos Avis, avis.co.nz og Budget, budget.co.nz
Bus
Busser er kernen i New Zealands transportsystem.
InterCity forbinder større byer med busser af høj kvalitet, på visse strækninger er det luksus-dobbeltdækkere med video og toilet. Det er ikke specielt billigt, især ikke hvis man først køber på afrejsedagen. Køb i god tid, så er der Savers Seats med op til 30 pct. i rabat. Coach-passes giver mulighed for at gøre stop undervejs mod en endelig destination. Selskabet har sove-busser, fx mellem Auckland og Wellington, så man kan få det hele overstået om natten. Men mange ruter går igennem fantastisk natur, så turen vil i mange tilfælde være en oplevelse i sig selv. Priserne er så stærkt varierende, at det minder om flypriser. En enkeltbillet Auckland-Wellington kan koste fra $30-$100, afhængig af… så meget. Men de fleste langture koster omkring de $50 (2019). Oplysninger om priser og afgange: intercity.co.nz. Nogle busser har 1. klasse med brede lædersæder, og det kan være rigtig rart på de lange ture.
Rygsæk-busser er en slags interrail på vejen. Især møntet på unge med rygsæk. Man køber et pas for et område eller en strækning, og så kan man hoppe af og på inden for fx 28 dage. Chaufføren er også guide, der fortæller og underholder undervejs. Og han kan reservere et backpacker-hostel på det sted, du vil af næste gang. Rejseformen kan bruges af alle, men man vil nok føle sig bedst tilpas, hvis man er i aldersgruppen 18-45 år. For det er ikke kun transport, det er også lidt af en fest. Visse ruter har sovepladser. Kiwi Experience tager man ikke fejl af. De har fx et Funky Chicken Pass, der gælder hele landet. Det koster ca. $1200 uden rabat, men det er sjældent, at man betaler fuld pris, 50 pct. rabat er ikke unormalt. Man kan få pas ned til ca. $230, hvis man fx kun vil køre rundt på en af øerne, læs mere kiwiexperience.com. Flying Kiwi har samme målgruppe, men der er tale om fastlagte ture fra 4-21 dage, og med priser fra $500-5000, se her flyingkiwi.com – de lidt billigere alternativer til de velkendte brands er straytravel.com, hakatours.com
Se filmen om, hvordan det fungerer:
Busser er kernen i New Zealands transportsystem.
InterCity forbinder større byer med busser af høj kvalitet, på visse strækninger er det luksus-dobbeltdækkere med video og toilet. Det er ikke specielt billigt, især ikke hvis man først køber på afrejsedagen. Køb i god tid, så er der Savers Seats med op til 30 pct. i rabat. Coach-passes giver mulighed for at gøre stop undervejs mod en endelig destination. Selskabet har sove-busser, fx mellem Auckland og Wellington, så man kan få det hele overstået om natten. Men mange ruter går igennem fantastisk natur, så turen vil i mange tilfælde være en oplevelse i sig selv. Priserne er så stærkt varierende, at det minder om flypriser. En enkeltbillet Auckland-Wellington kan koste fra $30-$100, afhængig af… så meget. Men de fleste langture koster omkring de $50 (2019). Oplysninger om priser og afgange: intercity.co.nz. Nogle busser har 1. klasse med brede lædersæder, og det kan være rigtig rart på de lange ture.
Rygsæk-busser er en slags interrail på vejen. Især møntet på unge med rygsæk. Man køber et pas for et område eller en strækning, og så kan man hoppe af og på inden for fx 28 dage. Chaufføren er også guide, der fortæller og underholder undervejs. Og han kan reservere et backpacker-hostel på det sted, du vil af næste gang. Rejseformen kan bruges af alle, men man vil nok føle sig bedst tilpas, hvis man er i aldersgruppen 18-45 år. For det er ikke kun transport, det er også lidt af en fest. Visse ruter har sovepladser. Kiwi Experience tager man ikke fejl af. De har fx et Funky Chicken Pass, der gælder hele landet. Det koster ca. $1200 uden rabat, men det er sjældent, at man betaler fuld pris, 50 pct. rabat er ikke unormalt. Man kan få pas ned til ca. $230, hvis man fx kun vil køre rundt på en af øerne, læs mere kiwiexperience.com. Flying Kiwi har samme målgruppe, men der er tale om fastlagte ture fra 4-21 dage, og med priser fra $500-5000, se her flyingkiwi.com – de lidt billigere alternativer til de velkendte brands er straytravel.com, hakatours.com
Se filmen om, hvordan det fungerer:
Fly
Der er lufthavne ved alle byer, og indenrigsfly er vanvittig billige, eller kan være det i hvert fald afhængig af… så meget. Med Air New Zealand kan man komme fra Auckland til Christchurch for ned til $49, men det kan også koste $110 en anden dag, air newzeland.co.nz. Jetstar kan klemme prisen for samme strækning ned på $29 på visse dage, men andre dage kan det koste $160, jetstar.com. På mindre strækninger flyver mindre selskaber, og så er det sjovt nok dyrere. Fly og helikoptere tilbyder scenic flights, hvor seværdigheder ses fra luften, og man kan blive sat af på gletsjere og bjergtoppe, men det er sjældent nødvendigt at bestille, før man kommer til landet. Der er tre internationale lufthavne. Auckland, aucklandairport.co.nz, Wellington, wellingtonairport.co.nz, og Christchurch: christchurchairport.co.nz/en/. Der er shuttles til byerne.
Fodgængere
Fodgængerfelterne i byerne kan være ret avancerede, og der er ikke samme logik som herhjemme, så man skal ikke gå over for rødt. Det er ret farligt. Man skal trykke på en knap, ellers bliver der ikke grønt. I større kryds bliver der grønt i alle retninger, også diagonalt, mens al biltrafik står stille. Uregulerede fodgængerovergange respekteres, man vil ligefrem opleve, at biler bremser hvinende op for at lade fodgængere gå over.
Der er lufthavne ved alle byer, og indenrigsfly er vanvittig billige, eller kan være det i hvert fald afhængig af… så meget. Med Air New Zealand kan man komme fra Auckland til Christchurch for ned til $49, men det kan også koste $110 en anden dag, air newzeland.co.nz. Jetstar kan klemme prisen for samme strækning ned på $29 på visse dage, men andre dage kan det koste $160, jetstar.com. På mindre strækninger flyver mindre selskaber, og så er det sjovt nok dyrere. Fly og helikoptere tilbyder scenic flights, hvor seværdigheder ses fra luften, og man kan blive sat af på gletsjere og bjergtoppe, men det er sjældent nødvendigt at bestille, før man kommer til landet. Der er tre internationale lufthavne. Auckland, aucklandairport.co.nz, Wellington, wellingtonairport.co.nz, og Christchurch: christchurchairport.co.nz/en/. Der er shuttles til byerne.
Fodgængere
Fodgængerfelterne i byerne kan være ret avancerede, og der er ikke samme logik som herhjemme, så man skal ikke gå over for rødt. Det er ret farligt. Man skal trykke på en knap, ellers bliver der ikke grønt. I større kryds bliver der grønt i alle retninger, også diagonalt, mens al biltrafik står stille. Uregulerede fodgængerovergange respekteres, man vil ligefrem opleve, at biler bremser hvinende op for at lade fodgængere gå over.
Støt guiden med drikkepenge via MobilePay: 20216673
Færger
Den vigtigste færgeforbindelse er mellem Nordøen og Sydøen. Turen er en attraktion i sig selv og tager ca. tre timer, heraf er 40 minutter flot sejlads ind eller ud af Wellington og en times Norge-lignende sejlads gennem Queen Charlotte Sound til eller fra Picton. (Læs en guide om overfarten under Wellington).
Interislander har ca. 5 daglige afgange i hver retning, i højsæson bør man reservere plads til biler i god tid. Priserne er høje, når man køber lige før afgang. En enkeltbillet for en bil med to personer kan koste $273-335, afhængig af rabatordninger og hvornår man bestiller. Du kan købe billet her.
Bluebridge har 4 daglige afgang i hver retning. Hvis man føler sig godt hjemme her, kan det skyldes, at det er den gamle danske færge Dueodde, som har sejlet Bornholm-København. Priserne her er lidt lavere, men ikke meget, bluebridge.co.nz
Begge færger har alt muligt, der skal få tiden til at gå under overfarten, men gå for himlens skyld ud på dækket, køb lidt pomsefritter til de frække måger.
Der er også færge mellem Sydøen og Stewart Island, se Southland. Derudover er der et væld af små færger, der forbinder småøer. Og de er ret billige.
Motorcykler
Kan lejes fra en dag til et halvt år, og det er ikke mere farligt at køre på motorcykel her end derhjemme, www.nzbike.com/
Taxa
Det er altid til at få en taxa, og det er til at betale. Startgebyr er $4, lidt højere fra lufthavne. Men altså, vi er meget langt fra danske priser.
Den vigtigste færgeforbindelse er mellem Nordøen og Sydøen. Turen er en attraktion i sig selv og tager ca. tre timer, heraf er 40 minutter flot sejlads ind eller ud af Wellington og en times Norge-lignende sejlads gennem Queen Charlotte Sound til eller fra Picton. (Læs en guide om overfarten under Wellington).
Interislander har ca. 5 daglige afgange i hver retning, i højsæson bør man reservere plads til biler i god tid. Priserne er høje, når man køber lige før afgang. En enkeltbillet for en bil med to personer kan koste $273-335, afhængig af rabatordninger og hvornår man bestiller. Du kan købe billet her.
Bluebridge har 4 daglige afgang i hver retning. Hvis man føler sig godt hjemme her, kan det skyldes, at det er den gamle danske færge Dueodde, som har sejlet Bornholm-København. Priserne her er lidt lavere, men ikke meget, bluebridge.co.nz
Begge færger har alt muligt, der skal få tiden til at gå under overfarten, men gå for himlens skyld ud på dækket, køb lidt pomsefritter til de frække måger.
Der er også færge mellem Sydøen og Stewart Island, se Southland. Derudover er der et væld af små færger, der forbinder småøer. Og de er ret billige.
Motorcykler
Kan lejes fra en dag til et halvt år, og det er ikke mere farligt at køre på motorcykel her end derhjemme, www.nzbike.com/
Taxa
Det er altid til at få en taxa, og det er til at betale. Startgebyr er $4, lidt højere fra lufthavne. Men altså, vi er meget langt fra danske priser.
Tog
New Zealand har nogle af verdens smukkeste togstrækninger, men desværre ikke så mange tog. Det nationale selskab hedder Tranz Scenic og har ruterne:
The Northern Explorer
Auckland - Wellington – ma-to-lø, Wellington - Auckland – on, fr, sø
Stopper: Papakura, Hamilton, Otorohanga (Waitomo), National Park (Tongariro), Ohakune, Palmerston North og Paraparaumu.
Pris for hele strækningen, ca. $180.
The TranzCoastal
Picton – Christchurch - dagligt i begge retninger fra 27. september 2019 til 26. april 2020
Stopper: Blenheim, Kaikoura, and Rangiora.
Pris for hele strækningen, ca. $160.
The TranzAlpine
Christchurch - Greymouth – dagligt i begge retninger
Stopper: Rolleston, Darfield, Springfield, Arthurs Pass, Otira, Moana (Lake Brunner) og Kokiri
Pris for hele strækningen, ca. $200.
Taieri Gorge
Dunedin – Middlemarch - en gang om ugen, pris $125.
Dunedin – Pukerangi – dagligt, pris $69.
Togene er komfortable og moderne. De er særligt affjedrede, så man føler, at man flyver. De går alle gennem naturskønne områder, så man bør absolut tage dem i dagtimerne. Flere har spisevogne, særlige vogne til rygsækrejsende og åbne udsigtsvogne. OBS: Man skal være i toget 20 minutter før afgang. Bestil: www.greatjourneysofnz.co.nz/, railnewzealand.com
New Zealand har nogle af verdens smukkeste togstrækninger, men desværre ikke så mange tog. Det nationale selskab hedder Tranz Scenic og har ruterne:
The Northern Explorer
Auckland - Wellington – ma-to-lø, Wellington - Auckland – on, fr, sø
Stopper: Papakura, Hamilton, Otorohanga (Waitomo), National Park (Tongariro), Ohakune, Palmerston North og Paraparaumu.
Pris for hele strækningen, ca. $180.
The TranzCoastal
Picton – Christchurch - dagligt i begge retninger fra 27. september 2019 til 26. april 2020
Stopper: Blenheim, Kaikoura, and Rangiora.
Pris for hele strækningen, ca. $160.
The TranzAlpine
Christchurch - Greymouth – dagligt i begge retninger
Stopper: Rolleston, Darfield, Springfield, Arthurs Pass, Otira, Moana (Lake Brunner) og Kokiri
Pris for hele strækningen, ca. $200.
Taieri Gorge
Dunedin – Middlemarch - en gang om ugen, pris $125.
Dunedin – Pukerangi – dagligt, pris $69.
Togene er komfortable og moderne. De er særligt affjedrede, så man føler, at man flyver. De går alle gennem naturskønne områder, så man bør absolut tage dem i dagtimerne. Flere har spisevogne, særlige vogne til rygsækrejsende og åbne udsigtsvogne. OBS: Man skal være i toget 20 minutter før afgang. Bestil: www.greatjourneysofnz.co.nz/, railnewzealand.com
Man kan være heldig at komme i åben vogn, foto Kenneth Bo Jørgensen
Tommelfingeren
At bruge tommelfingeren er billigt og meget anvendt i New Zealand, ikke kun af rygsækkere, men også af kiwierne selv. Der går derfor sjældent lang tid, før man har fået et lift, ja, ofte bliver man kørt lige til døren. Et lille dansk flag på rygsækken gør det endda lidt lettere, fordi kiwierne generelt er glade for danskere. Men men men, det er altid forbundet med en risiko, for selv i New Zealand er der idioter. Kvinder bør ikke gøre det alene.
At bruge tommelfingeren er billigt og meget anvendt i New Zealand, ikke kun af rygsækkere, men også af kiwierne selv. Der går derfor sjældent lang tid, før man har fået et lift, ja, ofte bliver man kørt lige til døren. Et lille dansk flag på rygsækken gør det endda lidt lettere, fordi kiwierne generelt er glade for danskere. Men men men, det er altid forbundet med en risiko, for selv i New Zealand er der idioter. Kvinder bør ikke gøre det alene.
Veje
Der findes kun få motorveje ved Auckland og Wellington. Her skal man blinke, hvis man vil overhale. Og her skal man især huske venstrekørsel. Højrebane er overhalingsbanen. Hovedvejene hedder State Highways – forkortet SH, efterfulgt af et enkelt tal. SH 1 løber fra det nordligste Northland til Bluff på Sydøen. Landeveje hedder også SH, men har to numre. De er også i god stand, men man vil oftere møde strækninger, der ikke er asfalteret. I alle sving på angiver gule skilte den hastighed, som man bør passere svinget med. Især campervans og større biler skal holde den angivne hastighed, ellers tipper man. Metal surface betyder ikke metaloverflade, men grusvej. Vejene kan være smalle og snoede, så man kommer ikke så hurtigt frem, som man skulle tro. Beregn 50-60 km pr. time. Ved broer med ét spor, One Lane Bridge er det angivet fra hvilken ende, der er forkørselsret, ellers er det den, der først kører ind på broen, der har førsteret. Pas på kvæg og får.
Der findes kun få motorveje ved Auckland og Wellington. Her skal man blinke, hvis man vil overhale. Og her skal man især huske venstrekørsel. Højrebane er overhalingsbanen. Hovedvejene hedder State Highways – forkortet SH, efterfulgt af et enkelt tal. SH 1 løber fra det nordligste Northland til Bluff på Sydøen. Landeveje hedder også SH, men har to numre. De er også i god stand, men man vil oftere møde strækninger, der ikke er asfalteret. I alle sving på angiver gule skilte den hastighed, som man bør passere svinget med. Især campervans og større biler skal holde den angivne hastighed, ellers tipper man. Metal surface betyder ikke metaloverflade, men grusvej. Vejene kan være smalle og snoede, så man kommer ikke så hurtigt frem, som man skulle tro. Beregn 50-60 km pr. time. Ved broer med ét spor, One Lane Bridge er det angivet fra hvilken ende, der er forkørselsret, ellers er det den, der først kører ind på broen, der har førsteret. Pas på kvæg og får.
Kunne du bruge guiden, så send en 20´er til forfatteren, MobilePay, tlf. 20216673
