Her bor kiwierne
Han er desværre ikke det første man møder, foto Kenneth Bo Jørgensen
Det er næsten surrealistisk, at man kan rejse helt om på den anden side af jorden og så havne hos folk, der minder så meget om os selv. Kiwier er vestlige, veluddannede og venlige.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Det første møde med en kiwi skuffer lidt. Her havde man glædet sig til en rå fårefarmer, med halmstrå i mundvigen, i overalls, krøllet og glad, med en sværm af får, fluer og hunde omkring sig. Eller man havde glædet sig til en stor, fed maori i bastskørt, der danser, råber og rækker tunge, så det kilder. Og hvad møder man? Civiliserede mennesker. Veluddannede. Velklædte. Veltalende. Veltilpassede. Velhavende. Med en levestandard og en levemåde som vores. Måske venligere, men ellers ligner de os til forveksling. For 85 pct. af kiwierne bor i byer og lever moderne liv med smart tøj, store huse og pæne biler. De går i teatret, surfer net, læser og lytter. Er der ikke bare en enkelt bondekarl i bøllehat? Jo, men han har sikkert en mini-lab-top-med-satellite-dish i baglommen. Kvinderne ligeså. De gør karriere og sætter børn i børnehave. Og de kigger alle på deres mobiltelefon, ligesom os.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Det første møde med en kiwi skuffer lidt. Her havde man glædet sig til en rå fårefarmer, med halmstrå i mundvigen, i overalls, krøllet og glad, med en sværm af får, fluer og hunde omkring sig. Eller man havde glædet sig til en stor, fed maori i bastskørt, der danser, råber og rækker tunge, så det kilder. Og hvad møder man? Civiliserede mennesker. Veluddannede. Velklædte. Veltalende. Veltilpassede. Velhavende. Med en levestandard og en levemåde som vores. Måske venligere, men ellers ligner de os til forveksling. For 85 pct. af kiwierne bor i byer og lever moderne liv med smart tøj, store huse og pæne biler. De går i teatret, surfer net, læser og lytter. Er der ikke bare en enkelt bondekarl i bøllehat? Jo, men han har sikkert en mini-lab-top-med-satellite-dish i baglommen. Kvinderne ligeså. De gør karriere og sætter børn i børnehave. Og de kigger alle på deres mobiltelefon, ligesom os.
Hvad er en kiwi?
Det var først en fugl. En lille langnæbbet, nyttesløs én, der skriger, så det siger kiiii-wiiii, kiii-wiii! Det er nok derfor, den hedder en kiwi, men jeg ved det ikke. Fuglen lever kun i New Zealand, og det var engang så langt væk, at ingen i Danmark anede noget om fuglen, og vi havde i hvert fald ikke hørt den skrige kiiiwiii, kiii-wiii! Men så kom skosværten. En fed, læderfedt i små, runde dåser, made in New Zealand, og vi lagde mærke til, at den hed Kiwi, og der var en mærkelig fugl på låget. Kiwien som skosværte blev verdensberømt. Soldater i New Zealand elskede deres læderfedt, nægtede at bruge andet til deres støvler, og de tog dåserne med til krige i Europa. Deres allierede så soldaterne fra New Zealand gejle deres støvler med kiwi-dåsernes læderfedt, og kaldte dem for kiwier. Sådan lidt soldaterhumor. En kiwi blev altså: En soldat fra New Zealand. Det var for at drille, men soldaterne elskede det og tog det med hjem. Og efter 2. verdenskrig begyndte alle i New Zealand at kalde sig for kiwier, også fordi de elskede deres soldater. Få år efter fik kiwierne succes med eksport af kinesiske stikkelsbær. De kaldte dem kiwier, for hvis det ord kunne sælge skosværte, kunne det vel også sælge frugt. Og kiwien blev verdensberømt, mere end både fuglen, skosværten, soldaterne og newzealænderne selv. Men i New Zealand omtaler man sig stadig som kiwi, uanset race, køn, farve eller religion. Og uanset om man er pakeha eller maori.
KIwier er moderne, almindelige mennesker
Hvordan er en kiwi?
En dansker vil først og fremmest lægge mærke til, at kiwier er kontaktsøgende, ikke fuglen, den er sky, men mennesker fra New Zealand. De har et særligt gæstfrit gen, som må være udviklet, da landet lå afsondret. Man bliver overrumplet af gæstfrihed. Men kiwierne er også selv berejste. Længe før unge fra Europa skulle Jorden Rundt efter skoletid, fløj unge kiwier til Europa på deres OE, Overseas Experience. Og de flytter gerne, hvis de ser grønnere græs andre steder, fx til Australien, hvor de kan bo uden det store papirarbejde. Aussierne regner derfor kiwierne for opportunistiske, men det forstår en kiwi slet ikke. De synes, de er hensigtsmæssige. De er også opfindsomme, og de vil uden stort besvær reparere komplicerede maskiner med en klips og en elastik.
Mange vil gerne til New Zealand. I dag er hver 5. kiwi født uden for New Zealand. Antallet af asiater er fordoblet på ti år, og hver 8. indbygger i Auckland har asiatisk baggrund. Desuden kommer der mange polynesiere. Men der er flest pakeha og maori.
En dansker vil først og fremmest lægge mærke til, at kiwier er kontaktsøgende, ikke fuglen, den er sky, men mennesker fra New Zealand. De har et særligt gæstfrit gen, som må være udviklet, da landet lå afsondret. Man bliver overrumplet af gæstfrihed. Men kiwierne er også selv berejste. Længe før unge fra Europa skulle Jorden Rundt efter skoletid, fløj unge kiwier til Europa på deres OE, Overseas Experience. Og de flytter gerne, hvis de ser grønnere græs andre steder, fx til Australien, hvor de kan bo uden det store papirarbejde. Aussierne regner derfor kiwierne for opportunistiske, men det forstår en kiwi slet ikke. De synes, de er hensigtsmæssige. De er også opfindsomme, og de vil uden stort besvær reparere komplicerede maskiner med en klips og en elastik.
Mange vil gerne til New Zealand. I dag er hver 5. kiwi født uden for New Zealand. Antallet af asiater er fordoblet på ti år, og hver 8. indbygger i Auckland har asiatisk baggrund. Desuden kommer der mange polynesiere. Men der er flest pakeha og maori.
Pakeha og Maori
Maori og Pakeha er ligemænd i New Zealands Rigsvåben. Et rigsvåben uden løver, kun et slattent får.
Kiwier er alle, der bor i New Zealand, både maori og pakeha, det sidste omfatter alle dem, der ikke er maoerier. De lever fredeligt sammen, sådan da. Man behandler hinanden med respekt, og i det daglige er der intet fjendskab. Men der er store forskelle. Maorierne udgør 15 pct. af kiwierne. Kun hver femte er fuldblods, for ægteskaber mellem pakeha og maori har altid været fuldt acceptable. Så det kan være svært at se, hvem der er hvem. Man kan møde en maori med mørk hud og tatoveringer, der fortæller, at han hedder Den, som kan gå mange mil med et brækket ben, og straks bryde ud i grin og sige: Naaaaa, I am just good old Chris Tapper. Omvendt kan en rødhåret med fregner snildt kalde sig maori. Man skal bare have 30 pct. maori-blod, så må man være maori. Det kan være en fordel, fordi maorier får positiv særbehandling til jobs, boliger og uddannelse. De er overrepræsenteret i parlamentet og har deres egen minister.
Maoriernes kultur og skikke respekteres som aldrig før.
Man kunne derfor tro, at alt var fint, men det er det ikke. For selv om der aldrig har været racediskrimination, og selv om de hvide set i historiens lys har behandlet maorierne pænt, kommer man ikke udenom, at maorierne er dårligst stillede. Flere er arbejdsløse, og over halvdelen i fængsel er maorier. Der er flere overgreb på kvinder og børn blandt maorier.
I dag erkender man, at en væsentlig årsag er den berøringsangst, der har været. Det har været politisk ukorrekt at målrette en indsats fx mod unge kriminelle maorier, fordi man dermed antydede, at maorier er mere kriminelle end andre, selv om enhver kan se, at det er de. Og man har ladt maorikvinder i stikken. Man har accepteret, at de end ikke må tale i offentlige forsamlinger. Flere og flere mener, at man har kvalt maorierne i omsorg, og at tiden er inde til, at alle kiwier behandles ens, uanset tiptip-oldeforældrene. Men der er ikke sket store ændringer på forholdene, og ekstremistiske maorier forlanger stadig selvstyre, egne fængsler og økonomisk erstatning i stride strømme (se historie)
Maoriernes kultur og skikke respekteres som aldrig før.
Man kunne derfor tro, at alt var fint, men det er det ikke. For selv om der aldrig har været racediskrimination, og selv om de hvide set i historiens lys har behandlet maorierne pænt, kommer man ikke udenom, at maorierne er dårligst stillede. Flere er arbejdsløse, og over halvdelen i fængsel er maorier. Der er flere overgreb på kvinder og børn blandt maorier.
I dag erkender man, at en væsentlig årsag er den berøringsangst, der har været. Det har været politisk ukorrekt at målrette en indsats fx mod unge kriminelle maorier, fordi man dermed antydede, at maorier er mere kriminelle end andre, selv om enhver kan se, at det er de. Og man har ladt maorikvinder i stikken. Man har accepteret, at de end ikke må tale i offentlige forsamlinger. Flere og flere mener, at man har kvalt maorierne i omsorg, og at tiden er inde til, at alle kiwier behandles ens, uanset tiptip-oldeforældrene. Men der er ikke sket store ændringer på forholdene, og ekstremistiske maorier forlanger stadig selvstyre, egne fængsler og økonomisk erstatning i stride strømme (se historie)
Levevilkår i New Zealand
Kiwiern bliver sundere og sundere og lever længere og længere
New Zealand opfandt velfærdssamfundet. Som første land med folkepension, gratis lægehjælp, understøttelse til syge og arbejdsløse. Men nu er de ved at neddrosle det, dels er der ikke råd til det, dels tror man ikke længere på, at bistand fra staten løser alle problemer. Pensionsalderen er sat op fra 60 til 65 år, og man skal tegne private pensioner. Dagpengene kan man knapt leve af. Delvis brugerbetaling er indført i sundhedsvæsenet. Undervisning er stadig gratis, men med en række gebyrer, selv i folkeskolen.
Samtidig har kiwierne fået færre penge mellem hænderne, lønnen er ikke fulgt med inflation. Den gennemsnitlige årsløn er ca. 200.000 kroner, til gengæld betaler man meget lidt i skat, 12 pct. ved så lav indkomst. Dertil kommer ejendomsskat, og da de fleste er husejere, gælder den stort set alle. Børnefamilier har det så hårdt, at regeringen i 2018 vedtog at give 4 milliarder kroner om året øremærket ca. 300.000 børn, der lever i fattigdom. Og der er udnævnt en børnekommissær, som skal sikre bedre vilkår, ikke mindst for maoribørn.
Men bortset fra det, er kiwierne glade og synes de har høj livskvalitet. De bliver sundere og sundere. På ti år er levealderen øget med 3,2 år, den største stigning i noget OECD-land. Men de må også lægge øre til mange kampagner mod fed mad, rygning og trafikfarer.
Samtidig har kiwierne fået færre penge mellem hænderne, lønnen er ikke fulgt med inflation. Den gennemsnitlige årsløn er ca. 200.000 kroner, til gengæld betaler man meget lidt i skat, 12 pct. ved så lav indkomst. Dertil kommer ejendomsskat, og da de fleste er husejere, gælder den stort set alle. Børnefamilier har det så hårdt, at regeringen i 2018 vedtog at give 4 milliarder kroner om året øremærket ca. 300.000 børn, der lever i fattigdom. Og der er udnævnt en børnekommissær, som skal sikre bedre vilkår, ikke mindst for maoribørn.
Men bortset fra det, er kiwierne glade og synes de har høj livskvalitet. De bliver sundere og sundere. På ti år er levealderen øget med 3,2 år, den største stigning i noget OECD-land. Men de må også lægge øre til mange kampagner mod fed mad, rygning og trafikfarer.
Det tærer på økonomien med alle de naturkatastrofer
Katastrofer koster penge
New Zealands største økonomiske problem er naturkatastrofer. Et jordskælv som i Christchurch koster milliarder. Desuden er der hele tiden veje, der falder sammen, floder oversvømmer byer – og andet, som et naturrigt land må døje med.
Men der er stadig overskud, i hvert fald politisk. I november 2020 tog New Zealand førertrøjen på i klimadebatten ved at erklære”a state of emergency” på klimaets vegne for at sætte fokus på global opvarmning. Dermed ønsker man at presse andre lande til også at handle. New Zealand skal være klimaneutral i 2050.
Vidste du, at New Zealand har auto-ægteskaber. Hvis et par – uanset køn – bor sammen i mere end tre år, har de automatisk samme rettigheder som ægteviede.
New Zealands største økonomiske problem er naturkatastrofer. Et jordskælv som i Christchurch koster milliarder. Desuden er der hele tiden veje, der falder sammen, floder oversvømmer byer – og andet, som et naturrigt land må døje med.
Men der er stadig overskud, i hvert fald politisk. I november 2020 tog New Zealand førertrøjen på i klimadebatten ved at erklære”a state of emergency” på klimaets vegne for at sætte fokus på global opvarmning. Dermed ønsker man at presse andre lande til også at handle. New Zealand skal være klimaneutral i 2050.
Vidste du, at New Zealand har auto-ægteskaber. Hvis et par – uanset køn – bor sammen i mere end tre år, har de automatisk samme rettigheder som ægteviede.
Hvad taler man i New Zealand?
Først Taranaki, så Egmont, så Taranaki igen
New Zealand har to sprog, engelsk og maori. Maori tales kun af ca. 8 pct., og endnu færre forstår det. Men det er ved at ændre sig. Flere skoler underviser i det, og man kan efterhånden tage en uddannelse på maori. Der bliver stadig flere stednavne på maori. Det vil sige: stederne får deres oprindelige maori-navne tilbage. Fx døbte englænderne maoriernes vulkan: Egmont vulkanen. Selv om den hed Taranaki. Så det hedder den nu igen. Man har dog endnu ikke omdøbt New Zealand til det oprindelige: Aotearoa, men der arbejdes på det. (Se parlør)
Vidste du, at maorierne ikke havde noget skriftsprog. Det blev opfundet af engelske sprogfolk i Oxford i 1820, da flere høvdinger var hentet til England. Det har 15 bogstaver.
Vidste du, at maorierne ikke havde noget skriftsprog. Det blev opfundet af engelske sprogfolk i Oxford i 1820, da flere høvdinger var hentet til England. Det har 15 bogstaver.
Alle byer har flotte anglikanske kirker, her i Dunedin, men ellers tager de religion meget roligt.
Religion
New Zealand er et kristent land - 2/3 er protestanter (anglikanere og presbyterianere), resten er katolikker. Også maorierne er kristne, der er en maori-anglikansk kirke, de dyrker det blot med en række maori-facetter med ceremonier og helligdomme fra deres kultur, f.eks. hellige steder, tapu, som også respekteres af pakeha'er. De fleste har et afslappet forhold til religion.
Uddannelse
Kiwiernes uddannelsessystem blev i 1980´erne forbillede for den vestlige verden, også Danmark. Deres folkeskole indførte undervisning, der tilpasser sig den enkelte elev med individuelle handleplaner, sådan som vi også fik det i Danmark. Der er mere disciplin i New Zealands skoler end i danske. Største problem er lærermangel, så lærere har let ved at få opholdstilladelse i New Zealand. Skolegang er gratis, men der er gebyrer, som efterhånden er blevet en belastning for de fattigste. På grund af de store afstande må 20.000 undervises hjemme. Man kan tage alle slags uddannelser på begge øer, og der er syv universiteter.
New Zealand er et kristent land - 2/3 er protestanter (anglikanere og presbyterianere), resten er katolikker. Også maorierne er kristne, der er en maori-anglikansk kirke, de dyrker det blot med en række maori-facetter med ceremonier og helligdomme fra deres kultur, f.eks. hellige steder, tapu, som også respekteres af pakeha'er. De fleste har et afslappet forhold til religion.
Uddannelse
Kiwiernes uddannelsessystem blev i 1980´erne forbillede for den vestlige verden, også Danmark. Deres folkeskole indførte undervisning, der tilpasser sig den enkelte elev med individuelle handleplaner, sådan som vi også fik det i Danmark. Der er mere disciplin i New Zealands skoler end i danske. Største problem er lærermangel, så lærere har let ved at få opholdstilladelse i New Zealand. Skolegang er gratis, men der er gebyrer, som efterhånden er blevet en belastning for de fattigste. På grund af de store afstande må 20.000 undervises hjemme. Man kan tage alle slags uddannelser på begge øer, og der er syv universiteter.
Vidste du, at New Zealand er det bedste sted at være, hvis der sker katastrofer, fx pandemier. Det viser et studium i 2021 fra University of Cambridge. De næstbedste er Island og Irland. Det skyldes primært, at det er øer, der kan beskytte sine grænser.
Erhvervsliv i New Zealand
Trods masser af år med socialdemokratisk styre har New Zealand en af de mest liberale økonomier i verden. Landbruget får ingen støtte, alle må klare sig selv, til gengæld er der ikke så mange regler. Man satser meget på udvinding af olie og naturgas og teknologiske arbejdspladser. I 2021 besluttede Amazon at lægge et hovedkvarter i New Zealand, som betyder en investering på 30 milliarder kroner med masser af nye jobs i den sektor.
Men rygraden i erhvervslivet er landbrug, gartneri og turisme. Erhvervslivets største problem er mangel på arbejdskraft, og ca. 45.000 fra alverdens lande får lov at indvandre hvert år.
Men rygraden i erhvervslivet er landbrug, gartneri og turisme. Erhvervslivets største problem er mangel på arbejdskraft, og ca. 45.000 fra alverdens lande får lov at indvandre hvert år.
New Zealand er plettet med får. Billede af Tom Fløgstad fra Pixabay
Landbrug
New Zealand lever af græs. Den jævne regn får græsset til at vokse bedre end noget andet sted, og får og kvæg har det dejligt. 62 pct. af landets areal er landbrug. Der er 50-80 mio. får fordelt på 24.000 farme - og 11 mio. kvæg, som går ude. Dertil 1,1 mio. hjorte. Man producerer også geder, emuer og strudse. Intet andet land i verden har så mange husdyr pr. indbygger. Derfor har man miljøproblemer som i Danmark, med kvælstof der tager livet af åer og vandløb. Og dyrene bøvser og prutter og ændrer klimaet. Ingen landmænd får støtte fra staten. Den havde ellers nået EU-højder i 1980´erne, men blev fjernet fra den ene dag til den næste. Masser af bønder gik fallit, tilbage var levedygtige bønder, der kan konkurrere med resten af verden – også de støtteplagede europæere.
New Zealand lever af græs. Den jævne regn får græsset til at vokse bedre end noget andet sted, og får og kvæg har det dejligt. 62 pct. af landets areal er landbrug. Der er 50-80 mio. får fordelt på 24.000 farme - og 11 mio. kvæg, som går ude. Dertil 1,1 mio. hjorte. Man producerer også geder, emuer og strudse. Intet andet land i verden har så mange husdyr pr. indbygger. Derfor har man miljøproblemer som i Danmark, med kvælstof der tager livet af åer og vandløb. Og dyrene bøvser og prutter og ændrer klimaet. Ingen landmænd får støtte fra staten. Den havde ellers nået EU-højder i 1980´erne, men blev fjernet fra den ene dag til den næste. Masser af bønder gik fallit, tilbage var levedygtige bønder, der kan konkurrere med resten af verden – også de støtteplagede europæere.
Kiwi er produkt nr. 1, foto af Billede af Ebrahim Amiri
Gartneri
Klimaet er ideelt til frugt, grøntsager og blomster. Kiwifrugt er den største eksportvare. Den stammer fra Yangtze-dalen i Kina og hed oprindeligt kinesisk stikkelsbær. Både englænderne og amerikanerne prøvede at tjene penge på den, men opgav. I 1959 opkaldte kiwierne den efter sig selv og fortalte hele verden, at frugten har dobbelt så mange C-vitaminer som appelsiner. Succesen var hjemme. New Zealand har nu to tredjedele af verdensproduktionen. Den mest kendte er sorten zespri, men man har et hav af sorter i alle farver.
Vidste du, at kiwifrugten indeholder et enzym, der fortærer proteiner. Derfor kan man gøre kød mørt ved at hælde kiwisaft på det.
Klimaet er ideelt til frugt, grøntsager og blomster. Kiwifrugt er den største eksportvare. Den stammer fra Yangtze-dalen i Kina og hed oprindeligt kinesisk stikkelsbær. Både englænderne og amerikanerne prøvede at tjene penge på den, men opgav. I 1959 opkaldte kiwierne den efter sig selv og fortalte hele verden, at frugten har dobbelt så mange C-vitaminer som appelsiner. Succesen var hjemme. New Zealand har nu to tredjedele af verdensproduktionen. Den mest kendte er sorten zespri, men man har et hav af sorter i alle farver.
Vidste du, at kiwifrugten indeholder et enzym, der fortærer proteiner. Derfor kan man gøre kød mørt ved at hælde kiwisaft på det.
New Zealands vinmarkerne giver nu nogle af verdens bedste vine.
Vin
New Zealand er en pæn stor vinnation. Den fik et kick, da SAS i 1980erne anså den for verdens bedste. Fra Marlborough kom den nu verdensberømte Sauvignon Blanc, der er anderledes liflig og fruity end det, man får ud af samme drue i Europa, og området eksploderede og er stadig det største vinområde. Men vin vinder ind på flere og flere marker. Nu er der næsten 700 vingårde. De 18 største producerer næsten fem millioner liter vin om året. På 60 pct. af vinmarkerne gror Sauvignon Blanc, men Pinot Noir vinder også indpas, og den er de verdensmestre i. Pinot Noir udgør ca. 10 % af landets produktion. Derudover producerer man skønne hvidvine som Chardonnay og Riesling, og gode fyldige rødvine som Merlot og Cabernet Sauvignon. New Zealands vine er i den dyre ende, men man vil jo hævde, at det skyldes den ekstremt høje kvalitet. SKÅL!
New Zealand er en pæn stor vinnation. Den fik et kick, da SAS i 1980erne anså den for verdens bedste. Fra Marlborough kom den nu verdensberømte Sauvignon Blanc, der er anderledes liflig og fruity end det, man får ud af samme drue i Europa, og området eksploderede og er stadig det største vinområde. Men vin vinder ind på flere og flere marker. Nu er der næsten 700 vingårde. De 18 største producerer næsten fem millioner liter vin om året. På 60 pct. af vinmarkerne gror Sauvignon Blanc, men Pinot Noir vinder også indpas, og den er de verdensmestre i. Pinot Noir udgør ca. 10 % af landets produktion. Derudover producerer man skønne hvidvine som Chardonnay og Riesling, og gode fyldige rødvine som Merlot og Cabernet Sauvignon. New Zealands vine er i den dyre ende, men man vil jo hævde, at det skyldes den ekstremt høje kvalitet. SKÅL!
New Zealand har 4 millioner turister om året, foto Holger Detje
Turisme
Næsten 8 procent af New Zealands arbejdsstyrke (188.000) er beskæftiget med turisme. Og de skal betjene omkring 4 millioner turister årligt. Det giver en indtægt på 50 milliarder kroner (2016). Langt de fleste kommer fra Australien. Væksten i turisme er nøje forbundet med udbuddet af arbejdskraft. Den kan ikke vokse uden flere hænder. Der har altid været turister i New Zealand, men før var det kun for de rige, da rejsen var lang og dyr. Turisme tog fart, da flyrejser blev billige og hurtige, og der kom velstand til Asien og Japan. I 1984 kom der en halv mio. turister, i 2005 var tallet steget til over 2 millioner. Udover Australien kommer de fleste fra Japan, USA og Storbritannien. Især rygsækrejsende opdagede New Zealand på vej rundt om Jorden. Antallet steg med 50 pct. fra 1987 til 1999 og blev en hel industri. Den lever endnu, men suppleret af børnefamilier og ældre rejsende med rygsæk.
Næsten 8 procent af New Zealands arbejdsstyrke (188.000) er beskæftiget med turisme. Og de skal betjene omkring 4 millioner turister årligt. Det giver en indtægt på 50 milliarder kroner (2016). Langt de fleste kommer fra Australien. Væksten i turisme er nøje forbundet med udbuddet af arbejdskraft. Den kan ikke vokse uden flere hænder. Der har altid været turister i New Zealand, men før var det kun for de rige, da rejsen var lang og dyr. Turisme tog fart, da flyrejser blev billige og hurtige, og der kom velstand til Asien og Japan. I 1984 kom der en halv mio. turister, i 2005 var tallet steget til over 2 millioner. Udover Australien kommer de fleste fra Japan, USA og Storbritannien. Især rygsækrejsende opdagede New Zealand på vej rundt om Jorden. Antallet steg med 50 pct. fra 1987 til 1999 og blev en hel industri. Den lever endnu, men suppleret af børnefamilier og ældre rejsende med rygsæk.
Guiden drives af forfatteren som hobby. Støt på Mobilepay tlf. 20216673.
News Zealands politiske system
Tronstole står altid klar til regenten i Wellington
New Zealand er et kongedømme som vores – fjernstyret af Storbritanniens Elizabeth 2., der Dronning af New Zealand. Hun er den mest nærværende monark, kiwierne har haft. Hun er den første engelske monarker, der har besøgt landet, ti gange på 60 år. Men det ligger i luften, at det nok slutter, når hun gør. Og dog? Indtil for nylig var det fy at tale om. Men efterhånden mener mange, at New Zealand vil have en bedre fremtid som den 7. delstat i Australien, og jo, med fælles mønt. Det kan få følelserne uden på uldtrøjen.
Men indtil videre varetages dronningens opgaver af generalguvernøren, der er udpeget af parlamentet, men udnævnt af dronningen. Landet styres af en regering, der ledes af primeminister. Parlamentet har 122 medlemmer og hedder House of Representatives
med ti pladser reserveret til maorier, som også kan opstille for andre partier.
Politik domineres af det konservative National Party og Labour, som ligner Socialdemokratiet. Der er desuden et væld af små partier, for man har forholdstalsvalg som i Danmark - hvert tredje år.
Kiwierne er generelt meget politisk aktive, og der er pressionsgrupper for alt. Lovforslag behandles i åbne udvalg, og her vil borgerne høres. De sender breve i tusinder til hvert lovslag. Parlamentet holder møder som i England, hvor et sølvscepter, the mace, sættes på en holder foran formanden, kun da gælder det talte ord. Læs mere på www.parliament.nz
Men indtil videre varetages dronningens opgaver af generalguvernøren, der er udpeget af parlamentet, men udnævnt af dronningen. Landet styres af en regering, der ledes af primeminister. Parlamentet har 122 medlemmer og hedder House of Representatives
med ti pladser reserveret til maorier, som også kan opstille for andre partier.
Politik domineres af det konservative National Party og Labour, som ligner Socialdemokratiet. Der er desuden et væld af små partier, for man har forholdstalsvalg som i Danmark - hvert tredje år.
Kiwierne er generelt meget politisk aktive, og der er pressionsgrupper for alt. Lovforslag behandles i åbne udvalg, og her vil borgerne høres. De sender breve i tusinder til hvert lovslag. Parlamentet holder møder som i England, hvor et sølvscepter, the mace, sættes på en holder foran formanden, kun da gælder det talte ord. Læs mere på www.parliament.nz
Hvad spiser en kiwi?
Nationaldesserten Pavlova, foto Kenneth Bo Jørgensen
Nationalretten er lam i mintsauce, og i det hele taget kød. Frem med barbie, så er den ged stegt. Til, får man chips, som betyder pomfritter, og tomato sauce, som betyder ketchup. Nationaldesserten er Pavlova opkaldt efter en danser, der gæstede New Zealand i 1920. Det er marengs omkranset af en sød frugt, som kræver en meget sød tand. Og indtil for få år siden behøvede man sådan set ikke vide mere om mad i New Zealand. Men nu har specielt den asiatiske og polynesiske kogekunst løftet de kulinariske oplevelser. Og kiwierne er syge med indisk. Der har også udviklet sig en sandwichs, der er et helt måltid.
Mælk og ost hører med til alle måltider, og om eftermiddagen har man engelsk "afternoon tea" med boller og flødeskum. Eller med honning, som de selv producerer.
Kiwiernes yndlingspålæg, vegemite, lugter af gær og ligner bilvoks, men de er ligeså glade for det, som vi er for leverpostej. En af de største delikatesser er whitebait, gennemsigtige småfisk, som skyller op på stranden fra september til november, nærmest en grød af fiskeyngel, der steges i friture og serveres med mintsauce og kartofler. Muslinger spises store og blævrede lige fra skallen, og i sneglen paua sidder en bøf som en tømrerhånd. En lækkerbisken efter en tur på barbie. Derudover er der en rigdom i frugt og grøntsager – og kiwier selvfølgelig.
Maori-kulturen har bidraget med søde kartofler, kumara. Og hangi: Kød stegt i underjordisk ovn, hvor maden simrer på ophedede sten under et jordlag.
Aftensmad kaldes tea, man skal derfor ikke spise hjemmefra, hvis man bliver inviteret til te. Og når man skal have pudding, er det ikke budding, men dessert.
Mælk og ost hører med til alle måltider, og om eftermiddagen har man engelsk "afternoon tea" med boller og flødeskum. Eller med honning, som de selv producerer.
Kiwiernes yndlingspålæg, vegemite, lugter af gær og ligner bilvoks, men de er ligeså glade for det, som vi er for leverpostej. En af de største delikatesser er whitebait, gennemsigtige småfisk, som skyller op på stranden fra september til november, nærmest en grød af fiskeyngel, der steges i friture og serveres med mintsauce og kartofler. Muslinger spises store og blævrede lige fra skallen, og i sneglen paua sidder en bøf som en tømrerhånd. En lækkerbisken efter en tur på barbie. Derudover er der en rigdom i frugt og grøntsager – og kiwier selvfølgelig.
Maori-kulturen har bidraget med søde kartofler, kumara. Og hangi: Kød stegt i underjordisk ovn, hvor maden simrer på ophedede sten under et jordlag.
Aftensmad kaldes tea, man skal derfor ikke spise hjemmefra, hvis man bliver inviteret til te. Og når man skal have pudding, er det ikke budding, men dessert.
Og så skal man selvfølgelig have en Tui på en varm solskinsdag, foto Kenneth Bo Jørgensen
