Aktiv ferie i New Zealand
I New Zealand kan man alt. Gå, vandre, løbe, svømme, cykle, dykke, fiske - i det hele taget dyrke al friluftsliv i denne verden. Her supplerer man det med at kaste sig ud fra høje broer, sejle i hidsige motorbåde, flyve, springe og hoppe. Prøv mindst en vandretur fra TOP-TI listen over landets bedste ruter.
Vi tager det lige alfabetisk orden:
Vi tager det lige alfabetisk orden:
Billede af aatlas fra Pixabay
Bjergbestigning
Der er flere end 30 højdepunkter tre km over havets overflade, så der er nok at bestige. Eftertragtet er turen op på Mount Cook (3724 meter), hvor også Edmund Hillary øvede sig, før han skulle op på Mount Everest. Det nemmeste at bestige er Mount Taranaki. Men, alle bjergbestigninger er farlige, og mange er døde på den konto. Så hvis man ikke er øvet, bør man følge en gruppe eller have en god guide. Og man bør altid sætte sig detaljeret ind i forholdene, inden man begiver sig af sted. DOC har masser af råd og vejledning. Og under alle omstændigheder skal man indskrive sig i deres ”intentions-books”, så de ved, at man er på vej op et eller andet sted. nzmga.org.nz, alpineguides.co.nz
Cykelferie
New Zealands landskab er ikke ligefrem velegnet til cykelferie for hele familien på grund af de mange bakker og bjerge, men for dem der elsker det og har brug for cykel-udfordring, er der store oplevelser forude. Man skal være opmærksom på, at afstandene er store, og der er sjældent cykelstier. Men flere og flere områder bliver udviklet til cyklister, og man vil kunne leje cykler på stedet. Det gælder fx Queen Charlotte Drive, som mange nu kan se på mountainbike. Omkring Hanmer Springs er der anlagt cykelstier. Man kanfå cyklen med i fly, tog og busser, hvis der er lange strækninger, man ønsker at springe lettere over. Det kræver kun, at man fjerner kæden og pedaler først. Husk, cykelhjelm er lovbefalet.
Få de aktuelle tilbud for at leje cykler på det lokale turistkontor. Hvis man tager sin egen cykel med, så vask den godt før afrejse. Beskidte cykler kan komme i karantæne ved indrejse.
Alle cykelruter i landet kan man orientere sig i her: www.nzcycletrail.com
Desuden kan man med fordel besøge: adventuresouth og guided-cycle-tours/
Der er flere end 30 højdepunkter tre km over havets overflade, så der er nok at bestige. Eftertragtet er turen op på Mount Cook (3724 meter), hvor også Edmund Hillary øvede sig, før han skulle op på Mount Everest. Det nemmeste at bestige er Mount Taranaki. Men, alle bjergbestigninger er farlige, og mange er døde på den konto. Så hvis man ikke er øvet, bør man følge en gruppe eller have en god guide. Og man bør altid sætte sig detaljeret ind i forholdene, inden man begiver sig af sted. DOC har masser af råd og vejledning. Og under alle omstændigheder skal man indskrive sig i deres ”intentions-books”, så de ved, at man er på vej op et eller andet sted. nzmga.org.nz, alpineguides.co.nz
Cykelferie
New Zealands landskab er ikke ligefrem velegnet til cykelferie for hele familien på grund af de mange bakker og bjerge, men for dem der elsker det og har brug for cykel-udfordring, er der store oplevelser forude. Man skal være opmærksom på, at afstandene er store, og der er sjældent cykelstier. Men flere og flere områder bliver udviklet til cyklister, og man vil kunne leje cykler på stedet. Det gælder fx Queen Charlotte Drive, som mange nu kan se på mountainbike. Omkring Hanmer Springs er der anlagt cykelstier. Man kanfå cyklen med i fly, tog og busser, hvis der er lange strækninger, man ønsker at springe lettere over. Det kræver kun, at man fjerner kæden og pedaler først. Husk, cykelhjelm er lovbefalet.
Få de aktuelle tilbud for at leje cykler på det lokale turistkontor. Hvis man tager sin egen cykel med, så vask den godt før afrejse. Beskidte cykler kan komme i karantæne ved indrejse.
Alle cykelruter i landet kan man orientere sig i her: www.nzcycletrail.com
Desuden kan man med fordel besøge: adventuresouth og guided-cycle-tours/
Dykning
Der er fire maritime nationalparker i New Zealand, men faktisk er havet velegnet til dykning hele kysten rundt. Der er masser at se på, fordi havbunden går stejlt ned mange steder, og man når hurtigt ned til sjældne fisk, undervandsgrotter og sorte koraller. Det bedste tidspunkt er fra januar til april, hvor vandet er mellem 14 og 22 grader varmt. Man kan leje udstyr overalt, hvis man har et certifikat, men man kan også tage alle slags certifikater. Næsten alle områder har dykkertilbud. Se mere på www.nzdiving.co.nz
Et af de mest attraktive steder for dykkere er Poor Knight´s Islands i Northlands, som regnes for et af verdens ti bedste dykkersteder, ligeledes Sugar Loaf Island Marine Park ved Taranaki.
Fiskeri
Flere steder er verdensberømte blandt lystfiskere. I Bay of Islands og ud fra Whakatane gælder det dybhavsfiskeri, og der er klubber for næsten enhver fiskeart. Der bliver slæbt gevaldige tun og hajer ind i havnene. Sæsonen går fra januar til april. I Taupo-søen går man efter ørreder, men de findes såmænd også i de fleste andre søer. Ørredsæsonen er fra oktober til maj. For laksefiskeri er floderne på Sydøens østkyst velegnede. Det kræver tilladelse at fiske i søer og floder. Man kan få et lokalt eller det noget dyrere turistlicens, der giver ret til at fiske overalt i en måned. Det er ikke nødvendigt med tilladelse til fiskeri til havs. Det er ikke altid til at leje ordentligt fiskeudstyr, så det anbefales, at man selv tager sit grej med hjemmefra. Fiskegrejet skal være pinligt rent, undgå brugte liner og kroge, da de kan blive årsag til langvarig kontrol ved indrejse, fishandgame, mpi.govt.nz/fisheriesnz/, fishingguides.co.nz, flyfishingnz.co.nz
Der er fire maritime nationalparker i New Zealand, men faktisk er havet velegnet til dykning hele kysten rundt. Der er masser at se på, fordi havbunden går stejlt ned mange steder, og man når hurtigt ned til sjældne fisk, undervandsgrotter og sorte koraller. Det bedste tidspunkt er fra januar til april, hvor vandet er mellem 14 og 22 grader varmt. Man kan leje udstyr overalt, hvis man har et certifikat, men man kan også tage alle slags certifikater. Næsten alle områder har dykkertilbud. Se mere på www.nzdiving.co.nz
Et af de mest attraktive steder for dykkere er Poor Knight´s Islands i Northlands, som regnes for et af verdens ti bedste dykkersteder, ligeledes Sugar Loaf Island Marine Park ved Taranaki.
Fiskeri
Flere steder er verdensberømte blandt lystfiskere. I Bay of Islands og ud fra Whakatane gælder det dybhavsfiskeri, og der er klubber for næsten enhver fiskeart. Der bliver slæbt gevaldige tun og hajer ind i havnene. Sæsonen går fra januar til april. I Taupo-søen går man efter ørreder, men de findes såmænd også i de fleste andre søer. Ørredsæsonen er fra oktober til maj. For laksefiskeri er floderne på Sydøens østkyst velegnede. Det kræver tilladelse at fiske i søer og floder. Man kan få et lokalt eller det noget dyrere turistlicens, der giver ret til at fiske overalt i en måned. Det er ikke nødvendigt med tilladelse til fiskeri til havs. Det er ikke altid til at leje ordentligt fiskeudstyr, så det anbefales, at man selv tager sit grej med hjemmefra. Fiskegrejet skal være pinligt rent, undgå brugte liner og kroge, da de kan blive årsag til langvarig kontrol ved indrejse, fishandgame, mpi.govt.nz/fisheriesnz/, fishingguides.co.nz, flyfishingnz.co.nz
Golf
Der er 400 golfbaner at vælge imellem. Det er forholdsvis billigt. Selv i de meget fornemme klubber omkring de store byer. De fleste klubber tager gerne imod gæstespillere, og man kan leje carts og køller på stedet. Regn med mindst $500 på de fine baner. Alle andre er mere overkommelige til priser omkring $50, golf.co.nz
Jagt
Jægere er velkomne, og de må næsten skyde alt. Reglen er: Alle introducerede dyrearter, altså dyr importeret efter de hvides opdagelse, må skydes, hvis de da ikke bor på en bondegård. Jo flere, jo bedre, for vilde pattedyr er en pest i New Zealand. Man kræver hverken certifikat (kun i nationalparkerne) eller tilladelse. Men jagten er svær, for naturen er vild og ufremkommelig, og det vil i visse områder kræve en guide. Allerhelst må man skyde possums. For få år siden fik man endda 5$ pr. nedlagt dyr, men det er nu stoppet, der var for mange skøre folk, der gik på jagt på usportslig vis. Der er syv hjorte-arter, men man må kun skyde de seks, wapiti-hjorten er fredet. I bjergene på Sydøen kan man finde gemser, og der er også frit slag. Desuden er der geder og vildsvin i alle skove. Vildsvin nedlægges ofte ved hjælp af hunde, der sporer dyret, hvorefter en ægte kiwi dræber det med kniv – for ikke at såre hundene. Ænder, svaner og gæs må skydes fra begyndelsen af maj og otte uger frem, men mange andre fuglearter er fredede. Skråper kan jages to gange om året på Sydøen. Hvis skydevåben medbringes hjemmefra, kræver det tilladelse fra politiet. Det er nemmere at leje derovre. Jagtlicens fås hos DOC, doc.govt.nz, eller Fish & Game, fishandgame.org.nz. Se også deerstalkers.org.nz, nzhuntingguide.co.nz
Jetboating
Kiwierne opfandt båden, hvor motoren ligger indenbords, så den kan manøvrer hurtigt selv på lavt vand, fordi der ingen propel er at tage hensyn til. Og da motoren er både meget stærk og kan slå ekspres over i bakgear, kan man fræse af sted, dreje rundt 360 grader, sejle helt tæt ind til klippekanter. Der er konstant action på hele turen – plus en våd fornøjelse. Især jetboat på Shotover-floden nær Queenstown er populær og berømt, og der er også mulighed for mange flotte naturoplevelser, når man får chancen for at falde lidt ned i sædet en gang imellem. Også jetboating ved Huka Falls hører til det meget yndede.
Kano og kajak
Kano og kajaksejlads er blevet populært og udbydes næsten alle steder, hvor der er en bid vand. Men hvis man går efter den fredelige oplevelse, skal man lige være opmærksom på, om det foregår på rivende floder med sikkerhedshjelm, for floderne er ikke som Gudenåen. Kajak er dog mest populært til fredelige udflugter omkring Bay of Islands, Abel Tasman og Marlborough Sounds, hvor man kan padle til ret utilgængelige, men meget smukke hvide strande. Også til havudflugter er kajakker blevet eftertragtede, både single og dobbelt kajak med plads til telt og andet til flere dages ture. Er man ikke erfaren, bør man overveje at følge en gruppe. Det er især populært omkring Abel Tasman National Park: www.abeltasmankayaks.co.nz
Der er 400 golfbaner at vælge imellem. Det er forholdsvis billigt. Selv i de meget fornemme klubber omkring de store byer. De fleste klubber tager gerne imod gæstespillere, og man kan leje carts og køller på stedet. Regn med mindst $500 på de fine baner. Alle andre er mere overkommelige til priser omkring $50, golf.co.nz
Jagt
Jægere er velkomne, og de må næsten skyde alt. Reglen er: Alle introducerede dyrearter, altså dyr importeret efter de hvides opdagelse, må skydes, hvis de da ikke bor på en bondegård. Jo flere, jo bedre, for vilde pattedyr er en pest i New Zealand. Man kræver hverken certifikat (kun i nationalparkerne) eller tilladelse. Men jagten er svær, for naturen er vild og ufremkommelig, og det vil i visse områder kræve en guide. Allerhelst må man skyde possums. For få år siden fik man endda 5$ pr. nedlagt dyr, men det er nu stoppet, der var for mange skøre folk, der gik på jagt på usportslig vis. Der er syv hjorte-arter, men man må kun skyde de seks, wapiti-hjorten er fredet. I bjergene på Sydøen kan man finde gemser, og der er også frit slag. Desuden er der geder og vildsvin i alle skove. Vildsvin nedlægges ofte ved hjælp af hunde, der sporer dyret, hvorefter en ægte kiwi dræber det med kniv – for ikke at såre hundene. Ænder, svaner og gæs må skydes fra begyndelsen af maj og otte uger frem, men mange andre fuglearter er fredede. Skråper kan jages to gange om året på Sydøen. Hvis skydevåben medbringes hjemmefra, kræver det tilladelse fra politiet. Det er nemmere at leje derovre. Jagtlicens fås hos DOC, doc.govt.nz, eller Fish & Game, fishandgame.org.nz. Se også deerstalkers.org.nz, nzhuntingguide.co.nz
Jetboating
Kiwierne opfandt båden, hvor motoren ligger indenbords, så den kan manøvrer hurtigt selv på lavt vand, fordi der ingen propel er at tage hensyn til. Og da motoren er både meget stærk og kan slå ekspres over i bakgear, kan man fræse af sted, dreje rundt 360 grader, sejle helt tæt ind til klippekanter. Der er konstant action på hele turen – plus en våd fornøjelse. Især jetboat på Shotover-floden nær Queenstown er populær og berømt, og der er også mulighed for mange flotte naturoplevelser, når man får chancen for at falde lidt ned i sædet en gang imellem. Også jetboating ved Huka Falls hører til det meget yndede.
Kano og kajak
Kano og kajaksejlads er blevet populært og udbydes næsten alle steder, hvor der er en bid vand. Men hvis man går efter den fredelige oplevelse, skal man lige være opmærksom på, om det foregår på rivende floder med sikkerhedshjelm, for floderne er ikke som Gudenåen. Kajak er dog mest populært til fredelige udflugter omkring Bay of Islands, Abel Tasman og Marlborough Sounds, hvor man kan padle til ret utilgængelige, men meget smukke hvide strande. Også til havudflugter er kajakker blevet eftertragtede, både single og dobbelt kajak med plads til telt og andet til flere dages ture. Er man ikke erfaren, bør man overveje at følge en gruppe. Det er især populært omkring Abel Tasman National Park: www.abeltasmankayaks.co.nz
Rafting
Det er vildt, vådt, vovefuldt og lidt vanvittigt, men utroligt populært at sætte sig i en gummibåd og blive kastet rundt på de skummende floder (foto øverst). White Water Rafting kan både tage én igennem stille og smukke områder og snævre slugter og store personlige kriser. Black Water Rafting tager turen ind under bjergene til underjordiske vandløb, huler og grotter. De store steder for disse ture er Waitomo, Rotorua, Taupo, Buller, Christchurch og Te Anau. Især i højsæsonen er det strengt nødvendigt at bestille på forhånd.
Sejlsport
Lystbåde er hvermandseje, så chancen for at møde en kiwi, der kan tage en med ud at sejle, er stor. Især i Auckland. Det er også muligt selv at leje sig frem til en ferie på en lystyacht med eller uden besætning. Under alle omstændigheder er det dog en dyr fornøjelse.
Det er vildt, vådt, vovefuldt og lidt vanvittigt, men utroligt populært at sætte sig i en gummibåd og blive kastet rundt på de skummende floder (foto øverst). White Water Rafting kan både tage én igennem stille og smukke områder og snævre slugter og store personlige kriser. Black Water Rafting tager turen ind under bjergene til underjordiske vandløb, huler og grotter. De store steder for disse ture er Waitomo, Rotorua, Taupo, Buller, Christchurch og Te Anau. Især i højsæsonen er det strengt nødvendigt at bestille på forhånd.
Sejlsport
Lystbåde er hvermandseje, så chancen for at møde en kiwi, der kan tage en med ud at sejle, er stor. Især i Auckland. Det er også muligt selv at leje sig frem til en ferie på en lystyacht med eller uden besætning. Under alle omstændigheder er det dog en dyr fornøjelse.
Støt guiden med drikkepenge via MobilePay: 20216673
Billede af Heike Georg fra Pixabay
Ski
Kiwierne mener, at de har verdens bedste skisportssteder. Godt nok er liftsystemerne ikke så store og udbyggede, men naturen er utrolig smuk, der er masser af pulversne, og helikoptere tager skiløberne op til uberørte tinder. Man kan køre på både gletsjere og gennem snoede isformationer. Der er 26 officielle skiområder. Nordøens skiområder er koncentreret omkring Tongariro National Park, Whakapapa Ski Area og Turoa Ski Resort, som ligger på Mount Ruapehu. Her er også mulighed for sommerski. På Sydøen er nogle af de mest kendte Mount Hutt Ski Area i Canterbury og Remarkables Ski Area nær Queenstown, men også langs Arthur´s Pass finder man nogle af de eftertragtede. Skisæsonen er fra midten af juni til september. August er vinterferiemåned, hvor kiwier holder ferie med brædder under fødderne. Det eneste minus er, at indkvarteringen ofte er et stykke vej fra lifterne. Til gengæld er den billig i forhold til europæiske priser. Det samme gælder lift og udstyr.
www.nzski.com
Surfing
New Zealand Surf Guide er en god hjælp til at finde de bedste surfs, og der er mange på de fleste kyststrækninger. Favoritstederne er Raglan, 60 km fra Hamilton, og hele vejen rundt om Mt. Taranaki. På Nordøens østkyst er de bedste steder Bay of Plenty, Whangamata, Matakana Island, Gisborne og Dunedin. På Sydøen er østkysten mest populær, især omkring Dunedin. Desuden er der populære steder ved Kaikoura, Magawhau Point og ved Westport Beaches i Tauranga Bay, nzsurfguide.co.nz, surfingnz.co.nz.
Kiwierne mener, at de har verdens bedste skisportssteder. Godt nok er liftsystemerne ikke så store og udbyggede, men naturen er utrolig smuk, der er masser af pulversne, og helikoptere tager skiløberne op til uberørte tinder. Man kan køre på både gletsjere og gennem snoede isformationer. Der er 26 officielle skiområder. Nordøens skiområder er koncentreret omkring Tongariro National Park, Whakapapa Ski Area og Turoa Ski Resort, som ligger på Mount Ruapehu. Her er også mulighed for sommerski. På Sydøen er nogle af de mest kendte Mount Hutt Ski Area i Canterbury og Remarkables Ski Area nær Queenstown, men også langs Arthur´s Pass finder man nogle af de eftertragtede. Skisæsonen er fra midten af juni til september. August er vinterferiemåned, hvor kiwier holder ferie med brædder under fødderne. Det eneste minus er, at indkvarteringen ofte er et stykke vej fra lifterne. Til gengæld er den billig i forhold til europæiske priser. Det samme gælder lift og udstyr.
www.nzski.com
Surfing
New Zealand Surf Guide er en god hjælp til at finde de bedste surfs, og der er mange på de fleste kyststrækninger. Favoritstederne er Raglan, 60 km fra Hamilton, og hele vejen rundt om Mt. Taranaki. På Nordøens østkyst er de bedste steder Bay of Plenty, Whangamata, Matakana Island, Gisborne og Dunedin. På Sydøen er østkysten mest populær, især omkring Dunedin. Desuden er der populære steder ved Kaikoura, Magawhau Point og ved Westport Beaches i Tauranga Bay, nzsurfguide.co.nz, surfingnz.co.nz.
Bliver du glad for guide, så støt med en 20' er på MobilePay: 20216673
Vandring i New Zealand
Der får vandreture til de særeste ring, Billede af lailamjimenez fra Pixabay
Tramping, trekking, hiking, walking. Kært barn har mange navne, og der er mange tusinde kilometer at gå i krig med. New Zealand er skabt til lange vandreture. Al natur er principielt tilgængelig for alle, og der nationale Walkways i forskellige sværhedsgrader, og der er et enormt og velafmærket udbud af lette walks, de lidt mere krævende tracks, som almindelige veltrænede folk kan klare, og så de hårde routes, som kræver grej og forberedelse. Der er spredt 1020 hytter rundt om i nationalparker og reservater, som man kan bo i for ringe betaling, til gengæld er de fleste ret skrabede, og man skal have alt med selv. Der er TOP TI inden for vandreture, se nedenfor.
DOC (Department of Conservation) holder styr på forholdene i flere end 1000 naturområder. I de større parker er der informationscenter, hvor man kan få oplysninger om aktuelle vejrforhold, og man kan skrive sig ind i intentions-books, altså bøger, hvor man fortæller, hvad man har tænkt sig at foretage sig i den pågældende park. Husk også at fortælle, når man afslutter en vandretur i en nationalpark alene, for ellers begynder balladen. DOC har inddelt vandreturene i forskellige kategorier. De flotteste er Greatwalks, men der er også Kiwi-walks og andre. Se dem på DOC´s meget omfattende hjemmeside www.doc.govt.nz
Især de meget populære ruter kan have restriktioner af sikkerhedsmæssige og miljømæssige grunde. Visse steder forlanger man, at der skal guide med, og at man kun må gå i grupper, dels for at området ikke skal blive overrendt, dels for at der skal være plads nok i de hytter, som man skal overnatte i undervejs. Hvis man har særlige ønsker til ture, bør man i god tid orientere sig på det nærmeste DOC-kontor for at høre, om der er særlige restriktioner.
Når man skal ud at vandre, er det vigtigste altid at have godt fodtøj. Almindelige gummi- eller tennissko kan under nogle vejrforhold være direkte farlige at gå med, for man skal regne med at krydse floder med glatte sten. Et par gode vandrestøvler er et godt ståsted, og to par uldne sokker og masser af uldent tøj er i det hele taget godt at have med. Plus selvfølgelig regntøj. Husk også lommelygte, for der er meget mørkt i hytterne om natten. Og en plastforet rygsæk, for der er vådt døgnet rundt. De store tracks kan tage op til fire-fem dage. Hvis man ikke har tid til det, kan man ofte nøjes med at tage bidder af dem.
TI FEDE VANDRETURE
The Great Walks of New Zealand er ti vandreture, som DOC – kiwiernes Naturstyrelsen - har vurderet som ”greatest hits”. TOP TI’ ere ligger i nationalparkerne og tager ofte flere dage, hvor man så overnatter i DOC-hytter. De er så attraktive, at de koster penge, og man skal som regel bestille plads på turene i måneder forinden. Det er:
Lake Waikaremoana
Tid: 3-4 dage
Distance: 46 km
Sted: Te Urewera, east North Island
Start/Slut: Onepoto-Hopuruahine. Tag vandtaxa fra Aniwaniwa.
Tongariro Northern Circuit
Tid: 3-4 dage
Distance: 43 km
Sted: Tongariro National Park
Start/Slut: Whakapapa Village.
Whanganui Journey
Tid: 3-5 dage
Distance: 87 or 145 km
Sted: Whanganui National Park
Start/ Slut: Taumarunui eller Whakahoro/Pipiriki.
Abel Tasman Coast Track
Tid: 3-5 dage
Distance: 60 km
Sted: Abel Tasman National Park
Start/Finish: Marahau - Totaranui.
Heaphy Track
Tid: 4-6 dage
Distance: 78.4 km
Sted: Kahurangi National Park
Start/Finish: Brown Hut i Golden Bay - Kohaihai på Vestkysten
Routeburn Track
Tid: 2-4 dage
Distance: 32 km
Sted: Mount Aspiring og Fiordland National Parks
Start/Finish: Routeburn Shelter, Queenstown til Divide Shelter ved Te Anau.
Kepler Track
Duration: 3-4 dage
Distance: 60 km
Sted: Fiordland National Park
Start/Slut: Te Anau.
Milford Track
Tid: 4 dage
Distance: 53.5 km
Sted: Fiordland National Park
Start/Slut: Lake Te Anau til Milford Sound.
Rakiura Track
Tid: 3 dage
Distance: 32 km
Sted: Stewart Island
Start/Slut: Halfmoon Bay.
Læs mere på greatwalks.co.nz.
Eller hvad med at prøve det hele:
Te Araroa - New Zealand's Trail
Te Araroa betyder på maori den lange sti. Det er New Zealands længste vandresti, fra Cape Reinga i nord til Bluff i syd. Den åbnede i 2011, og det har taget 20 år at få den etableret. Den er på 3000 km, der fører en igennem det mest fantastiske natur – igennem 60 landsbyer og 6 større byer, og så får man altså set hele landet til fods. Man kan dog vælge at tage bidder af den. Omkring 350.000 mennesker går en dagstur på Te Araroa om året, og foreløbig fuldfører omkring 200 hele turen årligt. Læs mere https://www.teararoa.org.nz/
Tramping, trekking, hiking, walking. Kært barn har mange navne, og der er mange tusinde kilometer at gå i krig med. New Zealand er skabt til lange vandreture. Al natur er principielt tilgængelig for alle, og der nationale Walkways i forskellige sværhedsgrader, og der er et enormt og velafmærket udbud af lette walks, de lidt mere krævende tracks, som almindelige veltrænede folk kan klare, og så de hårde routes, som kræver grej og forberedelse. Der er spredt 1020 hytter rundt om i nationalparker og reservater, som man kan bo i for ringe betaling, til gengæld er de fleste ret skrabede, og man skal have alt med selv. Der er TOP TI inden for vandreture, se nedenfor.
DOC (Department of Conservation) holder styr på forholdene i flere end 1000 naturområder. I de større parker er der informationscenter, hvor man kan få oplysninger om aktuelle vejrforhold, og man kan skrive sig ind i intentions-books, altså bøger, hvor man fortæller, hvad man har tænkt sig at foretage sig i den pågældende park. Husk også at fortælle, når man afslutter en vandretur i en nationalpark alene, for ellers begynder balladen. DOC har inddelt vandreturene i forskellige kategorier. De flotteste er Greatwalks, men der er også Kiwi-walks og andre. Se dem på DOC´s meget omfattende hjemmeside www.doc.govt.nz
Især de meget populære ruter kan have restriktioner af sikkerhedsmæssige og miljømæssige grunde. Visse steder forlanger man, at der skal guide med, og at man kun må gå i grupper, dels for at området ikke skal blive overrendt, dels for at der skal være plads nok i de hytter, som man skal overnatte i undervejs. Hvis man har særlige ønsker til ture, bør man i god tid orientere sig på det nærmeste DOC-kontor for at høre, om der er særlige restriktioner.
Når man skal ud at vandre, er det vigtigste altid at have godt fodtøj. Almindelige gummi- eller tennissko kan under nogle vejrforhold være direkte farlige at gå med, for man skal regne med at krydse floder med glatte sten. Et par gode vandrestøvler er et godt ståsted, og to par uldne sokker og masser af uldent tøj er i det hele taget godt at have med. Plus selvfølgelig regntøj. Husk også lommelygte, for der er meget mørkt i hytterne om natten. Og en plastforet rygsæk, for der er vådt døgnet rundt. De store tracks kan tage op til fire-fem dage. Hvis man ikke har tid til det, kan man ofte nøjes med at tage bidder af dem.
TI FEDE VANDRETURE
The Great Walks of New Zealand er ti vandreture, som DOC – kiwiernes Naturstyrelsen - har vurderet som ”greatest hits”. TOP TI’ ere ligger i nationalparkerne og tager ofte flere dage, hvor man så overnatter i DOC-hytter. De er så attraktive, at de koster penge, og man skal som regel bestille plads på turene i måneder forinden. Det er:
Lake Waikaremoana
Tid: 3-4 dage
Distance: 46 km
Sted: Te Urewera, east North Island
Start/Slut: Onepoto-Hopuruahine. Tag vandtaxa fra Aniwaniwa.
Tongariro Northern Circuit
Tid: 3-4 dage
Distance: 43 km
Sted: Tongariro National Park
Start/Slut: Whakapapa Village.
Whanganui Journey
Tid: 3-5 dage
Distance: 87 or 145 km
Sted: Whanganui National Park
Start/ Slut: Taumarunui eller Whakahoro/Pipiriki.
Abel Tasman Coast Track
Tid: 3-5 dage
Distance: 60 km
Sted: Abel Tasman National Park
Start/Finish: Marahau - Totaranui.
Heaphy Track
Tid: 4-6 dage
Distance: 78.4 km
Sted: Kahurangi National Park
Start/Finish: Brown Hut i Golden Bay - Kohaihai på Vestkysten
Routeburn Track
Tid: 2-4 dage
Distance: 32 km
Sted: Mount Aspiring og Fiordland National Parks
Start/Finish: Routeburn Shelter, Queenstown til Divide Shelter ved Te Anau.
Kepler Track
Duration: 3-4 dage
Distance: 60 km
Sted: Fiordland National Park
Start/Slut: Te Anau.
Milford Track
Tid: 4 dage
Distance: 53.5 km
Sted: Fiordland National Park
Start/Slut: Lake Te Anau til Milford Sound.
Rakiura Track
Tid: 3 dage
Distance: 32 km
Sted: Stewart Island
Start/Slut: Halfmoon Bay.
Læs mere på greatwalks.co.nz.
Eller hvad med at prøve det hele:
Te Araroa - New Zealand's Trail
Te Araroa betyder på maori den lange sti. Det er New Zealands længste vandresti, fra Cape Reinga i nord til Bluff i syd. Den åbnede i 2011, og det har taget 20 år at få den etableret. Den er på 3000 km, der fører en igennem det mest fantastiske natur – igennem 60 landsbyer og 6 større byer, og så får man altså set hele landet til fods. Man kan dog vælge at tage bidder af den. Omkring 350.000 mennesker går en dagstur på Te Araroa om året, og foreløbig fuldfører omkring 200 hele turen årligt. Læs mere https://www.teararoa.org.nz/
