Nordøens Østkyst
Alt om Nordøens Østkyst og vejen dertil i tæt skov. De to kystbyer Gisborne og Napier. Besøg i den danske Dannevirke og Palmerston North.
En hval skåret ud af træ på husets tag. Finurlige trekanter og ornamenter i pastelfarver på facaden. Fra gamle landsbyer, hvor man taler maori. Til moderne strandbyer, hvor man taler i mobil. Østkysten er modsætninger mellem nyt og gammelt, adskilt af skove og vinmarker og en vulkan, der kan gå i udbrud anytime.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Kaptajn James Cook var ikke særlig betaget, da han navngav Poverty Bay. Gad vide, hvad han har manglet? For her er den reneste, uspolerede natur, uendelige sandstrande og evig udsigt til Stillehavet, men det var han selvfølgelig vant til. I dag er det østlige af Nordøen en rigdom. I kulturarv, reservater og nationalparker. I East Cape bor næsten kun maorier. Østkysten er ikke så venlig med forblæste kyster, men inde i landet er der søer og skøn natur.
Til Napier valfarter folk fra hele verden for at se den art deco, som et jordskælv var skyld i. Og i hele området er vejret godt, det regner sjældent, og dagens varmerekorder sættes ofte i Gisborne, den by i verden, der ser solopgang først. Imellem dem ligger landets næststørste vinområde, Hawke’s Bay, plettet med vingårde, der især laver hvidvine på Chardonnay-druen. I syd er vi næsten hjemme i Dannevirke og Norsewood.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Kaptajn James Cook var ikke særlig betaget, da han navngav Poverty Bay. Gad vide, hvad han har manglet? For her er den reneste, uspolerede natur, uendelige sandstrande og evig udsigt til Stillehavet, men det var han selvfølgelig vant til. I dag er det østlige af Nordøen en rigdom. I kulturarv, reservater og nationalparker. I East Cape bor næsten kun maorier. Østkysten er ikke så venlig med forblæste kyster, men inde i landet er der søer og skøn natur.
Til Napier valfarter folk fra hele verden for at se den art deco, som et jordskælv var skyld i. Og i hele området er vejret godt, det regner sjældent, og dagens varmerekorder sættes ofte i Gisborne, den by i verden, der ser solopgang først. Imellem dem ligger landets næststørste vinområde, Hawke’s Bay, plettet med vingårde, der især laver hvidvine på Chardonnay-druen. I syd er vi næsten hjemme i Dannevirke og Norsewood.
Rundt om Nordøens østkyst - Gisborne og Napier
Kortet viser, hvad der bliver omtalt i teksten neden for. Se også kort over Napier.
Whakatane
Navnet betyder at være som en mand og opstod, da wakaen Mataatua lagde til i 1300-tallet. Mændene gik i land, mens kvinderne sad tilbage, da waka´en begyndte at drive til havs. Kvinder måtte ikke padle, men én kvinde Torere ville blæse på reglerne, så hun tog fat, og det glemmer man aldrig. En stor del af byen ejes af Ngati Poruo-stammen. Den har 17.000 indbyggere med masser af forretninger og cafeer på grund af både turister og det store opland af landbrug og gartnerier. Ved rundkørslen kan man se en stenformation, Pohaturoa, et helligt maori-sted, tapu. Her underskrev den lokale høvding Waitangi-traktaten, da den blev bragt hertil, og siden er den brugt som kirke, især til dåb. Hvis man går øst på langs stranden, der er promenade hele vejen, forbi lystfiskerihavnen, ender man i Mataatua Park. Her er en kopi af den waka, der kom hertil i 1300-tallet. I den sammenbraste grotte over for siges det, at de første maorier boede, indtil de fik bygget huse.
Byen er udgangshavn for dybhavsfiskeri. Kæmpe tun og marliner landes her, og det har givet byen tilnavnet Tuna Capital of the World. Der holdes internationale fiskekonkurrencer. Whakatane er også udgangspunkt for vandreruter ind i Te Urewera, New Zealands største skov. Den mest vandrede tur er dog byturen og Kohi Point Walkway, som tager tre timer gennem natur til en af maoriernes ældste pa´er. Og endelig er der udflugter ud i bugten til delfiner og sæler og til vulkanøen, der ligger derude og ryger, White Island.
Bymuseet, Boon St., ti.-fr. 10-16.30, lø. 11-13.30. Et forholdsvis stort museum med bibliotek og galleri. De har en omfattende samling fra både før og under nybyggertiden. Godt suppleret af en stor foto-udstilling.
Info i-SITE, Kakahoroa Drive/Quay Street, ma-fr 9-17, lø-sø 10-15, tlf 0800 942 528. whakatane.com. Få kort til 2 timers tur byen rundt
Bus InterCity fra Pynes St til Rotorua og Gisborne (via Opotiki), tlf. 07 308 8886
** Mange gode moteller på Domain Rd. og Landing
* Whakatane Backpackers Hotel, The Strand, tlf. 07 307 1670 - simple, billige værelser over en pub.
* Whakatane Holiday Park & Backpacker, McGarvey Rd., tlf. 07 308 8694. Powersites og hytter langs flodbredden over Whakatane Bridge. swimmingpool, 500 m til bymidten.
* Mange gode cafeer og take-aways på The Strand. Bl.a. Wedgewood Food Court.
Navnet betyder at være som en mand og opstod, da wakaen Mataatua lagde til i 1300-tallet. Mændene gik i land, mens kvinderne sad tilbage, da waka´en begyndte at drive til havs. Kvinder måtte ikke padle, men én kvinde Torere ville blæse på reglerne, så hun tog fat, og det glemmer man aldrig. En stor del af byen ejes af Ngati Poruo-stammen. Den har 17.000 indbyggere med masser af forretninger og cafeer på grund af både turister og det store opland af landbrug og gartnerier. Ved rundkørslen kan man se en stenformation, Pohaturoa, et helligt maori-sted, tapu. Her underskrev den lokale høvding Waitangi-traktaten, da den blev bragt hertil, og siden er den brugt som kirke, især til dåb. Hvis man går øst på langs stranden, der er promenade hele vejen, forbi lystfiskerihavnen, ender man i Mataatua Park. Her er en kopi af den waka, der kom hertil i 1300-tallet. I den sammenbraste grotte over for siges det, at de første maorier boede, indtil de fik bygget huse.
Byen er udgangshavn for dybhavsfiskeri. Kæmpe tun og marliner landes her, og det har givet byen tilnavnet Tuna Capital of the World. Der holdes internationale fiskekonkurrencer. Whakatane er også udgangspunkt for vandreruter ind i Te Urewera, New Zealands største skov. Den mest vandrede tur er dog byturen og Kohi Point Walkway, som tager tre timer gennem natur til en af maoriernes ældste pa´er. Og endelig er der udflugter ud i bugten til delfiner og sæler og til vulkanøen, der ligger derude og ryger, White Island.
Bymuseet, Boon St., ti.-fr. 10-16.30, lø. 11-13.30. Et forholdsvis stort museum med bibliotek og galleri. De har en omfattende samling fra både før og under nybyggertiden. Godt suppleret af en stor foto-udstilling.
Info i-SITE, Kakahoroa Drive/Quay Street, ma-fr 9-17, lø-sø 10-15, tlf 0800 942 528. whakatane.com. Få kort til 2 timers tur byen rundt
Bus InterCity fra Pynes St til Rotorua og Gisborne (via Opotiki), tlf. 07 308 8886
** Mange gode moteller på Domain Rd. og Landing
* Whakatane Backpackers Hotel, The Strand, tlf. 07 307 1670 - simple, billige værelser over en pub.
* Whakatane Holiday Park & Backpacker, McGarvey Rd., tlf. 07 308 8694. Powersites og hytter langs flodbredden over Whakatane Bridge. swimmingpool, 500 m til bymidten.
* Mange gode cafeer og take-aways på The Strand. Bl.a. Wedgewood Food Court.
White Island
White Island ryger hver dag - du kan besøge den, men pas på.
Der er røg og damp og rumlen, når man går i land på vulkanen, 49 km fra Nordøens kyst. Alvoren bliver ikke mindre af guidernes anvisninger på, hvordan man skal opføre sig, hvis der pludselig drøner sten op af undergrunden! Jo, man er virkelig på vulkaner – eller rettere New Zealands største aktive hav-vulkan. Den ryger hver dag, og var i udbrud så sent som i december 2019, da 5 turister mistede livet og næsten 30 blev alvorligt såret.
Vulkanen er 18 gange 16 km, men kun spidsen er over vand, derfor ser den lille ud, 324 hektar. Den hvide røg står op i flere km´s højde, og omkring den er der lava og huller, der damper, og man skal ikke gå for tæt på. Det kan være op til 800 grader varmt. James Cook så kun den hvide røg, da han kom forbi og kaldte den White Island, for han var så opfindsom. Først i 1826 gik en missionær i land og opdagede, at det var en vulkan. Så strømmede folk til for at udvinde svovl, der blev brugt til medicin, gødning og krudt. En af ejerne var danskeren Philip Tapsell (Hans Falk), der købte den for to tønder rom, den gik endda i arv til flere af hans efterkommere. Der var minedrift til 1933, og man kan stadig se rester af det. Højeste punkt er Mt. Gisborne (321 meter).
En halv snes jordskælv ryster øen hver dag, men kun få bemærker man. Lige nu. Fra 1976-81 var der voldsom aktivitet i øen, og i 2000 opstod der tre nye huller, der begyndte at sprutte. Så det er ikke for ingenting, at videnskabsmænd er flittige gæster og har seismograf på stedet. Udflugten på øen går forbi det 120 m dybe, stejle Donald Duck-krater. I nærheden er en lille sø dannet af regnvand. Den skifter farve fra klar grøn til gul alt efter svovl- og syreindhold. Man skal end ikke sætte en tå i. Et andet sted kan man mærke Noisy Nelly, opkaldt efter en minearbejders hysteriske kone. Larmen skyldes lavaens røren på sig under jorden. Det er småt med liv på øen, men stormsvaler og suler ser ud til at trives sammen med 13 plantearter, herunder den endemiske ice-plant. I vandet omkring øen er der masser af liv og sjove fisk, som lystfiskere er vilde med. Flere tættest på øen er hvide af svovl. De smager ikke godt, men er skønne trofæer. Udflugten tager seks timer, halvdelen er sejlads til og fra øen. Turen kan være lidt hård. Landgangen skal ske i gummibåde, så man kommer kun komme af sted i godt vejr. Er man ikke søstærk, kan man opleve øen med helikopter.
White Island Tours, 15 The Strand, whiteisland.co.nz. Pris ca. 1000 kr. Køb billet her.
Vulkanen er 18 gange 16 km, men kun spidsen er over vand, derfor ser den lille ud, 324 hektar. Den hvide røg står op i flere km´s højde, og omkring den er der lava og huller, der damper, og man skal ikke gå for tæt på. Det kan være op til 800 grader varmt. James Cook så kun den hvide røg, da han kom forbi og kaldte den White Island, for han var så opfindsom. Først i 1826 gik en missionær i land og opdagede, at det var en vulkan. Så strømmede folk til for at udvinde svovl, der blev brugt til medicin, gødning og krudt. En af ejerne var danskeren Philip Tapsell (Hans Falk), der købte den for to tønder rom, den gik endda i arv til flere af hans efterkommere. Der var minedrift til 1933, og man kan stadig se rester af det. Højeste punkt er Mt. Gisborne (321 meter).
En halv snes jordskælv ryster øen hver dag, men kun få bemærker man. Lige nu. Fra 1976-81 var der voldsom aktivitet i øen, og i 2000 opstod der tre nye huller, der begyndte at sprutte. Så det er ikke for ingenting, at videnskabsmænd er flittige gæster og har seismograf på stedet. Udflugten på øen går forbi det 120 m dybe, stejle Donald Duck-krater. I nærheden er en lille sø dannet af regnvand. Den skifter farve fra klar grøn til gul alt efter svovl- og syreindhold. Man skal end ikke sætte en tå i. Et andet sted kan man mærke Noisy Nelly, opkaldt efter en minearbejders hysteriske kone. Larmen skyldes lavaens røren på sig under jorden. Det er småt med liv på øen, men stormsvaler og suler ser ud til at trives sammen med 13 plantearter, herunder den endemiske ice-plant. I vandet omkring øen er der masser af liv og sjove fisk, som lystfiskere er vilde med. Flere tættest på øen er hvide af svovl. De smager ikke godt, men er skønne trofæer. Udflugten tager seks timer, halvdelen er sejlads til og fra øen. Turen kan være lidt hård. Landgangen skal ske i gummibåde, så man kommer kun komme af sted i godt vejr. Er man ikke søstærk, kan man opleve øen med helikopter.
White Island Tours, 15 The Strand, whiteisland.co.nz. Pris ca. 1000 kr. Køb billet her.
Grønne lunde øst for Opotiki
Opotiki
Byen er mødested for de to floder Waioeka og Otara, som er opkaldt efter to fisk, som de første maorier bragte med sig, og deres efterkommere svømmer der endnu. Men ellers er det mest landbrug, der driver den lille søvnige by med et opland på 110 gårde og 22.000 køer. Mest markant er de mange maori-kunstværker i byen, totempæle, der fortæller maori-historier. De to fuglepæle ved indgangen til Main Street symboliserer overlevelse. Andre pæle fortæller om maoriernes og de hvides ankomst – og andre om landbrugets udvikling.
Første hvide mand i byen var missionær. Han etablerede i 1865 sin kirke dér, hvor der i dag er golfhus. Maorierne dræbte ham, fordi de mente, at han var spion for de hvide. Hans død blev voldsomt hævnet af briterne, maoriernes jorde fik soldaterne foræret. Siden blev alt givet tilbage, og nu er mange landbrug og virksomheder samlet i en fond, ejet af den lokale stamme.
Men kirke i byen kom der nu alligevel. Hiona St. Stephen´s er et besøg værd, om så bare for at se biskoppens stol og prædikestolen, der begge er lavet af 12 forskellige endemiske træarter. Byens museum på Church St. har en mindre samling af alt muligt. Ellers er det mest dristige i byen formentlig skateboardbanen, der til gengæld er oplyst om aftenen. Så man skal komme her for at nyde en stille kiwi-by, ikke for adrenalin-chok. Området omkring byen er kendt som et af de bedste områder for udflugter med mountain-bikes. Der er anlagt single tracks gennem bushen ad den gamle Motu Rd. til Toa Toa. Der er også gode vandreture, fx i Hukutaia Domain, et 4,5 hektar stort område 7 km uden for byen, der har en flot samling endemiske træer og planter. Det mest kendte er træet i midten Taketakerau, hvorunder stammens høvdinge tidligere blev begravet.
Info Opotiki i-SITE og DOC, 70 Bridge Street, tlf. 07 315 3031. opotikinz.com.
Bus InterCity til Rotorua og Napier fra Shooter´s på Bridge St., tlf. 07 315 6125
* Central Oasis Backpackers, 30 King St., tlf. 07 315 5165. Gammelt hus midt i byen, men hyggelig stemning kompenserer. Lille fælleskøkken.
Camp Opotiki Holiday Park, Potts Ave., tlf. 07 315 6050. Skønt ud til floden, 250 m fra byen. Både motel, hytter med køkken, power sites og teltpladser. Sød betjening.
// Der er flere små restauranter og take-aways i hovedgaden
Golf Vestlige ende af Waioeka Bridge, par 70, tlf. 07 315 7415.
Byen er mødested for de to floder Waioeka og Otara, som er opkaldt efter to fisk, som de første maorier bragte med sig, og deres efterkommere svømmer der endnu. Men ellers er det mest landbrug, der driver den lille søvnige by med et opland på 110 gårde og 22.000 køer. Mest markant er de mange maori-kunstværker i byen, totempæle, der fortæller maori-historier. De to fuglepæle ved indgangen til Main Street symboliserer overlevelse. Andre pæle fortæller om maoriernes og de hvides ankomst – og andre om landbrugets udvikling.
Første hvide mand i byen var missionær. Han etablerede i 1865 sin kirke dér, hvor der i dag er golfhus. Maorierne dræbte ham, fordi de mente, at han var spion for de hvide. Hans død blev voldsomt hævnet af briterne, maoriernes jorde fik soldaterne foræret. Siden blev alt givet tilbage, og nu er mange landbrug og virksomheder samlet i en fond, ejet af den lokale stamme.
Men kirke i byen kom der nu alligevel. Hiona St. Stephen´s er et besøg værd, om så bare for at se biskoppens stol og prædikestolen, der begge er lavet af 12 forskellige endemiske træarter. Byens museum på Church St. har en mindre samling af alt muligt. Ellers er det mest dristige i byen formentlig skateboardbanen, der til gengæld er oplyst om aftenen. Så man skal komme her for at nyde en stille kiwi-by, ikke for adrenalin-chok. Området omkring byen er kendt som et af de bedste områder for udflugter med mountain-bikes. Der er anlagt single tracks gennem bushen ad den gamle Motu Rd. til Toa Toa. Der er også gode vandreture, fx i Hukutaia Domain, et 4,5 hektar stort område 7 km uden for byen, der har en flot samling endemiske træer og planter. Det mest kendte er træet i midten Taketakerau, hvorunder stammens høvdinge tidligere blev begravet.
Info Opotiki i-SITE og DOC, 70 Bridge Street, tlf. 07 315 3031. opotikinz.com.
Bus InterCity til Rotorua og Napier fra Shooter´s på Bridge St., tlf. 07 315 6125
* Central Oasis Backpackers, 30 King St., tlf. 07 315 5165. Gammelt hus midt i byen, men hyggelig stemning kompenserer. Lille fælleskøkken.
Camp Opotiki Holiday Park, Potts Ave., tlf. 07 315 6050. Skønt ud til floden, 250 m fra byen. Både motel, hytter med køkken, power sites og teltpladser. Sød betjening.
// Der er flere små restauranter og take-aways i hovedgaden
Golf Vestlige ende af Waioeka Bridge, par 70, tlf. 07 315 7415.
Mod Gisbourne
Fra Opotiki er der to veje østpå: Den 335 km øde East Cape Scenic Route ad SH 35, kystvejen til Gisborne, eller den 150 km Waioeka Scenic Highway ad SH 2, skovvejen til Gisborne. Begge har flotte scenerier på vejen, og man kan få detaljerede beskrivelser af næsten hvert eneste sving på vejen fra Info i Opotiki.
Via SH 35 - East Cape Scenic Route
Omarumutu,13 km fra Opotiki, har noget af den fineste maori-kunst i landet. Tutamure-forsamlingshuset mindes stammens afdøde høvding.
Torere er opkaldt efter den høvdingedatter, der tog affære ved Whakatane. I bugten er der en meget stejl stenstrand med meget dybt vand, der gør den uegnet til badning, men meget velegnet til fiskeri. Der er flere gode vandreture i området. Efter Motu River Bridge følges man med floden, der er en af de smukkeste i landet med masser af orkideer om sommeren, værd at stoppe for en gåtur, men der er også kajakture, og for de mere voldsomme har Motu River Jetboat halvdagsture på floden.
Omaio er et godt sted for en dukkert, lidt surf eller fiskeri. I Omaio Reserve er der forretning med toilet og vand, åbent 8-18.
Te Kaha er et yndet feriemål også for de lokale med gode bade- og fiske-muligheder og golfbane. Byens hotel serverer fortrinlig crayfish, tlf. 07 325 2830.
Te Araroa har et af landets største pohutukawa-træer, over 700 år gammelt. Det står ved skolen. Herefter kører man mod East Cape Lighthouse, og så er man så øst, man kan være. Fyrtårnet er 154 meter højt og ligger på Otiki Hill. Det er det første sted i New Zealand, man ser solen stå op. For at komme til fyrtårnet skal man ud på en 22 kilometer lang smal grusvej, og til sidst er man nødt til at gå – cirka 20 minutter.
(Herfra er der ca. 3,5 timers kørsel til Gisborne). Der er både campingpladser, Holiday Parks og backpacker-hostels hele vejen rundt.
* Hicks Bay Backpackers Lodge, Onepoto Beach Rd, Hicks Bay, tlf. 06 864 4731
* House of the Rising Sun, Potae St., Tokomaru Bay, tlf. 06 864 5858.
Via SH 2
Waioeka Gorge Scenic Reserve kører man igennem de første 50 km fra Opotiki. Et skovlandskab med vidunderlige udsigter og dybe dale. I lange stræk kører man langs floden, og der er mange muligheder for at gøre stop til kanoture, rafting, fiskeri, jagt, vandreture eller en picnic. Vest for ligger det 40.000 ha store Qwaioeka Conservation Area, en uberørt skov, kun forstyrret af vandrestier og hytter, og man kan gå i dagevis uden at møde et menneske. 20 km fra Opotiki kan man følge Waioeka Nature Trail, en ringrute på ca. 20 km ind i Waioeka Gorge. Turen kan gøres på ca. 3 timer, men der er også mindre traveture på kortere tid gennem skoven, hvor skilte fortæller, hvad man ser af vegetation.
Te Urewera National Park er den største oprindelige skov på Nordøen med et rigt fugleliv. Der er afmærkede vandreture fra 30 min. til flere dage, hvor man kommer ind i de mest øde områder af Nordøen. Masser af god jagt og fiskeri. Vil man vandre i skoven, bør man forhøre sig i c i Opotiki om hytter og ruter.
Fra Opotiki er der to veje østpå: Den 335 km øde East Cape Scenic Route ad SH 35, kystvejen til Gisborne, eller den 150 km Waioeka Scenic Highway ad SH 2, skovvejen til Gisborne. Begge har flotte scenerier på vejen, og man kan få detaljerede beskrivelser af næsten hvert eneste sving på vejen fra Info i Opotiki.
Via SH 35 - East Cape Scenic Route
Omarumutu,13 km fra Opotiki, har noget af den fineste maori-kunst i landet. Tutamure-forsamlingshuset mindes stammens afdøde høvding.
Torere er opkaldt efter den høvdingedatter, der tog affære ved Whakatane. I bugten er der en meget stejl stenstrand med meget dybt vand, der gør den uegnet til badning, men meget velegnet til fiskeri. Der er flere gode vandreture i området. Efter Motu River Bridge følges man med floden, der er en af de smukkeste i landet med masser af orkideer om sommeren, værd at stoppe for en gåtur, men der er også kajakture, og for de mere voldsomme har Motu River Jetboat halvdagsture på floden.
Omaio er et godt sted for en dukkert, lidt surf eller fiskeri. I Omaio Reserve er der forretning med toilet og vand, åbent 8-18.
Te Kaha er et yndet feriemål også for de lokale med gode bade- og fiske-muligheder og golfbane. Byens hotel serverer fortrinlig crayfish, tlf. 07 325 2830.
Te Araroa har et af landets største pohutukawa-træer, over 700 år gammelt. Det står ved skolen. Herefter kører man mod East Cape Lighthouse, og så er man så øst, man kan være. Fyrtårnet er 154 meter højt og ligger på Otiki Hill. Det er det første sted i New Zealand, man ser solen stå op. For at komme til fyrtårnet skal man ud på en 22 kilometer lang smal grusvej, og til sidst er man nødt til at gå – cirka 20 minutter.
(Herfra er der ca. 3,5 timers kørsel til Gisborne). Der er både campingpladser, Holiday Parks og backpacker-hostels hele vejen rundt.
* Hicks Bay Backpackers Lodge, Onepoto Beach Rd, Hicks Bay, tlf. 06 864 4731
* House of the Rising Sun, Potae St., Tokomaru Bay, tlf. 06 864 5858.
Via SH 2
Waioeka Gorge Scenic Reserve kører man igennem de første 50 km fra Opotiki. Et skovlandskab med vidunderlige udsigter og dybe dale. I lange stræk kører man langs floden, og der er mange muligheder for at gøre stop til kanoture, rafting, fiskeri, jagt, vandreture eller en picnic. Vest for ligger det 40.000 ha store Qwaioeka Conservation Area, en uberørt skov, kun forstyrret af vandrestier og hytter, og man kan gå i dagevis uden at møde et menneske. 20 km fra Opotiki kan man følge Waioeka Nature Trail, en ringrute på ca. 20 km ind i Waioeka Gorge. Turen kan gøres på ca. 3 timer, men der er også mindre traveture på kortere tid gennem skoven, hvor skilte fortæller, hvad man ser af vegetation.
Te Urewera National Park er den største oprindelige skov på Nordøen med et rigt fugleliv. Der er afmærkede vandreture fra 30 min. til flere dage, hvor man kommer ind i de mest øde områder af Nordøen. Masser af god jagt og fiskeri. Vil man vandre i skoven, bør man forhøre sig i c i Opotiki om hytter og ruter.
Gisborne - Tairāwhiti
Cook ankom her først, så der er mange statuer af ham
En by med mange historier, og man er ikke blege for at fortælle dem. Historiens vingesus kan opleves på ethvert gadehjørne, bogstaveligt talt. Skilte med gamle fotografier langs hovedgaden, Gladstone Road, fortæller ikke bare om de enkelte bygningers historie, men også om tidligere bygninger på stedet. De er ikke nærige med oplysninger. Man vil se mange maorier i byen, for cirka halvdelen af de ca. 40.000 indbyggere har maoriblod, og de har været her, siden de ankom med waka´en, Horouta. De etablerede sig på Titiranga pa´en, der ligger lige ved Cooks landingssted. Maorierne kaldte byen Turanga, men europæerne opkaldte den efter den daværende engelske koloniminister, William Gisborne, som intet har med stedet at gøre. I de senere år har man så føjet et helt ny navn til, nemlig Tairāwhiti, som på maori betyder stedet, hvor solen først står op. Så nu hedder byen Gisborne-Tairāwhiti- og for at det ikke skal være løgn, lanceres den som Tairāwhiti-Gisborne i turistbrochurerne.
Byen er gennemskåret af floder, også New Zealands korteste, Turanganui, kun 1200 meter, men lang nok til at man kan se drabelig kapsejlads med kanoer, for her øver maorierne sig hele tiden. Langs bredderne står medbragte barbies og fiskestænger. Og ved havneindløbet dukker flere cafeer og restauranter op, så man kan drikke avanceret kaffe lige ud til kajen. Hovedgaden er værd en strøgtur, og hvis man ikke vil shoppe, kan man glæde sig over de smukke art-deco bygninger og de mange gallerier. Det store klokketårn, Robinson Memorial Clock, midt på gaden giver en sober efterligning af Big Ben hver time.
Byen er gennemskåret af floder, også New Zealands korteste, Turanganui, kun 1200 meter, men lang nok til at man kan se drabelig kapsejlads med kanoer, for her øver maorierne sig hele tiden. Langs bredderne står medbragte barbies og fiskestænger. Og ved havneindløbet dukker flere cafeer og restauranter op, så man kan drikke avanceret kaffe lige ud til kajen. Hovedgaden er værd en strøgtur, og hvis man ikke vil shoppe, kan man glæde sig over de smukke art-deco bygninger og de mange gallerier. Det store klokketårn, Robinson Memorial Clock, midt på gaden giver en sober efterligning af Big Ben hver time.
Seværdigheder i Gisborne-Tairāwhiti:
Crook Cook kalder man statuen af Cook, for hvem er det egentlig? foto Kenneth Bo Jørgensen
Titiranga
Neden for maoriernes gamle pa finder man mindesmærket for det sted, hvor James Cook for første gang gik i land i New Zealand. Den monstrøse klods fortæller, at Cook gik i land 8. oktober 1769. Det gjorde han ikke. Det skete først 9. oktober, men det vidste mindesmærke-fabrikanten åbenbart ikke. Det var her, at maori-wakaen Hoouta ankom, og ved siden af monumentet er der en lille have, viet til Joseph Banks, botanikeren der kom med Cook. Her vises nogle af de 40 nye planter, han opdagede. Kører eller går man op ad bakken til den gamle pa, har man fra toppen af Kaiti Hill udsigt over byen og bugten med de hvide skrænter, kaldet Young Nick´s Head, efter den skibsdreng, der som første europæer så New Zealand, 7. oktober 1769 kl. 13.30. Desværre har cykloner og storme eroderet meget af unge Nicks hoved. Øverst er verdens østligste observatorium, og tæt på står en statue af Cook. The Crook Cook, kalder man den, og det er lidt uretfærdigt. Den blev bestilt i Italien af et lokalt bryggeri, der ville forære den til byen i 1969 i anledning af 200 året for Cooks landgang. Men knapt var den opstillet, før forskere begyndte at ødelægge det hele ved betvivle statuen, for den lignede slet ikke Cook. I 1998 ændrede man statuens mindeplade, så der stod, at man ikke aner, hvem det er. Det gjorde statuen endnu mere populær. Siden har ny forskning vist, at det faktisk ligner Cook ganske godt på visse malerier, men man har ikke ændret inskriptionen af den grund. Man skal jo ikke ødelægge en god historie.
Ved siden af står et træ, som prinsesse Diana plantede i 1983. Neden for bjerget – modsat monumentet, kan man se maori-forsamlingshuset Poho-o-rawiri, et af landets største.
Udsigt fra Canadian Star til Gisbornes bredder
Tairāwhiti Museum, 10 Stout St., ma-lø 10-16, lø.-sø. 14-16, $5, tlf. 06 867 3832
Godt all-round museum med flere gallerier. Arkæologiske fund og historiske hytter udenfor. En hel afdeling fejrer New Zealands maori-bataljon (se historie), og ellers kommer man nogenlunde rundt om det hele, også kunst og naturhistorie. En udstilling med fotografier fra før og nu giver et indtryk af, hvor meget der er sket på 100 år. Søfartshistoriens afdeling afsluttes med autentiske dele af vraget fra det 12.000 tons store fragtskib Star of Canada, der forliste her i 1912. En forretningsmand købte styrehus og kaptajnens kahyt for et par hundrede dollar og boede i den til sin død. Derefter overtog museet det, og nu er det både udstilling og landemærke for byen (foto). Museets klenodie er en mønt, der står i en montre, ligesom Joachim von And har sin lykkemønt. Det er en mønt, som stammer fra Cooks tid, og den er fysisk bevise på, at Cook har været her. Museet har udvidet flere gange, senest i 2014 med yderligere tre gallerier. Besøg også museets Wyllie Cottage fra 1872. Det ældste europæiske hus i Gisborne, bygget af kauri-træ uden brug af søm. Det blev restaureret i 2016 og ført tilbage i enhver forstand, og fortællingen om huset har fået en make-over.
// Der er en fin museumscafe, som serverer husmandskost fra 9-14.
Waka-mindesmærke
Et af de mere drilske mindesmærker i bymidten, tæt på broen, forestiller en wakas stævn. Udskæringerne fortæller om maoriernes sejlkundskaber, og man gør åbenlyst grin med, at på et tidspunkt hvor europæerne ikke turde sejle ret langt af frygt for at ryge ud over jordens kant, fræsede polynesierne rutinemæssigt rundt i Stillehavet. Man skal bare sig Vikinger til dem, så klapper de i.
Alfred Cox Park
Byen har mange parker. Den mest kendte er Cox, dels fordi den ligger lige ved Info. Dels på grund af den karakteristiske totempæl, der var en gave fra Canada, da byen fejrede 200-året for Cooks ankomst. Også Canada blev berejst af Cook, og der er derfor et tæt forhold mellem de to lande. Der er også skater-bane og minigolf. Den gamle jernbanestation, følg skinnerne, er nu indrettet til små butikker med lokalt kunsthåndværk.
Strande
Windsurfing og surfing har specielt gode betingelser her, især ved Wainui Beach, seks km nord for byen. Her finder man også Millenium Wall. En væg, der fejrer 1000-årsskiftet. Over for er der en olympisk pool og et vandland, men Stillehavet ligger der altså også. Her er lidt oprørsk, så vil man hellere have en stille strand, kan man tage til Kaiti Beach, der ligger umiddelbart efter Cook Monumentet.
GISBORNE-TAIRAWHITI markedsfører sig som den provinsby i verden, hvor det først bliver dag på grund af nærheden til datolinjen. Andre byer ligger tættere på datolinjen, men ikke provinsbyer.
Godt all-round museum med flere gallerier. Arkæologiske fund og historiske hytter udenfor. En hel afdeling fejrer New Zealands maori-bataljon (se historie), og ellers kommer man nogenlunde rundt om det hele, også kunst og naturhistorie. En udstilling med fotografier fra før og nu giver et indtryk af, hvor meget der er sket på 100 år. Søfartshistoriens afdeling afsluttes med autentiske dele af vraget fra det 12.000 tons store fragtskib Star of Canada, der forliste her i 1912. En forretningsmand købte styrehus og kaptajnens kahyt for et par hundrede dollar og boede i den til sin død. Derefter overtog museet det, og nu er det både udstilling og landemærke for byen (foto). Museets klenodie er en mønt, der står i en montre, ligesom Joachim von And har sin lykkemønt. Det er en mønt, som stammer fra Cooks tid, og den er fysisk bevise på, at Cook har været her. Museet har udvidet flere gange, senest i 2014 med yderligere tre gallerier. Besøg også museets Wyllie Cottage fra 1872. Det ældste europæiske hus i Gisborne, bygget af kauri-træ uden brug af søm. Det blev restaureret i 2016 og ført tilbage i enhver forstand, og fortællingen om huset har fået en make-over.
// Der er en fin museumscafe, som serverer husmandskost fra 9-14.
Waka-mindesmærke
Et af de mere drilske mindesmærker i bymidten, tæt på broen, forestiller en wakas stævn. Udskæringerne fortæller om maoriernes sejlkundskaber, og man gør åbenlyst grin med, at på et tidspunkt hvor europæerne ikke turde sejle ret langt af frygt for at ryge ud over jordens kant, fræsede polynesierne rutinemæssigt rundt i Stillehavet. Man skal bare sig Vikinger til dem, så klapper de i.
Alfred Cox Park
Byen har mange parker. Den mest kendte er Cox, dels fordi den ligger lige ved Info. Dels på grund af den karakteristiske totempæl, der var en gave fra Canada, da byen fejrede 200-året for Cooks ankomst. Også Canada blev berejst af Cook, og der er derfor et tæt forhold mellem de to lande. Der er også skater-bane og minigolf. Den gamle jernbanestation, følg skinnerne, er nu indrettet til små butikker med lokalt kunsthåndværk.
Strande
Windsurfing og surfing har specielt gode betingelser her, især ved Wainui Beach, seks km nord for byen. Her finder man også Millenium Wall. En væg, der fejrer 1000-årsskiftet. Over for er der en olympisk pool og et vandland, men Stillehavet ligger der altså også. Her er lidt oprørsk, så vil man hellere have en stille strand, kan man tage til Kaiti Beach, der ligger umiddelbart efter Cook Monumentet.
GISBORNE-TAIRAWHITI markedsfører sig som den provinsby i verden, hvor det først bliver dag på grund af nærheden til datolinjen. Andre byer ligger tættere på datolinjen, men ikke provinsbyer.
Praktiske oplysninger om Gisborne-Tairāwhiti:
Info 209 Grey St., dgl. 9-17, tlf. 06 868 6139.
Bus InterCity ved info med forbindelser til Opotiki og Napier. East Cape Fun Etc Bus kører mellem Gisborne, Opokiti, Whakatane og Rotorua fra info hver søndag.
*** The Senator Motor Inn, 2 Childers Road tlf. 06 868 8877. Helt nyt motel lige ud til havnefronten og parkområder. Også familierum og køkkenfaciliteter.
** Beachcomber Motel,73 Salisbury Road, tlf. 0800 424 555. Der ligger flere moteller på denne vej, lige ud til Stillehavet. 1,5 km til centrum.
* Flying Nun Backpackers, 147 Roebuck St., tlf. 06 868 0461. Et ombygget kloster, få minutters gang fra byen, der skulle endda være spøgelser.
* Gisborne Backpackers, 690 Gladstone Rd., tlf. 06 868 1000.Flere typer værelser
Camp Waikanae Beach Holiday Park, Grey St., tlf. 06 867 5634. Lige ud til Stillehavet med sikker strand (livreddere) og gåafstand til byen. Fra powersites til luksushytter..
* Gisborne Youth Hostel,32 Harris Street, tlf. 06 867 3269.
/// Wharf, Shed One, The Esplanade, tlf. 06 868 4876. Prøv østers eller en PK Special, mildt paneret fisk i tatarsauce
// USSCO Bar & Bistro, 16 Childers Road, ma-lø 16-30-22, tlf. 06 868 3246, friske, lokale råvarer.
/ Der er McDonalds, Pizza Hut og Kentucky Fried Chicken.
Golf Cochrane St, green fee: 18 huller tlf. 06 867 9849.
Musikfestival: New Zealands svar på Roskilde Festivalen finder sted hvert år omkring nytår. Rhythm and Vines er tre dage med musik og fest på Waiohika Estate Vineyard, få km fra Gisborne. Det er primært kiwi-bands, men som regel også et internationalt navn.
To veje fører sydpå mod Hawke’s Bay. Ad SH 36 passeres Manutuke, kendt for maori-forsamlingshuset med træudskæringer af den tidligste mytologi, og Te Reinga Falls, vandfaldene få hundrede meter fra hovedvejen. Eller SH 2, der følger kysten en del af turen.
Vejen mellem Gisborne og Napier ser mere lige ud på et kort, men vejene er snoede og går op og ned ad bjerge, så den er smuk, grøn og afvekslende, men tager mindst tre timer.
Info 209 Grey St., dgl. 9-17, tlf. 06 868 6139.
Bus InterCity ved info med forbindelser til Opotiki og Napier. East Cape Fun Etc Bus kører mellem Gisborne, Opokiti, Whakatane og Rotorua fra info hver søndag.
*** The Senator Motor Inn, 2 Childers Road tlf. 06 868 8877. Helt nyt motel lige ud til havnefronten og parkområder. Også familierum og køkkenfaciliteter.
** Beachcomber Motel,73 Salisbury Road, tlf. 0800 424 555. Der ligger flere moteller på denne vej, lige ud til Stillehavet. 1,5 km til centrum.
* Flying Nun Backpackers, 147 Roebuck St., tlf. 06 868 0461. Et ombygget kloster, få minutters gang fra byen, der skulle endda være spøgelser.
* Gisborne Backpackers, 690 Gladstone Rd., tlf. 06 868 1000.Flere typer værelser
Camp Waikanae Beach Holiday Park, Grey St., tlf. 06 867 5634. Lige ud til Stillehavet med sikker strand (livreddere) og gåafstand til byen. Fra powersites til luksushytter..
* Gisborne Youth Hostel,32 Harris Street, tlf. 06 867 3269.
/// Wharf, Shed One, The Esplanade, tlf. 06 868 4876. Prøv østers eller en PK Special, mildt paneret fisk i tatarsauce
// USSCO Bar & Bistro, 16 Childers Road, ma-lø 16-30-22, tlf. 06 868 3246, friske, lokale råvarer.
/ Der er McDonalds, Pizza Hut og Kentucky Fried Chicken.
Golf Cochrane St, green fee: 18 huller tlf. 06 867 9849.
Musikfestival: New Zealands svar på Roskilde Festivalen finder sted hvert år omkring nytår. Rhythm and Vines er tre dage med musik og fest på Waiohika Estate Vineyard, få km fra Gisborne. Det er primært kiwi-bands, men som regel også et internationalt navn.
To veje fører sydpå mod Hawke’s Bay. Ad SH 36 passeres Manutuke, kendt for maori-forsamlingshuset med træudskæringer af den tidligste mytologi, og Te Reinga Falls, vandfaldene få hundrede meter fra hovedvejen. Eller SH 2, der følger kysten en del af turen.
Vejen mellem Gisborne og Napier ser mere lige ud på et kort, men vejene er snoede og går op og ned ad bjerge, så den er smuk, grøn og afvekslende, men tager mindst tre timer.
Napier
En af de ikoniske art deco bygninger i Napier - der produceres ingen tobak i den.
Napier blev en smuk by på grund af et jordskælv, som den stadig har stor glæde af. De mange handelsgader med restauranter og cafeer ligger i smukke art deco-bygninger. Langs gågaden Emerson og parallel-gaden Tennyson kan man gå med nakken tilbage og opdage pudsige og farverige detajler med de ornamenter og himstergimser, der stammer fra denne byggeperiode. Bare se backpacker-hotellet Critorion eller The Daily Telegraphs gamle bygning. Kun tre byer uden for Europa har en så fornem samling: Miami (USA), Bandong (Java) og Havanna (Cuba). Der er fart på kaffe-maskinerne i gaderne, men man kan også hvile ud med en sandwich i den lille park på Clive Square for enden af gågaden, hvortil der serveres gratis klokkespil fra en harpe-skulptur, hver halve time mellem 11.30 og 14
Seværdigheder i Napier:
Numre henviser til teksten nedenfor. Træk i kortet for nøjagtig placering.
Flest seværdigheder er der langs den fire kilometer lange Marine Parade, som blev bygget med affald fra jordskælvet. Her langs Stillehavets kyst er der aktiviteter for hele familien.
Informationskontor (1), i-site, 100 Marine Parade, tlf. 06 834 1911, napiernz.com.
Et af landets travle kontorer, hvor man stadig har tid til personlige betjening og rådgivning uden at skulle sælge noget. Der er også kontor for DOC, 59 Marine Parade, 9-16, tlf. 06 835 0415. De bor i det gamle domhus, som er et af de bedste eksempler på koloni-arkitektur fra 1800-tallet. Over for i-site ligger en af de flotteste art-deco bygninger, Critorion Hotel (2), se under praktiske oplysninger.
MTG Hawke’s Bay (3), 1 Tennyson,9.30-17, gratis, tlf. 06 835 7781
MTG står for Museum Theatre Gallery. Museumskomplekset består af tre bygninger med udsigt til Stillehavet, og det regnes for et af landets førende regionale museer. Der er både permanente og skiftende udstillinger. I kælderen fortæller man om jordskælvet i 1931. Om aftenen er der filmforevisning i den store sal. Der er også omfattende information om art deco. Der er også kommet en dinosaur-udstilling, for det er først for nylig blevet bevist, at der har været dinosaurer i New Zealand. De har simpelthen været på den del af Godwana, der blev New Zealand, da verdensdelene sejlede fra hinanden.
Waiapu Cathedral (4) (St. John´s), 28 Browning St., dgl. 9-17, tlf. 835 8824
Det er den fjerde katedral på stedet. Den flotteste blev bygget i 1860 i typiske engelsk stil, men den blev offer for jordskælvet i 1931. Midt under altergangen ramte det, og ødelagde alt, men ingen kom til skade. Et af de store tab var døbefonten, skabt af den danske billedhugger, Bertel Thorvaldsen. Man er stadig så stolte af den, at den vises frem på fotos. Den nuværende moderne bygning er indviet i 1967, men arbejdet fortsatte, og først i 2015 fik man sat de sidste tre vinduer ind, og bygningen var færdig. Der er en særlig maori-afdeling.
Informationskontor (1), i-site, 100 Marine Parade, tlf. 06 834 1911, napiernz.com.
Et af landets travle kontorer, hvor man stadig har tid til personlige betjening og rådgivning uden at skulle sælge noget. Der er også kontor for DOC, 59 Marine Parade, 9-16, tlf. 06 835 0415. De bor i det gamle domhus, som er et af de bedste eksempler på koloni-arkitektur fra 1800-tallet. Over for i-site ligger en af de flotteste art-deco bygninger, Critorion Hotel (2), se under praktiske oplysninger.
MTG Hawke’s Bay (3), 1 Tennyson,9.30-17, gratis, tlf. 06 835 7781
MTG står for Museum Theatre Gallery. Museumskomplekset består af tre bygninger med udsigt til Stillehavet, og det regnes for et af landets førende regionale museer. Der er både permanente og skiftende udstillinger. I kælderen fortæller man om jordskælvet i 1931. Om aftenen er der filmforevisning i den store sal. Der er også omfattende information om art deco. Der er også kommet en dinosaur-udstilling, for det er først for nylig blevet bevist, at der har været dinosaurer i New Zealand. De har simpelthen været på den del af Godwana, der blev New Zealand, da verdensdelene sejlede fra hinanden.
Waiapu Cathedral (4) (St. John´s), 28 Browning St., dgl. 9-17, tlf. 835 8824
Det er den fjerde katedral på stedet. Den flotteste blev bygget i 1860 i typiske engelsk stil, men den blev offer for jordskælvet i 1931. Midt under altergangen ramte det, og ødelagde alt, men ingen kom til skade. Et af de store tab var døbefonten, skabt af den danske billedhugger, Bertel Thorvaldsen. Man er stadig så stolte af den, at den vises frem på fotos. Den nuværende moderne bygning er indviet i 1967, men arbejdet fortsatte, og først i 2015 fik man sat de sidste tre vinduer ind, og bygningen var færdig. Der er en særlig maori-afdeling.
Man får possums på hjernen, men på den gode måde, foto Kenneth Bo Jørgensen
Opossum World (5), 106 Hastings Street, 9-17, tlf. 06 835 7697.
Possums har mange dårlige sider, men også en mægtig god, ydersiden. Det bløde skind kan bruges til flere ting, end man anede før denne udstilling. Dens motto er: Køb possum og red et træ. Her får man indtryk af, hvor stor skade dyrene gør – og hvorfor, og så gøres det med et glimt i øjet. (Læs mere under Læsestof)
Art Deco Shop (6), 162 Tennyson St., tlf. 06 835 0022
Der er flere ture, og de starter næsten alle fra denne butik, hvis det har noget med arkitektur at gøre. De varer to timer med start kl. 14, . Man kan også komme på ture fra Info, der varer 1 time med start. kl. 10. Hvis man hellere vil gå for sig selv, har de en velbeskrevet rute. Der er en særlig art deco-weekend 3. weekend i februar.
Ocean Spa (7), 42 Marine Parade, ma.-lø. 6-22, sø. 8-22, $10, oceanspanapier.co.nz.
Varme spabassiner, men også swimmingpools, fitnesscenter og skønhedssalon.
Napier Prison Tours and Backpackers (8), 55 Coote Rd., tlf. 06 835 9933
New Zealands ældste fængsel er nu et backpackersted, men der er også rundvisninger bag de store tunge kauri-døre, og isolationscellen er naturligvis bevaret. Fængslet husede 82 fanger indtil 1993, og mange bygningsværker, specielt stendiger i byen er opført af straffefanger. På vej op til fængslet kommer forbi en smuk park med et vandfald, også bygget af straffefanger.
National Tobacco Company Building (9), 1 Ossian St, Ahuriri, åbent i weekender.
En af de mest fotograferede art deco-bygninger i Napier er det gamle hovedkvarter for tobakskompagniet, opført i 1933 hurtigt efter jordskælvet. Selskabet var stenrigt – for var der noget kiwierne elskede, så var det tobak under depressionen. Derfor var det bare et greb i lommen at skabe den smukkeste nye bygning i byen. Da de fik første forslag fra arkitekten, blev det sendt tilbage med besked om, at man ønskede noget mere udfordrende. Der er masser af detaljer – og det er et helt eventyr, når man får det forklaret af art-deco-guiderne. Den blev kendt som Rothman-bygningen, men er for nylig restaureret og malet i autentiske farver. Man kan sagtens kigge ind. Se de flotte trædøre, udskåret af Walter Isaac Marquand fra Hastings og den fantastiske kuppel. Se foto ovenfor.
Possums har mange dårlige sider, men også en mægtig god, ydersiden. Det bløde skind kan bruges til flere ting, end man anede før denne udstilling. Dens motto er: Køb possum og red et træ. Her får man indtryk af, hvor stor skade dyrene gør – og hvorfor, og så gøres det med et glimt i øjet. (Læs mere under Læsestof)
Art Deco Shop (6), 162 Tennyson St., tlf. 06 835 0022
Der er flere ture, og de starter næsten alle fra denne butik, hvis det har noget med arkitektur at gøre. De varer to timer med start kl. 14, . Man kan også komme på ture fra Info, der varer 1 time med start. kl. 10. Hvis man hellere vil gå for sig selv, har de en velbeskrevet rute. Der er en særlig art deco-weekend 3. weekend i februar.
Ocean Spa (7), 42 Marine Parade, ma.-lø. 6-22, sø. 8-22, $10, oceanspanapier.co.nz.
Varme spabassiner, men også swimmingpools, fitnesscenter og skønhedssalon.
Napier Prison Tours and Backpackers (8), 55 Coote Rd., tlf. 06 835 9933
New Zealands ældste fængsel er nu et backpackersted, men der er også rundvisninger bag de store tunge kauri-døre, og isolationscellen er naturligvis bevaret. Fængslet husede 82 fanger indtil 1993, og mange bygningsværker, specielt stendiger i byen er opført af straffefanger. På vej op til fængslet kommer forbi en smuk park med et vandfald, også bygget af straffefanger.
National Tobacco Company Building (9), 1 Ossian St, Ahuriri, åbent i weekender.
En af de mest fotograferede art deco-bygninger i Napier er det gamle hovedkvarter for tobakskompagniet, opført i 1933 hurtigt efter jordskælvet. Selskabet var stenrigt – for var der noget kiwierne elskede, så var det tobak under depressionen. Derfor var det bare et greb i lommen at skabe den smukkeste nye bygning i byen. Da de fik første forslag fra arkitekten, blev det sendt tilbage med besked om, at man ønskede noget mere udfordrende. Der er masser af detaljer – og det er et helt eventyr, når man får det forklaret af art-deco-guiderne. Den blev kendt som Rothman-bygningen, men er for nylig restaureret og malet i autentiske farver. Man kan sagtens kigge ind. Se de flotte trædøre, udskåret af Walter Isaac Marquand fra Hastings og den fantastiske kuppel. Se foto ovenfor.
New Zealands lille havfrue
Pania of the Reef (10)
I parkens nordlige ende står kiwiernes svar på den lille havfrue, Pania of the Reef. Ifølge legenden levede hun lykkeligt med sin maori-mand, Karitoki, selv om hun var havfrue. Havfolket var imod forholdet. En dag svømmede hun ud for at besøge dem, og så trak havfolket hende ned i dybet og forvandlede hende til det rev, der nu beskytter bugten. Og det er forklaringen på revets form, der ligner, at Pania rækker sine arme ud i længsel efter sin mand. Statuen er ikke ligeså yndig som vores lille havfrue, men måske lidt mere sexet.
New Zealand National Aquarium (11), 546 Marine Parade, dgl. 9-17, fra $27, tlf. 06 834 1404
Udstillingen er delt op, så man bevæger sig rundt i kontinenter og ser områdernes havdyr og fisk. Anlægget har samlinger af blæksprutter og søheste, som vokser hurtigere i New Zealand end andre steder i verden. Selv om det er et akvarium, har man dog også fået plads til nogle kiwier i et nat-hus, så de er i fuld vigør midt på dagen. Et kik under New Zealands havoverflade får man, når man går ind i et rør, hvor der rundt om svømmer alle de fisk, som er almindelige i farvandene udenfor. Se også den døde kæmpeblæksprutte, som blev en verdensnyhed i 2002, fordi det var første gang, at man fangede et af de legendariske uhyrer. Dykkere håndfodrer fisk og dyr hver dag, kl. 10 i Reef Tank, kl. 14 i Ocean Tank. Man kan selv få lov at prøve, hvis man er øvet dykker kl. 9 og kl. 13, men bestil i god tid.
I parkens nordlige ende står kiwiernes svar på den lille havfrue, Pania of the Reef. Ifølge legenden levede hun lykkeligt med sin maori-mand, Karitoki, selv om hun var havfrue. Havfolket var imod forholdet. En dag svømmede hun ud for at besøge dem, og så trak havfolket hende ned i dybet og forvandlede hende til det rev, der nu beskytter bugten. Og det er forklaringen på revets form, der ligner, at Pania rækker sine arme ud i længsel efter sin mand. Statuen er ikke ligeså yndig som vores lille havfrue, men måske lidt mere sexet.
New Zealand National Aquarium (11), 546 Marine Parade, dgl. 9-17, fra $27, tlf. 06 834 1404
Udstillingen er delt op, så man bevæger sig rundt i kontinenter og ser områdernes havdyr og fisk. Anlægget har samlinger af blæksprutter og søheste, som vokser hurtigere i New Zealand end andre steder i verden. Selv om det er et akvarium, har man dog også fået plads til nogle kiwier i et nat-hus, så de er i fuld vigør midt på dagen. Et kik under New Zealands havoverflade får man, når man går ind i et rør, hvor der rundt om svømmer alle de fisk, som er almindelige i farvandene udenfor. Se også den døde kæmpeblæksprutte, som blev en verdensnyhed i 2002, fordi det var første gang, at man fangede et af de legendariske uhyrer. Dykkere håndfodrer fisk og dyr hver dag, kl. 10 i Reef Tank, kl. 14 i Ocean Tank. Man kan selv få lov at prøve, hvis man er øvet dykker kl. 9 og kl. 13, men bestil i god tid.
Ture
Der er flere guidede gåture i art-deco-byen. Fire ture dagligt fra Art Deco Shop (6), varer to timer Ture fra Info (1) varer 1 time med start. kl. 10. Hvis man hellere vil gå for sig selv, har Info en velbeskrevet rute. Der er en særlig art deco-weekend 3. weekend i februar. Se vindistriktet. Prøv Hawke´s Bay´s best wine tours, tlf. 06 845 9034. Wine Trail Company, eller Mission Vineyard and Winery, tlf. 06 844 2259.
Strande
Der er kilometervis af flot strand langs byen, men den er ikke ufarlig. Napier er en af de byer, der er mest udsat for tsunamier, men også uden dem, er der fare i de stærke understrømme og mindre flodbølger. Hold øje med flag, der fortæller, hvis der er fare på færde, og bliv i givet fald væk fra strandkanten. Hvis man vil dyppes i Stillehavet, så gør det i den nordlige ende. Her er et område med livreddere (7)
Der er flere guidede gåture i art-deco-byen. Fire ture dagligt fra Art Deco Shop (6), varer to timer Ture fra Info (1) varer 1 time med start. kl. 10. Hvis man hellere vil gå for sig selv, har Info en velbeskrevet rute. Der er en særlig art deco-weekend 3. weekend i februar. Se vindistriktet. Prøv Hawke´s Bay´s best wine tours, tlf. 06 845 9034. Wine Trail Company, eller Mission Vineyard and Winery, tlf. 06 844 2259.
Strande
Der er kilometervis af flot strand langs byen, men den er ikke ufarlig. Napier er en af de byer, der er mest udsat for tsunamier, men også uden dem, er der fare i de stærke understrømme og mindre flodbølger. Hold øje med flag, der fortæller, hvis der er fare på færde, og bliv i givet fald væk fra strandkanten. Hvis man vil dyppes i Stillehavet, så gør det i den nordlige ende. Her er et område med livreddere (7)
Selv backpackere bor i smukke art deco bygninger (2)
Praktisk info om Napier:
Info (1) 100 Marine Parade, tlf. 06 834 1911, napiernz.com DOC, 59 Marine Parade, dgl. 9-17, tlf. 06 835 0415. I det gamle domhus, et af de bedste eksempler på koloni-arkitektur fra 1800-tallet.
Bus InterCity fra Dalton St. (14) Et par selskaber kører i turistfart. Hop af og Hop på en hel dag.
Overnatninger i Napier:
*** Deco City Lodge, 308 Kennedy Road, tlf. 008 536 6339. Bo i art deco. Pool. Alle værelser har eget spa.
*** Beach Front Motel, 373 Marine Parade, tlf. 0800 77 88 88. Luksusværelser med balkon ud til Stillehavet og spa på værelset.
** Quality Inn, 311 Marine Parade, tlf. 0800 803 524. Traditionelt motel, men med opvarmet pool og fitness-center, centralt beliggende. Også luksus-værelser.
** Masonic Hotel, 2 Tennyson St., tlf. 06 835 8689. Napiers største originale Art Deco Hotel fra 1932. Værelser – mange suiter - med balkon ud til Stillehavet. Masser af restauranter i bygningens stueetage.
* Criterion Backpackers Inn (2), 48 Emerson St., midt i byen, tlf. 06 835 259
* Waterfront Lodge, 217 Marine Parade, tlf. 06 835 3429. Billige tilbud til rygsækrejsende og familierum med plads til fire. Lige ud til havet.
* Backpackers at Rosies, Hastings St., 06 835 8689. I Masonic Hotels bygning, have på taget, Flere restauranter og pub i samme bygning, så der er liv og glade dage om aftenen.
* Napier Youth Hostel, 277 Marine Parade, tlf. 06 835 7039
Camp Kennedy Park (12), Storkey St., både, tlf. 0800 457275, kennedypark.co.nz. Stort ferieområde under gamle træer, villaer, motelværelser, backpackerrum og powersites.
Restauranter i Napier:
/// Acqua Seafood Restaurant, Marine Parade, tlf. 06 835 8689. Perfekt ved Stillehavet. Blev forkælet med alt godt fra havet. Prøv Tamarin fish og. Crayfish.
/// Deanos, 255 Marine Parade, tlf. 06-835 4944. No-nonsens steak-sted. Kom mandag eller onsdag, hvor der er Meal Deal. Lidt nedkørt, men alligevel mange lokales favoritsted.
/// Pacifica, 209 Marine Parade. å Ti.-lø. fra 18. t 06 833 6335. pacificarestaurant.co.nz. fisk og skaldyr. Bedste Regions Restaurant i 2015.
// Breakers, Marine Parade/Tennyson St., tlf. 06 835 8689 masonic.co.nz Mondæn cafe. Morgenmad hele dagen. Prøv en Whitebait omelet.
// Ruby Tuesday, 131 Marine Parade, tlf. 06 833 6040. God mad, men uhyrlig langsommelig betjening, og lidt dyrt.
// The Mussel Boys, Marine Parade, tlf. 06 835 2183. Vil udbrede newzealandske Green Shell Mussels. Fresh Steamers er muslinger serveret i egen skal, hver dag nye saucer.
Golf Te Awa Ave., green fee 6 $, tlf. 06 835 9950.
Info (1) 100 Marine Parade, tlf. 06 834 1911, napiernz.com DOC, 59 Marine Parade, dgl. 9-17, tlf. 06 835 0415. I det gamle domhus, et af de bedste eksempler på koloni-arkitektur fra 1800-tallet.
Bus InterCity fra Dalton St. (14) Et par selskaber kører i turistfart. Hop af og Hop på en hel dag.
Overnatninger i Napier:
*** Deco City Lodge, 308 Kennedy Road, tlf. 008 536 6339. Bo i art deco. Pool. Alle værelser har eget spa.
*** Beach Front Motel, 373 Marine Parade, tlf. 0800 77 88 88. Luksusværelser med balkon ud til Stillehavet og spa på værelset.
** Quality Inn, 311 Marine Parade, tlf. 0800 803 524. Traditionelt motel, men med opvarmet pool og fitness-center, centralt beliggende. Også luksus-værelser.
** Masonic Hotel, 2 Tennyson St., tlf. 06 835 8689. Napiers største originale Art Deco Hotel fra 1932. Værelser – mange suiter - med balkon ud til Stillehavet. Masser af restauranter i bygningens stueetage.
* Criterion Backpackers Inn (2), 48 Emerson St., midt i byen, tlf. 06 835 259
* Waterfront Lodge, 217 Marine Parade, tlf. 06 835 3429. Billige tilbud til rygsækrejsende og familierum med plads til fire. Lige ud til havet.
* Backpackers at Rosies, Hastings St., 06 835 8689. I Masonic Hotels bygning, have på taget, Flere restauranter og pub i samme bygning, så der er liv og glade dage om aftenen.
* Napier Youth Hostel, 277 Marine Parade, tlf. 06 835 7039
Camp Kennedy Park (12), Storkey St., både, tlf. 0800 457275, kennedypark.co.nz. Stort ferieområde under gamle træer, villaer, motelværelser, backpackerrum og powersites.
Restauranter i Napier:
/// Acqua Seafood Restaurant, Marine Parade, tlf. 06 835 8689. Perfekt ved Stillehavet. Blev forkælet med alt godt fra havet. Prøv Tamarin fish og. Crayfish.
/// Deanos, 255 Marine Parade, tlf. 06-835 4944. No-nonsens steak-sted. Kom mandag eller onsdag, hvor der er Meal Deal. Lidt nedkørt, men alligevel mange lokales favoritsted.
/// Pacifica, 209 Marine Parade. å Ti.-lø. fra 18. t 06 833 6335. pacificarestaurant.co.nz. fisk og skaldyr. Bedste Regions Restaurant i 2015.
// Breakers, Marine Parade/Tennyson St., tlf. 06 835 8689 masonic.co.nz Mondæn cafe. Morgenmad hele dagen. Prøv en Whitebait omelet.
// Ruby Tuesday, 131 Marine Parade, tlf. 06 833 6040. God mad, men uhyrlig langsommelig betjening, og lidt dyrt.
// The Mussel Boys, Marine Parade, tlf. 06 835 2183. Vil udbrede newzealandske Green Shell Mussels. Fresh Steamers er muslinger serveret i egen skal, hver dag nye saucer.
Golf Te Awa Ave., green fee 6 $, tlf. 06 835 9950.
Et lille stykke Kina i Hastings
Hastings
Nabobyen står kulturelt og turistmæssigt noget i skyggen af Napier – til trods for at den er lidt større og også blev ramt af jordskælvet og også har flere turistattraktioner. Men byen ligger inde i landet og har ikke samme charme. Den har dog flere grønne områder, ikke mindst:
Cornwall Park
Otte hektar stor park, kendt for sin Osmanthus Chinese Garden – en kinesisk have med små pavilloner. Haven skyldes venskabet med den kinesiske søsterby, Guilin. Masser af gode vandreture for hele familien. Indgang fra Roberts St., og Cornwall Rd. Gratis.
Splash Planet, 1001 Grove Rd, dgl. 9-21 (kun sommer), fra $36, børn $26, tlf. 06 873 8033
27 hektar park med alle mulige kørende forlystelser, både, tog og vandrutschebaner. Desuden er der hot pools, hvor de voksne kan slappe af, mens børnene leger.
Hastings City Art Gallery, 201 Eastbourne Street, ma-fr 10-16.30, lø 10-16, sø 13-16, gratis, tlf. 06 8715095
Har fine udstillinger af moderne kunst. Altid gode vandreudstillinger, eller kunstudstillinger, der sætter fokus på lokalsamfundet og byens historie.
Info hj. af Russell og Heretaunga Str. tlf 06 873 5529.
Camp Hastings Holiday Park, 610 Windsor Avenue, tlf. 0508 427 846. Ved Splash Planet med 140 powersites, motelværelser, hytter.
Nabobyen står kulturelt og turistmæssigt noget i skyggen af Napier – til trods for at den er lidt større og også blev ramt af jordskælvet og også har flere turistattraktioner. Men byen ligger inde i landet og har ikke samme charme. Den har dog flere grønne områder, ikke mindst:
Cornwall Park
Otte hektar stor park, kendt for sin Osmanthus Chinese Garden – en kinesisk have med små pavilloner. Haven skyldes venskabet med den kinesiske søsterby, Guilin. Masser af gode vandreture for hele familien. Indgang fra Roberts St., og Cornwall Rd. Gratis.
Splash Planet, 1001 Grove Rd, dgl. 9-21 (kun sommer), fra $36, børn $26, tlf. 06 873 8033
27 hektar park med alle mulige kørende forlystelser, både, tog og vandrutschebaner. Desuden er der hot pools, hvor de voksne kan slappe af, mens børnene leger.
Hastings City Art Gallery, 201 Eastbourne Street, ma-fr 10-16.30, lø 10-16, sø 13-16, gratis, tlf. 06 8715095
Har fine udstillinger af moderne kunst. Altid gode vandreudstillinger, eller kunstudstillinger, der sætter fokus på lokalsamfundet og byens historie.
Info hj. af Russell og Heretaunga Str. tlf 06 873 5529.
Camp Hastings Holiday Park, 610 Windsor Avenue, tlf. 0508 427 846. Ved Splash Planet med 140 powersites, motelværelser, hytter.
Der er 17.000 fugle på Cape Kidnappers. Billede af Nydegger René
Sule-koloni
På Cape Kidnappers kan man opleve fire sulekolonier, der tilsammen udgør den største og mest tilgængelige sulekoloni i verden. Her bor anslået 20.000 fugle fra omkring juii, hvor de ankommer for at bygge reder og yngle. Da er de 4-5 år gamle, og klar til at danne par for livet, hvilket er op til 30 år. Fra juli kan man se deres parringslege, når de gnider næb og hals sammen og kalder hinanden. Når alt er i orden, deler han og hun alle opgaver med de små unger. Så der er masser af se på, når de meter høje fugle styrtdykker ude i vandet for at skaffe mad til tusindvis af reder. Stedet fik sit navn, fordi det var her, at maorierne forsøgte at bortføre en skibsdreng på Cooks skib. Man kan gå dertil fra Clive, når det er lavvande. Kystvandringen er en oplevelse i sig selv. Skrænten er fyldt med fossiler, og de enorme klipper er dannet i forskellige perioder, så der er et flot farvespil i de enkelte lag.
Adgangsforhold
Ture tilladt fra 1. september til 30 april. Adgang forbudt juli til sept. når de yngler. Der er ingen fugle fra feb. til juni. Book tur fra info i Napier eller Hastings. Den mest kendte er:
Gannet Overland Safari, 396 Clifton Rd, fra $96, kl. 9.30 og 13.30 i sæson, tlf. 06 875 0888
På Cape Kidnappers kan man opleve fire sulekolonier, der tilsammen udgør den største og mest tilgængelige sulekoloni i verden. Her bor anslået 20.000 fugle fra omkring juii, hvor de ankommer for at bygge reder og yngle. Da er de 4-5 år gamle, og klar til at danne par for livet, hvilket er op til 30 år. Fra juli kan man se deres parringslege, når de gnider næb og hals sammen og kalder hinanden. Når alt er i orden, deler han og hun alle opgaver med de små unger. Så der er masser af se på, når de meter høje fugle styrtdykker ude i vandet for at skaffe mad til tusindvis af reder. Stedet fik sit navn, fordi det var her, at maorierne forsøgte at bortføre en skibsdreng på Cooks skib. Man kan gå dertil fra Clive, når det er lavvande. Kystvandringen er en oplevelse i sig selv. Skrænten er fyldt med fossiler, og de enorme klipper er dannet i forskellige perioder, så der er et flot farvespil i de enkelte lag.
Adgangsforhold
Ture tilladt fra 1. september til 30 april. Adgang forbudt juli til sept. når de yngler. Der er ingen fugle fra feb. til juni. Book tur fra info i Napier eller Hastings. Den mest kendte er:
Gannet Overland Safari, 396 Clifton Rd, fra $96, kl. 9.30 og 13.30 i sæson, tlf. 06 875 0888
Den digitale "Turen går til New Zealand" er forfatterens eget projekt. Du kan støtte det via Mobilepay på tlf. 20216673.
Det er mest vikinger, de forbinder med danskere, foto Kenneth Bo Jørgensen
I Skandinavien
Efterhånden som man kommer sydpå, begynder vejnavnene at se underligt velkendte ud: Jens Andersens Road, Dagmar Street, Hamlet Street. Og pludselig står der en stor viking på hovedvejen og byder Velkommen til Dannevirke. Sammen med nabobyen Norsewood udgør dette område den skandinaviske del af New Zealand. Landskabet kunne såmænd også lige så godt have ligget i Danmark. Immigrationen kom i gang, fordi man ønskede at få opdyrket landet, og man manglede knowhow inden for landbrug. Muligvis blev der indgået en aftale om en kvote immigranter med biskop D.G. Monrad, som havde boet i New Zealand nogle år inden. I 1872 ankom de første 298 indbudte bønder med skibene Høvding og Ballarat. De følte sig godt snydt, da de så, hvad der ventede dem. For godt nok havde de fået lovet 40 acres land til et pund pr. acre, men de havde ikke regnet med, at det ville være ufremkommelig skov. Mange blev simpelt hen så fortvivlede, at de tog hjem eller videre til Amerika. Men nogle stædige er der altid. De måtte slide hæsligt i det. Af de mange fældede træer lavede de jernbanesveller (sleepers), så i mange år hed Dannevirke Sleeper-town, indtil det blev opkaldt efter den gamle historiske danske forsvarsvold. Der kom siden flere landmænd, og de havde ideer om mejeridrift og andelsbevægelse med hjemmefra. Efterhånden skabte de her et mønster-landbrugsområde.
Norsewood er den norske by. Delt i en Øvre og en Nedre by, med 320 indbyggere, der er mest at se i den øvre, og det er ikke ret meget. Men bestemt hyggeligt med trolde, der byder på skattejagt i historien. I Johanna’s World er der en kopi af en norsk landsby med stavkirke og det hele. De går helt vildt op i trolde!
Den største attraktion er:
Norsewood Pioneer Museum, Coronation St., dgl. 8.30-16.30, $2, tlf. 06 374 0721.
Det gamle hus blev oprindeligt bygget af den norske præst Hans Ries og møbleret med ting fra Skandinavien. Nu er der så tilføjet en lade til museumsgenstande. Om hjørnet kan man se den gamle galge, der blev brugt fra 1884 til 1930. Man kan spise frokost på Høvding Court Tearoom. I 1972 forærede den norske regering byen en norsk fiskerbåd for at fejre 100-året. Den er nu udstillet. På Norsewood skole hænger den oprindelige klokke til den første kirke, og den er stadig i brug.
Info The Barn, Coronation St, åbent 10-16, tlf. 06 374 0991. Hyggeligt sted med en lille udstilling og mange gode souvenirs.
Efterhånden som man kommer sydpå, begynder vejnavnene at se underligt velkendte ud: Jens Andersens Road, Dagmar Street, Hamlet Street. Og pludselig står der en stor viking på hovedvejen og byder Velkommen til Dannevirke. Sammen med nabobyen Norsewood udgør dette område den skandinaviske del af New Zealand. Landskabet kunne såmænd også lige så godt have ligget i Danmark. Immigrationen kom i gang, fordi man ønskede at få opdyrket landet, og man manglede knowhow inden for landbrug. Muligvis blev der indgået en aftale om en kvote immigranter med biskop D.G. Monrad, som havde boet i New Zealand nogle år inden. I 1872 ankom de første 298 indbudte bønder med skibene Høvding og Ballarat. De følte sig godt snydt, da de så, hvad der ventede dem. For godt nok havde de fået lovet 40 acres land til et pund pr. acre, men de havde ikke regnet med, at det ville være ufremkommelig skov. Mange blev simpelt hen så fortvivlede, at de tog hjem eller videre til Amerika. Men nogle stædige er der altid. De måtte slide hæsligt i det. Af de mange fældede træer lavede de jernbanesveller (sleepers), så i mange år hed Dannevirke Sleeper-town, indtil det blev opkaldt efter den gamle historiske danske forsvarsvold. Der kom siden flere landmænd, og de havde ideer om mejeridrift og andelsbevægelse med hjemmefra. Efterhånden skabte de her et mønster-landbrugsområde.
Norsewood er den norske by. Delt i en Øvre og en Nedre by, med 320 indbyggere, der er mest at se i den øvre, og det er ikke ret meget. Men bestemt hyggeligt med trolde, der byder på skattejagt i historien. I Johanna’s World er der en kopi af en norsk landsby med stavkirke og det hele. De går helt vildt op i trolde!
Den største attraktion er:
Norsewood Pioneer Museum, Coronation St., dgl. 8.30-16.30, $2, tlf. 06 374 0721.
Det gamle hus blev oprindeligt bygget af den norske præst Hans Ries og møbleret med ting fra Skandinavien. Nu er der så tilføjet en lade til museumsgenstande. Om hjørnet kan man se den gamle galge, der blev brugt fra 1884 til 1930. Man kan spise frokost på Høvding Court Tearoom. I 1972 forærede den norske regering byen en norsk fiskerbåd for at fejre 100-året. Den er nu udstillet. På Norsewood skole hænger den oprindelige klokke til den første kirke, og den er stadig i brug.
Info The Barn, Coronation St, åbent 10-16, tlf. 06 374 0991. Hyggeligt sted med en lille udstilling og mange gode souvenirs.
Dannevirke
En vejrmølle må der være i en dansk by. Foto. Kenneth Bo Jørgensen
Dannevirke er den danske by, og det er en rar by til et frokoststop, men det er kun få af byens 5000 indbyggere, der har styr på stamtavlen eller kan danske brokker. Indvandrerne blev hurtigt integreret dengang, børnene kom i skole, og de skulle tale engelsk, så de kunne lære det videre til deres forældre. Både danskere og nordmand blev derfor lynhurtigt til kiwier. Men stednavne har overlevet, fx Copenhagen Square, Margrethe Plaza og Denmarks Street. Der er heller ingen huse tilbage fra nybyggertiden, de gik til en brand i 1917. Kun lidt blev genopbygget, fx vindmøllen på Copenhagen Square og det tidligere domhus er nu museum, der viser skandinavernes betydning for området. Men der er til gengæld en mindesten midt i byen, der mindes de første skandinaviske tilflyttere, der kom til 15. oktober 1872. Gallery of History, Gordon St., ma.-fr. 9.30-16, tlf. 06 374 4176.
I byens nordlige udkant ligger en 20 hektar store naturpark Dannevirke Domain og tæt på ligger byens gamle kirkegård med masser af danske navne.
Man prøver ihærdigt at holde den danske kogekunst i hævd. Så I byens få restauranter kan man både får frikadeller og smørrebrød, som de kalder smorgasbord uden at ane, at det så er svensk. Og frikadellerne er noget værre noget.
Info 156 High St., ma.-fr. 9.30-17.30, weekend 10-14 tlf. 06 374 4167.
// Viking Lodge Motel, 180 High St., tlf. 0800 276 271. Byens mest centrale motel, med kirker på flere sider. Meget ordinært.
Camp Dannevirke Holiday Park, 29 George Street, tlf. 06 374 7625
Har hytter, lejligheder og powersites- godt sted for familier. Smukke omgivelser med sø. 1,5 km til byen.
I byens nordlige udkant ligger en 20 hektar store naturpark Dannevirke Domain og tæt på ligger byens gamle kirkegård med masser af danske navne.
Man prøver ihærdigt at holde den danske kogekunst i hævd. Så I byens få restauranter kan man både får frikadeller og smørrebrød, som de kalder smorgasbord uden at ane, at det så er svensk. Og frikadellerne er noget værre noget.
Info 156 High St., ma.-fr. 9.30-17.30, weekend 10-14 tlf. 06 374 4167.
// Viking Lodge Motel, 180 High St., tlf. 0800 276 271. Byens mest centrale motel, med kirker på flere sider. Meget ordinært.
Camp Dannevirke Holiday Park, 29 George Street, tlf. 06 374 7625
Har hytter, lejligheder og powersites- godt sted for familier. Smukke omgivelser med sø. 1,5 km til byen.
