Rejsetips til New Zealand - A-Å
Alt om praktiske ting, som gør din rejse til New Zealand lettere. Fra A-Z. Fra Alkohol til Årets Gang. Drikkepenge? Lægehjælp? Helligdage? Sygdom og sol og Telefon.
Alkohol
Spiritus købes i sprutforretninger, liquor-stores eller booze-shops. På mange restauranter kan man medbringe sin egen vin eller øl, se skilte med BYO, Bring Your Own. Så kan man købe vin inden – til butikspris. På restauranten afleverer man flasken (erne) til tjeneren, som trækker op. De tager proppenge. Restauranter kan annoncere med Licensed eller Fully Licensed. Begge dele betyder, at de sælger alkohol.
Ankomst
Inden ankomst skal man søge om indrejsetilladelse og betale turistskat. Se under Pas.
Apoteker
Medicin købes i drugstores, der ligner en Matas. Håndkøbsmedicin står på hylderne, og så er der en særskilt afdeling bag ved, hvor man indleverer recept og får sin medicin.
Arbejde
Hvis man er under 30 år, kan man få lov til at arbejde under ferieophold med et Working Holiday Visum. Det giver ret til at arbejde i 1 år. Dog højst tre måneder for samme arbejdsgiver. Se immigration.govt.nz. Man kan arbejde gratis på en farm mod kost og logi i den såkaldte wwoof-ordning: wwoof.nz. Arbejder du uden tilladelse, kan arbejdsgiveren få en bøde, og du kan blive udvist.
Badning
Der er 15.000 km kyst og ufattelig flotte strande. Men skal ikke bade ved det hele, for mange kyster er livsfarlige på grund af stærke understrømme. Spørg på det lokale besøgscenter. Man kan også bade i floder og søer, watersafety.org.nz/home.
Bagage
Man kan ikke ruste sig nok til New Zealand-vejr. Der kan være fire årstider på samme dag. T-shirt er godt det ene øjeblik, kort efter er det sweater-vejr, og i bjergene skal man have snesko og pelshue. Regntøj vil gøre opholdet mere fornøjeligt på Sydøen. Medbring lette lag tøj, som man kan tage af og på efter vejret, time for time. Man behøver ikke at tage store mængder med, for der er altid vaskemaskiner. Godt solidt fodtøj til vandring.
Sir Hillary er på $5
Betaling i New Zealand
Møntfoden er new zealandske dollar og cent. For at undgå forveksling med andre dollars, skrives det ofte NZD eller NZ$. Her skriver vi $ for at spare på tasterne. $1 er 4,51 danske kroner (maj 2022). 1 dansk krone er $0,22 - eller 22 cent.
Cents kommer i mønter på 10, 20 og 50 cents. $1 og $2 er mønter og prydes stadig af dronning Elizabeth, men snart vil Kong Charles erstatte hende.
Sedlerne starter ved $5 - prydet med Sir Hillary. Og de næste sedler er også prydet med berømte kiwier.
Men kom nu ikke lastet med dollars, for også her foregår betaling primært med plastikkort. Det er vigtigt at have et plastikkort med, for uden kort skal man stille store kontante summer i depositum. Visa bruges overalt, og med det kan man hæve kontanter i automater. Det koster 30 kr. pr. gang eller 1 pct. af beløbet. Så det er dyrt at små-hæve. Til gengæld koster det som regel ikke noget at betale med kort. Nogle tager et gebyr på op til 4 pct. for kortbetaling, men det skal fremgå af skilte, og så kan man jo gå et andet sted hen.
NB: Et Visa-kort har ofte den begrænsning, at man kun kan hæve 15.000 kr. i løbet af 30 dage. Hvis man forventer at bruge mere, så hav et ekstra kort med. Mister man sit kort, skal man melde det stjålet i sin bank, og hvis den sover, så ring døgnet rundt: PBS døgnservice: 0045 44 89 29 29. Læs mere visa.dk
Møntfoden er new zealandske dollar og cent. For at undgå forveksling med andre dollars, skrives det ofte NZD eller NZ$. Her skriver vi $ for at spare på tasterne. $1 er 4,51 danske kroner (maj 2022). 1 dansk krone er $0,22 - eller 22 cent.
Cents kommer i mønter på 10, 20 og 50 cents. $1 og $2 er mønter og prydes stadig af dronning Elizabeth, men snart vil Kong Charles erstatte hende.
Sedlerne starter ved $5 - prydet med Sir Hillary. Og de næste sedler er også prydet med berømte kiwier.
Men kom nu ikke lastet med dollars, for også her foregår betaling primært med plastikkort. Det er vigtigt at have et plastikkort med, for uden kort skal man stille store kontante summer i depositum. Visa bruges overalt, og med det kan man hæve kontanter i automater. Det koster 30 kr. pr. gang eller 1 pct. af beløbet. Så det er dyrt at små-hæve. Til gengæld koster det som regel ikke noget at betale med kort. Nogle tager et gebyr på op til 4 pct. for kortbetaling, men det skal fremgå af skilte, og så kan man jo gå et andet sted hen.
NB: Et Visa-kort har ofte den begrænsning, at man kun kan hæve 15.000 kr. i løbet af 30 dage. Hvis man forventer at bruge mere, så hav et ekstra kort med. Mister man sit kort, skal man melde det stjålet i sin bank, og hvis den sover, så ring døgnet rundt: PBS døgnservice: 0045 44 89 29 29. Læs mere visa.dk
Børn
Børnefamilier er velkomne og har snart overhalet rygsækrejsende som største turistgruppe i New Zealand. Der tages hensyn til børn med legepladser ved restauranter og seværdigheder. Restauranter har børnemenuer og børnestole, high chairs. Holiday Parks og campingpladser har trampoliner, skateboardbaner og pools. Problemet for børn er flyveturen. Spædbørn under 2 år skal sidde på skødet. Både Air New Zealand og Singapore Airlines har vuggepladser cots til børn under 10 kg. Book det, så er alle problemer løst. Hav klapvogn med som håndbagage. Al babymad kan købes. Mælken er som den danske. Alle steder finder man Pluncket Rooms. Det er toiletter udstyret, så man kan skifte de små.
Børn over 2 år skal have eget flysæde, og så må man overveje, om barnet er egnet til den transport. Nogle børn klarer det fint, for andre er det et mareridt. Biludlejeres barnestole er sjældent gode, så tag din egen med. Den kan checkes ind som al anden bagage.
Corona
New Zealand har været meget stramme, når det gælder om at holde corona ude af landet, og derfor har de klaret sig så godt. 1. august 2022 ophævedes de sidste restriktioner for indrejse. Nu er alt som før.
Drikkepenge
Man giver drikkepenge som i Danmark. Al betjening er inkluderet i priserne, både på restauranter og i taxaer, og kiwierne betragter generelt drikkepenge som en dårlig udenlandsk vane. Men det vinder indpas, og især på bedre restauranter forventer man 5-10 pct. af regningen. Som regel slipper man dog fint afsted med bare at runde lidt op. Guider og tur-chauffører sætter pris på en skilling, hvis man har været tilfreds med turen. Desuden kan man give taxachauffører og dragere, men det forventes ikke.
Drikkepenge til denne guide kan du give på MobilePay: 20216673 :-)
Drikkevand
Vandet i hanerne er som i Danmark. I længere tørkeperioder tilføres klor, men det er sjældent. Der er direkte dumt at købe vand på flasker, hvis man kan komme til en vandhane. Til gengæld skal man huske flaskevand, hvis man skal ud i det fri, for man kan ikke drikke vand fra bække, floder eller søer. De er inficeret med parasitten giardia, som giver diarré. Vand herfra skal koges eller renses kemisk med jod. Filtreringsudstyr kan købes butikker.
Børnefamilier er velkomne og har snart overhalet rygsækrejsende som største turistgruppe i New Zealand. Der tages hensyn til børn med legepladser ved restauranter og seværdigheder. Restauranter har børnemenuer og børnestole, high chairs. Holiday Parks og campingpladser har trampoliner, skateboardbaner og pools. Problemet for børn er flyveturen. Spædbørn under 2 år skal sidde på skødet. Både Air New Zealand og Singapore Airlines har vuggepladser cots til børn under 10 kg. Book det, så er alle problemer løst. Hav klapvogn med som håndbagage. Al babymad kan købes. Mælken er som den danske. Alle steder finder man Pluncket Rooms. Det er toiletter udstyret, så man kan skifte de små.
Børn over 2 år skal have eget flysæde, og så må man overveje, om barnet er egnet til den transport. Nogle børn klarer det fint, for andre er det et mareridt. Biludlejeres barnestole er sjældent gode, så tag din egen med. Den kan checkes ind som al anden bagage.
Corona
New Zealand har været meget stramme, når det gælder om at holde corona ude af landet, og derfor har de klaret sig så godt. 1. august 2022 ophævedes de sidste restriktioner for indrejse. Nu er alt som før.
Drikkepenge
Man giver drikkepenge som i Danmark. Al betjening er inkluderet i priserne, både på restauranter og i taxaer, og kiwierne betragter generelt drikkepenge som en dårlig udenlandsk vane. Men det vinder indpas, og især på bedre restauranter forventer man 5-10 pct. af regningen. Som regel slipper man dog fint afsted med bare at runde lidt op. Guider og tur-chauffører sætter pris på en skilling, hvis man har været tilfreds med turen. Desuden kan man give taxachauffører og dragere, men det forventes ikke.
Drikkepenge til denne guide kan du give på MobilePay: 20216673 :-)
Drikkevand
Vandet i hanerne er som i Danmark. I længere tørkeperioder tilføres klor, men det er sjældent. Der er direkte dumt at købe vand på flasker, hvis man kan komme til en vandhane. Til gengæld skal man huske flaskevand, hvis man skal ud i det fri, for man kan ikke drikke vand fra bække, floder eller søer. De er inficeret med parasitten giardia, som giver diarré. Vand herfra skal koges eller renses kemisk med jod. Filtreringsudstyr kan købes butikker.
Sådan en javartus får du brug for.
El
220-240 volt overalt, men man bruger anderledes trebenede stik, danske stik dur ikke alene. Man skal have sat en omformer på, en adapter, som købes i lufthavnen, hos isenkræmmere eller lånes på hoteller. Derefter er man ok til hårtørrere og mobiltelefoner. Computere kan give problemer. For en bærbars stik er tykkere end normale danske. Det lægger vi ikke mærke til derhjemme, men de er for tykke til adapteren. Desuden har mange computere rundt stik med tre ben, og så kan normale adaptere ikke tage dem. Begge problemer løses ved at medbringe en dansk forlængerledning med plads til trebenede runde stik. Dens udgangsstik skal selvfølgelig være fladt, så det passer til adaptere. God ide lige at prøve det af hjemme.
Forsikring
Hverken blå eller gule kort virker her. Så man skal tegne en rejsesygeforsikring, inden man sætter fødderne på newzealandsk jord, hvis man er rigtig klog. Den skal især dække lægehjælp ved sygdom. Man bliver behandlet med eller uden forsikring, men der kommer en regning, og den kan ruinere de fleste. Den danske stat betaler ikke en krone.
I tilfælde af ulykker, er det anderledes, for alle bliver behandlet gratis ved ulykker, også turister, se www.acc.co.nz. Men igen: Tegn en forsikring. Hvis du har en kronisk sygdom, bør du tage kontakt med forsikringsselskabet, for ikke alt dækkes. Se rejseforsikringsguiden.
Handicappede
Personer med handicap vil føle sig velkomne. Alle offentlige bygninger og nybyggerier skal være tilgængelige for personer med handicap. Ved seværdigheder – også i naturen - er der brede og asfalterede ruter til kørestole. Fortove har sliske. Avis har biler til kørestolsbrugere, men bestil i god tid, for der er rift om dem. Kørestolsbrugerne kan leje campervans med lift. Den er dyrere, men ikke voldsomt. Se film om vognen www.mobilitymotorhomes.co.nz.
220-240 volt overalt, men man bruger anderledes trebenede stik, danske stik dur ikke alene. Man skal have sat en omformer på, en adapter, som købes i lufthavnen, hos isenkræmmere eller lånes på hoteller. Derefter er man ok til hårtørrere og mobiltelefoner. Computere kan give problemer. For en bærbars stik er tykkere end normale danske. Det lægger vi ikke mærke til derhjemme, men de er for tykke til adapteren. Desuden har mange computere rundt stik med tre ben, og så kan normale adaptere ikke tage dem. Begge problemer løses ved at medbringe en dansk forlængerledning med plads til trebenede runde stik. Dens udgangsstik skal selvfølgelig være fladt, så det passer til adaptere. God ide lige at prøve det af hjemme.
Forsikring
Hverken blå eller gule kort virker her. Så man skal tegne en rejsesygeforsikring, inden man sætter fødderne på newzealandsk jord, hvis man er rigtig klog. Den skal især dække lægehjælp ved sygdom. Man bliver behandlet med eller uden forsikring, men der kommer en regning, og den kan ruinere de fleste. Den danske stat betaler ikke en krone.
I tilfælde af ulykker, er det anderledes, for alle bliver behandlet gratis ved ulykker, også turister, se www.acc.co.nz. Men igen: Tegn en forsikring. Hvis du har en kronisk sygdom, bør du tage kontakt med forsikringsselskabet, for ikke alt dækkes. Se rejseforsikringsguiden.
Handicappede
Personer med handicap vil føle sig velkomne. Alle offentlige bygninger og nybyggerier skal være tilgængelige for personer med handicap. Ved seværdigheder – også i naturen - er der brede og asfalterede ruter til kørestole. Fortove har sliske. Avis har biler til kørestolsbrugere, men bestil i god tid, for der er rift om dem. Kørestolsbrugerne kan leje campervans med lift. Den er dyrere, men ikke voldsomt. Se film om vognen www.mobilitymotorhomes.co.nz.
Vigtig helligdag fejres med valmuer
Helligdage i New Zealand
Nytårsdag (1. januar)
2. Nytårsdag (2. januar)
Waitangi Day- Nationaldagen (6. februar)
ANZAC Day - Mindedag for faldne soldater (25. april)
Kings Birthday (1. mandag i juni) Monarkens officielle fødselsdag, ikke den rigtige.
Matariki Day (Maoriernes Nytårsdag) datoer skifter, men altid i juni, juli
Labour Day (4. mandag i oktober)
Påsken ligger, som påsker nu gør, med: Good Friday (Langfredag), Easter Sunday, Påskesøndag, Easter Monday (2. Påskedag). Julen ligeså, med: Christmas Day (1. juledag) Boxing Day (2. juledag)
Forretninger er lukket Good Friday, Easter Sunday, Christmas Day og til kl. 13 på Anzac Day.
Kiwierne har indviklede regler for, hvad man gør, hvis en helligdag falder i en weekend. Nogle af dem vil udløse en fridag den efterfølgende mandag, men ikke længere dem alle.
Byer fejrer fødselsdage med fridage, men kun i den pågældende by. Hvis fødselsdagen falder i weekenden, får man fri enten fredag eller mandag omkring fødselsdagen, så man er sikret en forlænget weekend. Wellington 22/1, Auckland 29/1, Nelson 1/2, Otago 23/3, Taranaki 31/3, Marlborough 1/11 og Westland 1/12. Canterbury fejrer fredagen tættest på 16/12, Hawkes Bay 1/11 fejres sidste fredag i oktober.
Homoseksuelle
Flere byer i New Zealand er in-steder blandt bøsser og lesbiske, især Auckland og Wellington er Gay Hotspots. Holdningen til bøsser og lesbiske er som i Danmark. Stor tolerance i byerne, not so much på landet, men ingen chikane. Hvert år i februar er der festival for bøsser og lesbiske i Auckland, HERO-festival, hvor op til 200.000 går i parade. The New Zealand Gay and Lesbian Tourism Association (NZGLTA) søger at forbedre forhold for rejsende bøsser og lesbiske. Hoteller og restauranter kan skilte med at være NZGLTA-medlemmer eller »gay-godkendt«. Det betyder, at her kan man flette fingre, uden at nogen studser, se også gaystaynewzealand.com
Indrejse
Se under Pas
Insekter
To insekter kan ødelægge feriedage: Sandfluen og hvepsen. Sandfluen er værst i de fugtige områder på Sydøen. De er så små, at man næsten ikke ser dem, men deres bid er meget kløende, og de efterlader store røde plamager. Når de er der, luk vinduer og dæk dig. Man kan forebygge med myggespray, men køb den i New Zealand, hvor de har forstand på sandfluer. Er skaden sket, kan man få kløestillende salve i håndkøb, men det klør nu stadig. Hvepse er den anden plage, importeret fra Australien. Det kan være så voldsomt, at skilte advarer, hvis man er i områder med mange af dem. De er aggressive i sensommeren og efteråret. Er man overfølsom over for hvepsestik, bør man medbringe antihistamin.
Nytårsdag (1. januar)
2. Nytårsdag (2. januar)
Waitangi Day- Nationaldagen (6. februar)
ANZAC Day - Mindedag for faldne soldater (25. april)
Kings Birthday (1. mandag i juni) Monarkens officielle fødselsdag, ikke den rigtige.
Matariki Day (Maoriernes Nytårsdag) datoer skifter, men altid i juni, juli
Labour Day (4. mandag i oktober)
Påsken ligger, som påsker nu gør, med: Good Friday (Langfredag), Easter Sunday, Påskesøndag, Easter Monday (2. Påskedag). Julen ligeså, med: Christmas Day (1. juledag) Boxing Day (2. juledag)
Forretninger er lukket Good Friday, Easter Sunday, Christmas Day og til kl. 13 på Anzac Day.
Kiwierne har indviklede regler for, hvad man gør, hvis en helligdag falder i en weekend. Nogle af dem vil udløse en fridag den efterfølgende mandag, men ikke længere dem alle.
Byer fejrer fødselsdage med fridage, men kun i den pågældende by. Hvis fødselsdagen falder i weekenden, får man fri enten fredag eller mandag omkring fødselsdagen, så man er sikret en forlænget weekend. Wellington 22/1, Auckland 29/1, Nelson 1/2, Otago 23/3, Taranaki 31/3, Marlborough 1/11 og Westland 1/12. Canterbury fejrer fredagen tættest på 16/12, Hawkes Bay 1/11 fejres sidste fredag i oktober.
Homoseksuelle
Flere byer i New Zealand er in-steder blandt bøsser og lesbiske, især Auckland og Wellington er Gay Hotspots. Holdningen til bøsser og lesbiske er som i Danmark. Stor tolerance i byerne, not so much på landet, men ingen chikane. Hvert år i februar er der festival for bøsser og lesbiske i Auckland, HERO-festival, hvor op til 200.000 går i parade. The New Zealand Gay and Lesbian Tourism Association (NZGLTA) søger at forbedre forhold for rejsende bøsser og lesbiske. Hoteller og restauranter kan skilte med at være NZGLTA-medlemmer eller »gay-godkendt«. Det betyder, at her kan man flette fingre, uden at nogen studser, se også gaystaynewzealand.com
Indrejse
Se under Pas
Insekter
To insekter kan ødelægge feriedage: Sandfluen og hvepsen. Sandfluen er værst i de fugtige områder på Sydøen. De er så små, at man næsten ikke ser dem, men deres bid er meget kløende, og de efterlader store røde plamager. Når de er der, luk vinduer og dæk dig. Man kan forebygge med myggespray, men køb den i New Zealand, hvor de har forstand på sandfluer. Er skaden sket, kan man få kløestillende salve i håndkøb, men det klør nu stadig. Hvepse er den anden plage, importeret fra Australien. Det kan være så voldsomt, at skilte advarer, hvis man er i områder med mange af dem. De er aggressive i sensommeren og efteråret. Er man overfølsom over for hvepsestik, bør man medbringe antihistamin.
Konsulater (Royal Danish Consulate)
Der er tre konsulater i New Zealand, som kan hjælpe danskere i nød, dog skal man sætte forventningerne lavt. Man kommer ikke hjem på konsultatets regning, som det hed i gamle dage. Men hvis man har mistet sit pas, så er det her:
Auckland: Generalkonsul: Inger Marie Mortensen, 47A Normanby Road, Mt Eden. Tlf. +64 22 047 35 00. Email: [email protected]
Christchurch: Konsul Palle Petersen, P.O.Box 9024, Tower Junction 8149, tlf. +64 21 645 763. E-mail: [email protected]
Wellington: Generalkonsul Karen Margaret Pullar, 27 Cluny Avenue, Kelburn. Tlf. +64 27 471 6677. Email: [email protected]
New Zealand har konsulat i København: Store Strandstræde 21, 2.tv, tlf. 33 37 77 02
Hvis danskere skal ordne noget på en newzealandsk ambassade, betjenes vi af New Zealands ambassade i Sverige: Skarpögatan 6, Östermalm, 115 27 Stockholm, tlf. +46 8 400 17 270, email: [email protected]
Danmarks ambassade for New Zealand ligger i Australien: 15 Hunter Street, Yarralumla, 2600 ACT – Canberra, Australien. tlf. +61 2 6270 5333, email: [email protected] - her kan man også få nødpas eller forlængelse af pas.
Læs mere på Udenrigsministeriets side om Danmark i New Zealand.
Kriminalitet
New Zealand er et af verdens sikreste rejselande. Kriminaliteten er under dansk niveau, og det er ikke mere farligt at færdes ude om aftenen og natten, end det er i Danmark. Heller ikke i større byer. Men selvfølgelig er her idioter, der myrder og tæver løs, så man skal altid være forsigtig, når man er i uvante omgivelser og ser usikker ud. Der er også tyve, og man skal ikke lade bilen stå ulåst eller efterlade værdigenstande i den. Det sker også, at tyve bryder ind i campervans, mens folk sover på øde vejstrækninger. Så kør ind på et campersite, så sker der ikke noget. Lommetyve er et problem, men ikke så voldsomt som i København. Hav få rede penge med, i forlommen, ikke i baglommen. Brug kortet i stedet.
Der er tre konsulater i New Zealand, som kan hjælpe danskere i nød, dog skal man sætte forventningerne lavt. Man kommer ikke hjem på konsultatets regning, som det hed i gamle dage. Men hvis man har mistet sit pas, så er det her:
Auckland: Generalkonsul: Inger Marie Mortensen, 47A Normanby Road, Mt Eden. Tlf. +64 22 047 35 00. Email: [email protected]
Christchurch: Konsul Palle Petersen, P.O.Box 9024, Tower Junction 8149, tlf. +64 21 645 763. E-mail: [email protected]
Wellington: Generalkonsul Karen Margaret Pullar, 27 Cluny Avenue, Kelburn. Tlf. +64 27 471 6677. Email: [email protected]
New Zealand har konsulat i København: Store Strandstræde 21, 2.tv, tlf. 33 37 77 02
Hvis danskere skal ordne noget på en newzealandsk ambassade, betjenes vi af New Zealands ambassade i Sverige: Skarpögatan 6, Östermalm, 115 27 Stockholm, tlf. +46 8 400 17 270, email: [email protected]
Danmarks ambassade for New Zealand ligger i Australien: 15 Hunter Street, Yarralumla, 2600 ACT – Canberra, Australien. tlf. +61 2 6270 5333, email: [email protected] - her kan man også få nødpas eller forlængelse af pas.
Læs mere på Udenrigsministeriets side om Danmark i New Zealand.
Kriminalitet
New Zealand er et af verdens sikreste rejselande. Kriminaliteten er under dansk niveau, og det er ikke mere farligt at færdes ude om aftenen og natten, end det er i Danmark. Heller ikke i større byer. Men selvfølgelig er her idioter, der myrder og tæver løs, så man skal altid være forsigtig, når man er i uvante omgivelser og ser usikker ud. Der er også tyve, og man skal ikke lade bilen stå ulåst eller efterlade værdigenstande i den. Det sker også, at tyve bryder ind i campervans, mens folk sover på øde vejstrækninger. Så kør ind på et campersite, så sker der ikke noget. Lommetyve er et problem, men ikke så voldsomt som i København. Hav få rede penge med, i forlommen, ikke i baglommen. Brug kortet i stedet.
Hvis du har lyst, kan du støtte guiden via Mobilepay på tlf. 20216673
Lægehjælp
Det lægefaglige niveau er fuldt på højde med det danske. En konsultation koster omkring $50-$100 - betydeligt mere om natten og ved hjemmebesøg. Hospitalerne er også på dansk niveau, måske lidt bedre. Kommer man ud for en ulykke, er behandling på skadestue gratis, men ikke sygdom. (Se Forsikring).
Medier
Se under medier under Kulturliv.
Moms
Varer er pålagt moms, kaldet GST, på 15 pct. Vær opmærksom på, at restauranter kan annoncere med priser uden moms. Turister kan få refunderet moms på varer, de har købt og tager med ud af landet. Det sker i lufthavnen. Mange turistforretninger leverer varer direkte i lufthavnen, så man slipper for at betale moms i forretningen.
Det lægefaglige niveau er fuldt på højde med det danske. En konsultation koster omkring $50-$100 - betydeligt mere om natten og ved hjemmebesøg. Hospitalerne er også på dansk niveau, måske lidt bedre. Kommer man ud for en ulykke, er behandling på skadestue gratis, men ikke sygdom. (Se Forsikring).
Medier
Se under medier under Kulturliv.
Moms
Varer er pålagt moms, kaldet GST, på 15 pct. Vær opmærksom på, at restauranter kan annoncere med priser uden moms. Turister kan få refunderet moms på varer, de har købt og tager med ud af landet. Det sker i lufthavnen. Mange turistforretninger leverer varer direkte i lufthavnen, så man slipper for at betale moms i forretningen.
Når noget koster goldcoin, så er det sådan en
Museer
De store byer har museer af international standard. Men derudover har New Zealand et hav af mindre privatejede by- og egnsmuseer med et charmerende skrabsammen af, hvad man nu har fundet – ofte samlet og passet af frivillige. Efter et par besøg har man efterhånden set alle de gamle strygejern og telefoner, man kan ønske sig. Men museerne er værd at besøge, for pludselig kan der være sensationer midt i det hele. Museer kan have gold coin entrance. Det betyder, at det er gratis, men at man vil sætte pris på en gave, altså et par dollars.
Mål og vægt
Man er for længst gået over til metersystemet, men gamle vaner har en langsom død, så man kan stadig se målenheder som inches og feet på poser og flasker.
Nødhjælp
Tlf. 111: til politi, brandvæsen og ambulance.
Tlf. 0800 500 222: til AA Emergency Road Service, aa.co.nz/m/road-service/.
Pas/Visum/Indrejse
Rejsende med dansk pas har ret til ophold i tre måneder - uden visum. Til gengæld skal vi som alle andre søge om og i visse tilfælde betale for:
NZeTA (New Zealand Electronic Travel Authority). Man søger det elektronisk, og så har man den højst 72 timer efter. Et NZeTA gælder i to år. Man kan søge gennem app (NZ$17) eller på hjemmesiden (NZ$23).
New Zealand Traveller Declaration er gratis og skal indsendes højst 24 timer før ankomst. Det tager højst ti minutter at udfylde, men husk det, også selv om man har et NZeTA.
Turistskat – også kaldet IVL (International Visitor Conservation and Tourism Levy) opkræves samtidig med NZeTA. Det koster NZ$100. Pengene går til vedligeholdelse af de dele af landet, som slides af turisme. Skatten opkræves samtidig med NZeTA.
Det hele foregår her, og det er ret nemt: https://nzeta.immigration.govt.nz/
Dit pas skal være gyldigt mindst en måned, EFTER at du har forladt New Zealand. Da de nødig ser, at vi bliver hængende for længe, skal man også kunne vise returbillet og dokumentation for, at man kan klare sig økonomisk under opholdet. Principielt skal man have mindst NZ$1000 pr. måned, man vil være i landet, men det er sjældent, at danskere skal bevise det. Personer, der er dømt mere end et års fængsel eller har tuberkulose eller syfilis, får ikke indrejsetilladelse. Se også under Arbejde, hvis du vil arbejde under opholdet.
Prisniveau
Før kunne man regne med en lille gevinst i husholdningen i forhold til en dansk hverdag, men det er en saga blott. Især er fødevarepriser er steget voldsomt i de senere år, så de generelt ligger højere end de danske. Eneste lyspunkt er restauranter og cafeer, der er en anelse billigere. Frokostrestauranter kan være lidt billigere, men de dyre restauranter er dyrere end derhjemme. Transport ligger på niveau med Danmark, med gode tilbud hvis man har tid til at vente. Det er virkelig dyrt, hvis man køber billet samme dag som afrejsen ved billetlugen. Se transport og overnatninger.
Prostitution
Kiwierne elsker statistik, så vi kan oplyse, at der er 8000 prostituerede i New Zealand. Det er lovligt at drive bordel eller escort, derfor ses prostituerede sjældent i gadebilledet.
Påklædning
Kiwierne er ikke fine på den, når det gælder påklædning. De er opflasket med, at det skal være praktisk, og i mindre byer er bare tæer ikke noget særsyn. Nogle restauranter har indført regler for at holde en vis stil. Man vil se skilte med: Ingen læder, Skjorte påkrævet eller Ingen sandaler. Men for det meste tager man det ret afslappet. Bermudashorts til mænd går næsten alle steder. Og kvinder behøver ikke at skjule mere, end de gør i Danmark. Dog er topløs badning ikke nået til New Zealand. Der er ikke noget forbud, man regner bare ikke med, at nogen kan finde på det. Hvad man gør på øde strande, blander ingen sig i.
De store byer har museer af international standard. Men derudover har New Zealand et hav af mindre privatejede by- og egnsmuseer med et charmerende skrabsammen af, hvad man nu har fundet – ofte samlet og passet af frivillige. Efter et par besøg har man efterhånden set alle de gamle strygejern og telefoner, man kan ønske sig. Men museerne er værd at besøge, for pludselig kan der være sensationer midt i det hele. Museer kan have gold coin entrance. Det betyder, at det er gratis, men at man vil sætte pris på en gave, altså et par dollars.
Mål og vægt
Man er for længst gået over til metersystemet, men gamle vaner har en langsom død, så man kan stadig se målenheder som inches og feet på poser og flasker.
Nødhjælp
Tlf. 111: til politi, brandvæsen og ambulance.
Tlf. 0800 500 222: til AA Emergency Road Service, aa.co.nz/m/road-service/.
Pas/Visum/Indrejse
Rejsende med dansk pas har ret til ophold i tre måneder - uden visum. Til gengæld skal vi som alle andre søge om og i visse tilfælde betale for:
NZeTA (New Zealand Electronic Travel Authority). Man søger det elektronisk, og så har man den højst 72 timer efter. Et NZeTA gælder i to år. Man kan søge gennem app (NZ$17) eller på hjemmesiden (NZ$23).
New Zealand Traveller Declaration er gratis og skal indsendes højst 24 timer før ankomst. Det tager højst ti minutter at udfylde, men husk det, også selv om man har et NZeTA.
Turistskat – også kaldet IVL (International Visitor Conservation and Tourism Levy) opkræves samtidig med NZeTA. Det koster NZ$100. Pengene går til vedligeholdelse af de dele af landet, som slides af turisme. Skatten opkræves samtidig med NZeTA.
Det hele foregår her, og det er ret nemt: https://nzeta.immigration.govt.nz/
Dit pas skal være gyldigt mindst en måned, EFTER at du har forladt New Zealand. Da de nødig ser, at vi bliver hængende for længe, skal man også kunne vise returbillet og dokumentation for, at man kan klare sig økonomisk under opholdet. Principielt skal man have mindst NZ$1000 pr. måned, man vil være i landet, men det er sjældent, at danskere skal bevise det. Personer, der er dømt mere end et års fængsel eller har tuberkulose eller syfilis, får ikke indrejsetilladelse. Se også under Arbejde, hvis du vil arbejde under opholdet.
Prisniveau
Før kunne man regne med en lille gevinst i husholdningen i forhold til en dansk hverdag, men det er en saga blott. Især er fødevarepriser er steget voldsomt i de senere år, så de generelt ligger højere end de danske. Eneste lyspunkt er restauranter og cafeer, der er en anelse billigere. Frokostrestauranter kan være lidt billigere, men de dyre restauranter er dyrere end derhjemme. Transport ligger på niveau med Danmark, med gode tilbud hvis man har tid til at vente. Det er virkelig dyrt, hvis man køber billet samme dag som afrejsen ved billetlugen. Se transport og overnatninger.
Prostitution
Kiwierne elsker statistik, så vi kan oplyse, at der er 8000 prostituerede i New Zealand. Det er lovligt at drive bordel eller escort, derfor ses prostituerede sjældent i gadebilledet.
Påklædning
Kiwierne er ikke fine på den, når det gælder påklædning. De er opflasket med, at det skal være praktisk, og i mindre byer er bare tæer ikke noget særsyn. Nogle restauranter har indført regler for at holde en vis stil. Man vil se skilte med: Ingen læder, Skjorte påkrævet eller Ingen sandaler. Men for det meste tager man det ret afslappet. Bermudashorts til mænd går næsten alle steder. Og kvinder behøver ikke at skjule mere, end de gør i Danmark. Dog er topløs badning ikke nået til New Zealand. Der er ikke noget forbud, man regner bare ikke med, at nogen kan finde på det. Hvad man gør på øde strande, blander ingen sig i.
Rejseveje til New Zealand
Rejsetidspunkt
New Zealand har sommer, når vi har vinter - og omvendt. Men man kan rejse til New Zealand på alle tider af året, for vejret er alligevel, som vinden blæser. De fleste foretrækker oktober til april, men højsæson er november til marts med myldretid fra december til midt januar, når kiwierne har jule- og sommerferie. Er man til vintersport det juni til september.
Rejse-veje til New Zealand
Der er 22 timers effektiv flyvetid mellem Danmark og New Zealand, men turen er længere, afhængig af ruten. Det være ukompliceret med de større selskaber:
Air New Zealand flyver non-stop mellem Auckland og New York. 14.200 km på 16-18 timer. Så man kan komme til Auckland fra København (via SAS) med kun et stop - i New York. Selskabet har køjesenge i økonomi-klasse, så man kan sove noget af vejen, dog koster det omkring 500 kroner i timen. Air New Zealand flyver også Auckland-Chicago, som der også er forbindelse til fra København med SAS.
Emirates er billigst, og det er også nemt. Her skal man bare den anden vej, via Dubai, og videre til Auckland eller Christchurch. God komfort også på monkey.
Singapore Airlines flyver fra København til Singapore, hvorfra der er direkte fly til både Auckland og Christchurch. Man kan bide turen over med et Stop-Over i Singapore. Det er billigt, ofte med gratis transfer og gratis sightseeing i Singapore.
Thai Air flyver fra København med stop i Bangkok og Sydney, til Auckland. Altså to stop.
Derudover er der et hav af kombinationer, hvor prisen daler i takt med, at rejsetid og ubehag stiger. En returbillet til New Zealand koster omkring 10.000 kr.
Rygning
Det er lavstatus at ryge i New Zealand, for at sige det mildt. Rygere vil føle sig uønskede. New Zealand var det første land i verden, der forbød rygning på offentlige steder, endda i visse gader. Det er næsten umuligt at opdrive et hotel med ryge-værelser. Færre end 15 pct. af kiwierne ryger, og målet er at komme tæt på røgfrit land i 2025. Der er bøder for at sælge cigaretter til unge under 18 år, og supermarkeder har tobak lukket inde, så man ikke kan se det. Man ryger ikke som gæst i private hjem, med mindre man har fået lov, og det er ikke høfligt at bede om lov. Man smider aldrig skodder i naturen. Godt sted at droppe tobakken.
New Zealand har sommer, når vi har vinter - og omvendt. Men man kan rejse til New Zealand på alle tider af året, for vejret er alligevel, som vinden blæser. De fleste foretrækker oktober til april, men højsæson er november til marts med myldretid fra december til midt januar, når kiwierne har jule- og sommerferie. Er man til vintersport det juni til september.
Rejse-veje til New Zealand
Der er 22 timers effektiv flyvetid mellem Danmark og New Zealand, men turen er længere, afhængig af ruten. Det være ukompliceret med de større selskaber:
Air New Zealand flyver non-stop mellem Auckland og New York. 14.200 km på 16-18 timer. Så man kan komme til Auckland fra København (via SAS) med kun et stop - i New York. Selskabet har køjesenge i økonomi-klasse, så man kan sove noget af vejen, dog koster det omkring 500 kroner i timen. Air New Zealand flyver også Auckland-Chicago, som der også er forbindelse til fra København med SAS.
Emirates er billigst, og det er også nemt. Her skal man bare den anden vej, via Dubai, og videre til Auckland eller Christchurch. God komfort også på monkey.
Singapore Airlines flyver fra København til Singapore, hvorfra der er direkte fly til både Auckland og Christchurch. Man kan bide turen over med et Stop-Over i Singapore. Det er billigt, ofte med gratis transfer og gratis sightseeing i Singapore.
Thai Air flyver fra København med stop i Bangkok og Sydney, til Auckland. Altså to stop.
Derudover er der et hav af kombinationer, hvor prisen daler i takt med, at rejsetid og ubehag stiger. En returbillet til New Zealand koster omkring 10.000 kr.
Rygning
Det er lavstatus at ryge i New Zealand, for at sige det mildt. Rygere vil føle sig uønskede. New Zealand var det første land i verden, der forbød rygning på offentlige steder, endda i visse gader. Det er næsten umuligt at opdrive et hotel med ryge-værelser. Færre end 15 pct. af kiwierne ryger, og målet er at komme tæt på røgfrit land i 2025. Der er bøder for at sælge cigaretter til unge under 18 år, og supermarkeder har tobak lukket inde, så man ikke kan se det. Man ryger ikke som gæst i private hjem, med mindre man har fået lov, og det er ikke høfligt at bede om lov. Man smider aldrig skodder i naturen. Godt sted at droppe tobakken.
Der er mange mærkelige souvenirs
Shopping i New Zealand
Indkøbsgaderne minder om dem hjemmefra. Man kan købe alt, og alle kendte mærkevarer er på hylderne. Skal man have andet end fødevarer, er der Warehouse, where everyone gets a bargain. Lidt som Bilka. Souvenirs er organiseret i stormagasiner i Auckland og Christchurch med alt fra fåreskindspelse til billigt plastikjunk. Fåreskindstæpper og trøjer, især af possum er gode souvenirs, der ovenikøbet hjælper skovene. I byerne omkring de store maori-stammer kan man købe træarbejder, men det er ikke sikkert, at det lige er maorier, der har lavet det. Husk, det er forbudt at indføre af kulturgenstande til Danmark. Kun ting, der er masseproducerede, er lovlige at indføre.
I næsten alle byer skaber kunstnere smykker af paua-skallen, men mest kostbare er smykker af jade, pounamu. De mest populære er formet som maori-symboler eller som den fiskekrog, Maui hev sin store fisk i land med. De kan også fås i koben til lavere priser.
En souvenir-ide kunne være Blackball Goatsmilk, en lækker sæbe med ægte gedemælk fra Canterbury. De fås i forskellige dufte, den mest solgte er kiwi, naturligvis.
Kiwiernes campingudstyr og sports- og friluftstøj er af høj kvalitet og til rimelig pris.
Man kan slippe for at slæbe souvenirs ved at få sendt med posten, dermed slipper man for moms (GST) på 15 pct. Desuden kan man undgå moms, hvis man handler i souvenirbutikker i Auckland eller Christchurch. Man skal vise sin flybillet, så bliver varerne leveret i lufthavnen.
Skik og brug
Kiwierne er meget høflige, og man udveksler et væld af høfligheder dagen igennem, både unge og ældre. Alle samtaler – også korte – indledes med at spørge til den andens velbefindende: How are you? Spørgeren forventer ikke en detaljeret redegørelse. Man kan blot svare: Fine, eller hvis man vil anlægge en mere jovial tone: Great, Marvellous eller Magnificient. Derefter kan man spørge: And how are you? Men man behøver ikke.
Det kan virke som meget at skulle igennem, men det er vel, som når vi siger: Hvo´n går ed. Og svarer: Jo tak, og du? Hvis man passerer nogen tæt på – også fremmede, som man aldrig vil se igen, hilser man med: Hallo eller hej – dog ikke i storbyerne. Hvis man går ind foran nogen, eller passerer folk tæt på, siger man: Excuse me - undskyld mig.
Man bruger ikke bandeord så hyppigt som os. Ordet FUCK er et ukvemsord, og man giver en kiwi et chok, hvis man til det evige spørgsmål om, hvad man synes om New Zealand, svarer: FUCKING NICE. Men bortset fra det, er kiwierne ikke besværlige.
Sol
Ozonlaget over New Zealand er meget tyndt, og solen er i det hele taget skarpere, end man forestiller sig, fordi kølige vinde giver en behagelig temperatur trods bagende sol. Man skal derfor passe på. I medierne er der advarsler om, hvor længe man den pågældende dag kan være udækket i solen uden at blive forbrændt. På slemme dage kan 15 minutter være nok til en forbrænding. Søg skygge i middagstimerne. Mænd skal skåne månen. Hav hat med i håndbagagen, og brug den også i skyet vejr. Husk solcreme på hals, ører, skuldre og fødder.
Sygdomme
Nogle floder og vandløb er inficeret af parasitten giardia. Hvis man får den indenbords, vil det vise sig ved kraftig diarré. Behandlingen er enkel, men den kræver receptpligtig medicin, og man får brug en læge.
På strandene kan man komme ud for sværme af den giftige jellyfish, som regel er man dog advaret om dem. Den stikker som en bi, men er ret uskadelig, medmindre man er allergisk. I så fald skal man søge skadestue.
New Zealand har så behageligt klima, at aircondition ikke er nødvendig. Men maskinen bruges heftigt alligevel i forretninger og busser. Det betyder, at man bliver nedkølet og sårbar over for forkølelser. Sluk den, hvis det er muligt. Og hav en trøje med i busser og fly.
Telefon
Forbindelserne er fine, men de fleste bruger Skype eller Facetime, for det er gratis. Ringer man hjem til Danmark fra en privat telefon i NZ, kan man få oplyst den præcise pris, så man kan afregne med ejermanden: Ring 016 045 + telefonnummer i Danmark. Når samtalen er slut, oplyser telefonselskabet prisen.
Mobiltelefoner fungerer perfekt via selskabet One NZ (tidl. Vodafone). Men det er dyrt. Opkald til Danmark koster fra ca. 20 kr./min. Bliver man ringet op på sin mobiltelefon hjemmefra, koster det ca. 10 kr./min. Til gengæld kan man bruge sin danske mobiltelefon til lokalopkald i New Zealand uden at blive ruineret, selv om samtalen rent teknisk ryger til Danmark og tilbage igen. Det koster ca. 9 kr./min. Prisen for at sende en SMS-besked er 3 kr.
Modtager-betalte samtaler er lette gennem Danmark Direkte. Fra enhver telefon ringer man gratis tlf. 000 945. Herefter sørger det danske telefonselskab for at spørge den ønskede abonnent, om modtageren vil betale opkaldet.
0800 – (eller 0508) numre er gratis-numre, men kan kun bruges i New Zealand – også fra telefonbokse. De fleste hoteller, moteller, restauranter og turistattraktioner har disse numre.
Telefonbokse tager næsten kun taletids-kort, der købes i kiosker og supermarkeder. Skal man ringe meget, kan man leje en mobiltelefon. Dermed er alle indgående samtaler fra Europa gratis, og man ringer til lokaltakst. Man kan leje i lufthavne. Ofte kan man levere den tilbage i en anden lufthavn, tlf. 0800 300 021. Man kan også købe calling cards, som gør det lidt billigere at ringe ud af landet, læs mere www.cardcall.co.nz
Telefonnumre
Internationalt opkald til New Zealand: tlf. 00 64 + områdenummer (-0) + telefonnummer
Opkald til Danmark: tlf. 0045 + telefonnummer
Operator til indenrigsopkald: tlf. 010 - til internationale tlf. 0170
Nummeroplysning: tlf. 018 (kun i NZ), Int. tlf. 0172 (1,50 $ pr. spørgsmål).
Narkotika
New Zealand har været fri for det stads i mange år, men på bare fem år er landet inficeret af både amfetamin og kokain. Det er ikke noget, man bemærker som turist, men man kan støde på folk, der ligner zombier. Man skal ikke købe noget. Alt er forbudt.
Tidsforskel
New Zealand er rundt regnet et halvt døgn foran dansk tid. Officielt 12 timer foran Greenwich Mean Time, og dermed i princippet 11 timer foran dansk tid. Men så nemt er det ikke. For der kan både være 10, 11 og 12 timers forskel afhængig af sommertid og vintertid, som ikke går i gang på samme tid. New Zealand har sommertid fra oktober til marts, og da er forskellen til Danmark 12 timer. I deres vinter mellem april og september er forskellen til gengæld kun ti timer på grund af den danske sommertid. Og så er den 11 timer, i de perioder hvor vi ikke er enige om, hvad tid vi skal have.
For at forstå tiden derovre: Døgnet er opdelt i to x 12 timer. 12 timer med A.M. og 12 timer med P.M. A.M. er fra midnat til næste formiddag kl. 12 (ante meridiem (før middag), men det er lettere at huske After Midnight. Tider med A.M er den samme som vores. P.M. er fra kl. 12 til midnat. (post meridiem), efter middag, men lettere at huske Past Midday. Det vil sige, at klokken 14, hedder 2 P.M. Vores tider bruges kun i New Zealands militær.
Told
Det er forbudt at indføre animalske varer, frø, planter og andet levende. Overtrædelser kan give op til fem års fængsel. Lige inden landing kan flyet blive sprøjtet mod insekter, for dem vil man heller ikke have flere af. Sprøjtningen er harmløs for passagererne. Ved ankomsten vil hunde snuse til bagagen. De er ude efter leverpostej, så lad al mad blive hjemme. Selv et halv æble fra flyet er fy.
Før ankomst skal man udfylde og aflevere New Zealand Passenger Arrival Card. Her skal man selvangive, om man medbringer narko, planter, dyr, våben eller varer for mere end NZ$700. Og man er på den, hvis man udfylder forkert. Ind i New Zealand må du medbringe 3 flasker sprut, højst 1,125 liter i hver, 4,5 liter vin eller øl og 50 cigaretter. På vej tilbage til Danmark er det som fra ikke EU-land: 200 cigaretter, 2 liter vin, 1 liter spiritus eller 1 liter hedvin.
Toiletter
Der er offentlige toiletter i alle byer, som regel ved det lokale turistkontor. I visse områder skiltes de på maori: Wharepaku. Tane er til mænd og Wahine er til kvinder.
Vaccination
Ingen vaccinationer er nødvendige.
Valuta - se Betaling
Visum - se pas
Underholdning
Selv i de mindste byer er der steder med live musik om aftenen. Men de store kulturelle tilbud er i byerne. Kig efter program i Town Hall, som ikke kun er rådhus, men det kulturelle midtpunkt med teatersal eller koncertsal. Der er flere kasinoer til New Zealand. De største er i Auckland og Christchurch. Alle byer har biografer med engelsksprogede film.
Unge
New Zealand er et godt rejseland for unge, og man gør meget for at tiltrække dem. Der udgives et hav af blade, der retter sig mod unge rygsækrejsende. Specielt kan nævnes The Blue Brochure, som udgives fire gange om året, og som er opdateret med de seneste tilbud til rygsækrejsende. Desuden er der New Zealand Backpacker´s Bible og det meget informative blad, Backpacker´s News. Unge mellem 18 og 30 kan få tilladelse ret til at arbejde, mens de er på ferie, men det kræver et Working Holiday Visum. Arbejder man uden tilladelse, kan du blive udvist. Ferie-arbejdstilladelser giver ret til at arbejde i 1 år. Dog højst tre måneder for samme arbejdsgiver. Se immigration.govt.nz. Man kan arbejde gratis på en farm mod kost og logi i den såkaldte wwoof-ordning: wwoof.nz.
Ældre
Der er sket en voldsom stigning i antallet af rejsende over 60 år. Mange vender tilbage til New Zealand for at gense, hvad de oplevede på rygsækturen i deres ungdom, nu i luksus campervans, så de kan daffe af sted i eget tempo. Det er blevet nemt og billigt at komme til landet. Og så er den lave kriminalitet et af de store trækplastre for de ældre. Der er ikke noget, som ældre ikke kan være med til i New Zealand. Men man skal selvfølgelig kun gøre ting, som man ved, at man kan klare. Men det er ikke noget særsyn at se 90-årige stige på jet-boats eller tage bungy jump. De fleste ældre nøjes dog med vandreture i smuk natur.
Åbningstider
New Zealand har en af verdens mest liberale lukkelove. Forretninger må have åbent, som det passer dem. Kun på Anzac Day skal alle holde lukket. (Selv juledag og påskedag må man have åbent). Jo større byer, jo mindre lukkede er forretningerne. De store supermarkeder, fx New World og Woolworth holder åbent hver dag til kl. 23, nogle hele natten. Mange kiosker og tankstationer har døgnåbent. De fleste forretninger har åbningstiderne: ma-lø 9-17.30.
Der er faste åbningstider for: Posthuse: ma.-fr. 9-17. Banker: ma-fr 9-16.30. Museer: Sommer 9-18 (oktober til marts), vinteren (april til september) 9-17. Turistinformationer: ma.-fr. 8.30-17, lø.-sø. 10-16, noget længere om sommeren.
Indkøbsgaderne minder om dem hjemmefra. Man kan købe alt, og alle kendte mærkevarer er på hylderne. Skal man have andet end fødevarer, er der Warehouse, where everyone gets a bargain. Lidt som Bilka. Souvenirs er organiseret i stormagasiner i Auckland og Christchurch med alt fra fåreskindspelse til billigt plastikjunk. Fåreskindstæpper og trøjer, især af possum er gode souvenirs, der ovenikøbet hjælper skovene. I byerne omkring de store maori-stammer kan man købe træarbejder, men det er ikke sikkert, at det lige er maorier, der har lavet det. Husk, det er forbudt at indføre af kulturgenstande til Danmark. Kun ting, der er masseproducerede, er lovlige at indføre.
I næsten alle byer skaber kunstnere smykker af paua-skallen, men mest kostbare er smykker af jade, pounamu. De mest populære er formet som maori-symboler eller som den fiskekrog, Maui hev sin store fisk i land med. De kan også fås i koben til lavere priser.
En souvenir-ide kunne være Blackball Goatsmilk, en lækker sæbe med ægte gedemælk fra Canterbury. De fås i forskellige dufte, den mest solgte er kiwi, naturligvis.
Kiwiernes campingudstyr og sports- og friluftstøj er af høj kvalitet og til rimelig pris.
Man kan slippe for at slæbe souvenirs ved at få sendt med posten, dermed slipper man for moms (GST) på 15 pct. Desuden kan man undgå moms, hvis man handler i souvenirbutikker i Auckland eller Christchurch. Man skal vise sin flybillet, så bliver varerne leveret i lufthavnen.
Skik og brug
Kiwierne er meget høflige, og man udveksler et væld af høfligheder dagen igennem, både unge og ældre. Alle samtaler – også korte – indledes med at spørge til den andens velbefindende: How are you? Spørgeren forventer ikke en detaljeret redegørelse. Man kan blot svare: Fine, eller hvis man vil anlægge en mere jovial tone: Great, Marvellous eller Magnificient. Derefter kan man spørge: And how are you? Men man behøver ikke.
Det kan virke som meget at skulle igennem, men det er vel, som når vi siger: Hvo´n går ed. Og svarer: Jo tak, og du? Hvis man passerer nogen tæt på – også fremmede, som man aldrig vil se igen, hilser man med: Hallo eller hej – dog ikke i storbyerne. Hvis man går ind foran nogen, eller passerer folk tæt på, siger man: Excuse me - undskyld mig.
Man bruger ikke bandeord så hyppigt som os. Ordet FUCK er et ukvemsord, og man giver en kiwi et chok, hvis man til det evige spørgsmål om, hvad man synes om New Zealand, svarer: FUCKING NICE. Men bortset fra det, er kiwierne ikke besværlige.
Sol
Ozonlaget over New Zealand er meget tyndt, og solen er i det hele taget skarpere, end man forestiller sig, fordi kølige vinde giver en behagelig temperatur trods bagende sol. Man skal derfor passe på. I medierne er der advarsler om, hvor længe man den pågældende dag kan være udækket i solen uden at blive forbrændt. På slemme dage kan 15 minutter være nok til en forbrænding. Søg skygge i middagstimerne. Mænd skal skåne månen. Hav hat med i håndbagagen, og brug den også i skyet vejr. Husk solcreme på hals, ører, skuldre og fødder.
Sygdomme
Nogle floder og vandløb er inficeret af parasitten giardia. Hvis man får den indenbords, vil det vise sig ved kraftig diarré. Behandlingen er enkel, men den kræver receptpligtig medicin, og man får brug en læge.
På strandene kan man komme ud for sværme af den giftige jellyfish, som regel er man dog advaret om dem. Den stikker som en bi, men er ret uskadelig, medmindre man er allergisk. I så fald skal man søge skadestue.
New Zealand har så behageligt klima, at aircondition ikke er nødvendig. Men maskinen bruges heftigt alligevel i forretninger og busser. Det betyder, at man bliver nedkølet og sårbar over for forkølelser. Sluk den, hvis det er muligt. Og hav en trøje med i busser og fly.
Telefon
Forbindelserne er fine, men de fleste bruger Skype eller Facetime, for det er gratis. Ringer man hjem til Danmark fra en privat telefon i NZ, kan man få oplyst den præcise pris, så man kan afregne med ejermanden: Ring 016 045 + telefonnummer i Danmark. Når samtalen er slut, oplyser telefonselskabet prisen.
Mobiltelefoner fungerer perfekt via selskabet One NZ (tidl. Vodafone). Men det er dyrt. Opkald til Danmark koster fra ca. 20 kr./min. Bliver man ringet op på sin mobiltelefon hjemmefra, koster det ca. 10 kr./min. Til gengæld kan man bruge sin danske mobiltelefon til lokalopkald i New Zealand uden at blive ruineret, selv om samtalen rent teknisk ryger til Danmark og tilbage igen. Det koster ca. 9 kr./min. Prisen for at sende en SMS-besked er 3 kr.
Modtager-betalte samtaler er lette gennem Danmark Direkte. Fra enhver telefon ringer man gratis tlf. 000 945. Herefter sørger det danske telefonselskab for at spørge den ønskede abonnent, om modtageren vil betale opkaldet.
0800 – (eller 0508) numre er gratis-numre, men kan kun bruges i New Zealand – også fra telefonbokse. De fleste hoteller, moteller, restauranter og turistattraktioner har disse numre.
Telefonbokse tager næsten kun taletids-kort, der købes i kiosker og supermarkeder. Skal man ringe meget, kan man leje en mobiltelefon. Dermed er alle indgående samtaler fra Europa gratis, og man ringer til lokaltakst. Man kan leje i lufthavne. Ofte kan man levere den tilbage i en anden lufthavn, tlf. 0800 300 021. Man kan også købe calling cards, som gør det lidt billigere at ringe ud af landet, læs mere www.cardcall.co.nz
Telefonnumre
Internationalt opkald til New Zealand: tlf. 00 64 + områdenummer (-0) + telefonnummer
Opkald til Danmark: tlf. 0045 + telefonnummer
Operator til indenrigsopkald: tlf. 010 - til internationale tlf. 0170
Nummeroplysning: tlf. 018 (kun i NZ), Int. tlf. 0172 (1,50 $ pr. spørgsmål).
Narkotika
New Zealand har været fri for det stads i mange år, men på bare fem år er landet inficeret af både amfetamin og kokain. Det er ikke noget, man bemærker som turist, men man kan støde på folk, der ligner zombier. Man skal ikke købe noget. Alt er forbudt.
Tidsforskel
New Zealand er rundt regnet et halvt døgn foran dansk tid. Officielt 12 timer foran Greenwich Mean Time, og dermed i princippet 11 timer foran dansk tid. Men så nemt er det ikke. For der kan både være 10, 11 og 12 timers forskel afhængig af sommertid og vintertid, som ikke går i gang på samme tid. New Zealand har sommertid fra oktober til marts, og da er forskellen til Danmark 12 timer. I deres vinter mellem april og september er forskellen til gengæld kun ti timer på grund af den danske sommertid. Og så er den 11 timer, i de perioder hvor vi ikke er enige om, hvad tid vi skal have.
For at forstå tiden derovre: Døgnet er opdelt i to x 12 timer. 12 timer med A.M. og 12 timer med P.M. A.M. er fra midnat til næste formiddag kl. 12 (ante meridiem (før middag), men det er lettere at huske After Midnight. Tider med A.M er den samme som vores. P.M. er fra kl. 12 til midnat. (post meridiem), efter middag, men lettere at huske Past Midday. Det vil sige, at klokken 14, hedder 2 P.M. Vores tider bruges kun i New Zealands militær.
Told
Det er forbudt at indføre animalske varer, frø, planter og andet levende. Overtrædelser kan give op til fem års fængsel. Lige inden landing kan flyet blive sprøjtet mod insekter, for dem vil man heller ikke have flere af. Sprøjtningen er harmløs for passagererne. Ved ankomsten vil hunde snuse til bagagen. De er ude efter leverpostej, så lad al mad blive hjemme. Selv et halv æble fra flyet er fy.
Før ankomst skal man udfylde og aflevere New Zealand Passenger Arrival Card. Her skal man selvangive, om man medbringer narko, planter, dyr, våben eller varer for mere end NZ$700. Og man er på den, hvis man udfylder forkert. Ind i New Zealand må du medbringe 3 flasker sprut, højst 1,125 liter i hver, 4,5 liter vin eller øl og 50 cigaretter. På vej tilbage til Danmark er det som fra ikke EU-land: 200 cigaretter, 2 liter vin, 1 liter spiritus eller 1 liter hedvin.
Toiletter
Der er offentlige toiletter i alle byer, som regel ved det lokale turistkontor. I visse områder skiltes de på maori: Wharepaku. Tane er til mænd og Wahine er til kvinder.
Vaccination
Ingen vaccinationer er nødvendige.
Valuta - se Betaling
Visum - se pas
Underholdning
Selv i de mindste byer er der steder med live musik om aftenen. Men de store kulturelle tilbud er i byerne. Kig efter program i Town Hall, som ikke kun er rådhus, men det kulturelle midtpunkt med teatersal eller koncertsal. Der er flere kasinoer til New Zealand. De største er i Auckland og Christchurch. Alle byer har biografer med engelsksprogede film.
Unge
New Zealand er et godt rejseland for unge, og man gør meget for at tiltrække dem. Der udgives et hav af blade, der retter sig mod unge rygsækrejsende. Specielt kan nævnes The Blue Brochure, som udgives fire gange om året, og som er opdateret med de seneste tilbud til rygsækrejsende. Desuden er der New Zealand Backpacker´s Bible og det meget informative blad, Backpacker´s News. Unge mellem 18 og 30 kan få tilladelse ret til at arbejde, mens de er på ferie, men det kræver et Working Holiday Visum. Arbejder man uden tilladelse, kan du blive udvist. Ferie-arbejdstilladelser giver ret til at arbejde i 1 år. Dog højst tre måneder for samme arbejdsgiver. Se immigration.govt.nz. Man kan arbejde gratis på en farm mod kost og logi i den såkaldte wwoof-ordning: wwoof.nz.
Ældre
Der er sket en voldsom stigning i antallet af rejsende over 60 år. Mange vender tilbage til New Zealand for at gense, hvad de oplevede på rygsækturen i deres ungdom, nu i luksus campervans, så de kan daffe af sted i eget tempo. Det er blevet nemt og billigt at komme til landet. Og så er den lave kriminalitet et af de store trækplastre for de ældre. Der er ikke noget, som ældre ikke kan være med til i New Zealand. Men man skal selvfølgelig kun gøre ting, som man ved, at man kan klare. Men det er ikke noget særsyn at se 90-årige stige på jet-boats eller tage bungy jump. De fleste ældre nøjes dog med vandreture i smuk natur.
Åbningstider
New Zealand har en af verdens mest liberale lukkelove. Forretninger må have åbent, som det passer dem. Kun på Anzac Day skal alle holde lukket. (Selv juledag og påskedag må man have åbent). Jo større byer, jo mindre lukkede er forretningerne. De store supermarkeder, fx New World og Woolworth holder åbent hver dag til kl. 23, nogle hele natten. Mange kiosker og tankstationer har døgnåbent. De fleste forretninger har åbningstiderne: ma-lø 9-17.30.
Der er faste åbningstider for: Posthuse: ma.-fr. 9-17. Banker: ma-fr 9-16.30. Museer: Sommer 9-18 (oktober til marts), vinteren (april til september) 9-17. Turistinformationer: ma.-fr. 8.30-17, lø.-sø. 10-16, noget længere om sommeren.
KIwierne er vilde med af optræde
Årlige begivenheder
Der er tilbagevendende fester og festivaler, som man måske kan få lyst til at køre efter, hvis man er der på rette tid. Billetter vil de mange tilfælde kunne bookes via internettet inden ankomst:eventfinda.co.nz, ticketmaster.co.nz.
Januar-februar
Adam Chamber Music Festival: To uger med kammermusik i Nelson (ulige år) music
World Buskers Festival: Gadekunstnere fra hele verden i Christchurch (årligt)
Marlborough Wine Festival: Vinen flyder fra med god mad og musik, wine-marlborough
New Zealand Festival: I tre uger i Wellington med shows og musik (lige år) festival
Art Deco Festival: Napier sætter fokus på sin arkitektoniske rigdom, artdeconapier
Festival of Romance: koncerter, mad og kunst omkring Art´s Centre i Christchurch.
Marts-april
WOMAD : Tre dages musikfestival i Taranaki, womad.
Auckland Festival: Tre ugers kulturfest med teater, dans, musik, kunst m.m., festival
New Zealand Fringe Festival: Wellington fejrer i fire uger teater, danse, kunst mm., fringe
Warbirds: Påske er øredøvende med airshow i Wanaka (lige år), warbirdsoverwanaka eller Marlborough (ulige år), classicfighters
Maj-Juni-juli
New Zealand International Jazz & Blues Festival: Christchurch, jazz-blues-festival
Matariki: Maoriernes nytår, matarikifestival
Wellington Jazz Festival: Over 100 koncerter på fem dage, jazzfestival
August-september
Taranaki International Arts Festival: Tre ugers kunst- og musikfestival (ulige år), artsfest
WOW: World of Wearable Art-show i Wellington, worldofwearableart
Oktober-November-December
Taranaki Garden Festival: Alt i fuld flor, gardenfestnz
Nelson City Art’s Festival: alt i kultur, nelsonartsfestival
Arts Festival Dunedin: kulturfest, artsfestivaldunedin
Flower & Garden Show: Blomster i Auckland, nzflowergardenshow
Garden Marlborough: gardenmarlborough
Der er tilbagevendende fester og festivaler, som man måske kan få lyst til at køre efter, hvis man er der på rette tid. Billetter vil de mange tilfælde kunne bookes via internettet inden ankomst:eventfinda.co.nz, ticketmaster.co.nz.
Januar-februar
Adam Chamber Music Festival: To uger med kammermusik i Nelson (ulige år) music
World Buskers Festival: Gadekunstnere fra hele verden i Christchurch (årligt)
Marlborough Wine Festival: Vinen flyder fra med god mad og musik, wine-marlborough
New Zealand Festival: I tre uger i Wellington med shows og musik (lige år) festival
Art Deco Festival: Napier sætter fokus på sin arkitektoniske rigdom, artdeconapier
Festival of Romance: koncerter, mad og kunst omkring Art´s Centre i Christchurch.
Marts-april
WOMAD : Tre dages musikfestival i Taranaki, womad.
Auckland Festival: Tre ugers kulturfest med teater, dans, musik, kunst m.m., festival
New Zealand Fringe Festival: Wellington fejrer i fire uger teater, danse, kunst mm., fringe
Warbirds: Påske er øredøvende med airshow i Wanaka (lige år), warbirdsoverwanaka eller Marlborough (ulige år), classicfighters
Maj-Juni-juli
New Zealand International Jazz & Blues Festival: Christchurch, jazz-blues-festival
Matariki: Maoriernes nytår, matarikifestival
Wellington Jazz Festival: Over 100 koncerter på fem dage, jazzfestival
August-september
Taranaki International Arts Festival: Tre ugers kunst- og musikfestival (ulige år), artsfest
WOW: World of Wearable Art-show i Wellington, worldofwearableart
Oktober-November-December
Taranaki Garden Festival: Alt i fuld flor, gardenfestnz
Nelson City Art’s Festival: alt i kultur, nelsonartsfestival
Arts Festival Dunedin: kulturfest, artsfestivaldunedin
Flower & Garden Show: Blomster i Auckland, nzflowergardenshow
Garden Marlborough: gardenmarlborough
