Kultur i New Zealand
Alt om New Zealands Kultur fra A-Z: Arkitektur, Ballet, Billedkunst, Film, Litteratur, Medier, Musik og IKKE MINDST: Sport.
Alle kiwier er ikke optaget af får, det ordner hundenenene. I stedet går de op i kultur. Der er næppe et land i verden, der har et så stort kulturudbud - over en bred kam. De mindste flækker har kunstnere, kunsthåndværkere, keramikere, træskærere og vævere, og der er altid en lokal kunstbod, amatørteater, bibliotek – for slet ikke at tale om det lille bymuseum, der kan fremvise gamle telefoner og strygejern. Og den mindste pub har live musik om aftenen. Og tænk, her er stadig boghandlere. For kiwierne elsker at læse, se film, høre musik og se på kunst. Og de er enige om, at sport – ikke mindst rugby, er det vigtigste i ens liv.
Stilarterne står i kø, foto Kenneth Bo Jørgensen
Arkitektur
De større byer er opført i få perioder, og derfor er der ikke så stort et stilmiks som i andre byer. Mange beboelser er opført i 1920´erne, da art deco var moderne. Derfor ser man pragtfulde pastelfarvede, pyntesyge paladser med geometriske ornamenter og sirlige dekorationer. De fleste offentlige bygninger er monstrøse, for de er opført i kolonitiden i klassisk renæssance med bombastiske facader og romerske søjler eller edwardiansk barok, for var moderne på det tidspunkt. Heldigvis var mange huse bygget af træ, så de er gået til i brand og har givet plads til nye moderne bygninger, mange i strømlinet glas. Og det giver i mange byer et miks mellem få stilarter.
Ingen bygninger har nået egentlig verdensberømmelse. Men der er bestemt perler blandt de gamle kirker, og så er der Bikuben, regeringsbygningen i Wellington, inspireret af den bikube, der i mange år prydede tændstikæsker. Den bygning er i hvert fald verdensberømt i New Zealand. Måske bliver en af de helt nye bygninger et klenodie, og det er tegnet af danskere:
De større byer er opført i få perioder, og derfor er der ikke så stort et stilmiks som i andre byer. Mange beboelser er opført i 1920´erne, da art deco var moderne. Derfor ser man pragtfulde pastelfarvede, pyntesyge paladser med geometriske ornamenter og sirlige dekorationer. De fleste offentlige bygninger er monstrøse, for de er opført i kolonitiden i klassisk renæssance med bombastiske facader og romerske søjler eller edwardiansk barok, for var moderne på det tidspunkt. Heldigvis var mange huse bygget af træ, så de er gået til i brand og har givet plads til nye moderne bygninger, mange i strømlinet glas. Og det giver i mange byer et miks mellem få stilarter.
Ingen bygninger har nået egentlig verdensberømmelse. Men der er bestemt perler blandt de gamle kirker, og så er der Bikuben, regeringsbygningen i Wellington, inspireret af den bikube, der i mange år prydede tændstikæsker. Den bygning er i hvert fald verdensberømt i New Zealand. Måske bliver en af de helt nye bygninger et klenodie, og det er tegnet af danskere:
Christchurch nye hovedbibliotek hedder Turanga. Det er var færdigt i 2018, tegnet af de danske arkitekter Schmidt/Hammer/Lassen fra Aarhus. Bygningen var et af de ni projekter, man satte i gang for at genoprette sjælen i Christchurch efter jordskælvene. Det er et symbol på håb, sammenhold og genfødsel. Mere om det her.
Ballet
Royal New Zealand Ballet blev grundlagt i 1953 af den danske solodanser Poul Gnatt (1923-95). Han blev født i Østrig, men af danske forældre, og han kom med dem til Danmark, da han var 6 år - og røg direkte på balletskole. Han var balletmester i New Zealand indtil 1962, og det er nok grunden til, at New Zealands ballet var den første i verden, der opførte hele Napoli uden for Det Kongelige Teater i København. Balletten er måske ikke helt oppe at ringe, men den er sandelig værd at se, hvis den er i byen på turne.
Glasskulptur i Taupo
Billedkunst
New Zealand har ingen i Picasso-størrelse, men masser af habile billedkunstnere. Især inden for landskabsmalerier og maori-kunst. Man kan ikke gå ud fra, at maorikunst er skabt af maorier. Mange pakeha´er arbejder efter maori-principper, ligesom der er maorier, der maler fine billeder af køer på marken. De store byer har kunstmuseer af betydelig kvalitet, og de fleste byer vil have mindst et galleri. Mest kendte er malerierne af maori-høvdinge med tatoverede ansigter, som blev malt i starten af koloniseringen, af C.F. Goldies og Gottfried Lindauer. Desuden er der Frances Hodgkins, der bliver sammenlignet med Henry Moore. Blandt de største landskabsmalere er Rita Angus og Colin McCahon. Blandt moderne kunstnere er Ralph Hotere en af de store. Og så er der en tæt skov af lokale kunstnere, ikke mindst inden for glaskunst i skulpturer, som man kan se i alle byer.
New Zealand har ingen i Picasso-størrelse, men masser af habile billedkunstnere. Især inden for landskabsmalerier og maori-kunst. Man kan ikke gå ud fra, at maorikunst er skabt af maorier. Mange pakeha´er arbejder efter maori-principper, ligesom der er maorier, der maler fine billeder af køer på marken. De store byer har kunstmuseer af betydelig kvalitet, og de fleste byer vil have mindst et galleri. Mest kendte er malerierne af maori-høvdinge med tatoverede ansigter, som blev malt i starten af koloniseringen, af C.F. Goldies og Gottfried Lindauer. Desuden er der Frances Hodgkins, der bliver sammenlignet med Henry Moore. Blandt de største landskabsmalere er Rita Angus og Colin McCahon. Blandt moderne kunstnere er Ralph Hotere en af de store. Og så er der en tæt skov af lokale kunstnere, ikke mindst inden for glaskunst i skulpturer, som man kan se i alle byer.
Film
It is now official, there are no more people in New Zealand to thank.
Sådan sagde værten ved Oscar-festen i 2004, Billy Crystal, udmattet efter takketaler for 11 Oscar-modtagere, der havde en eller anden rolle i den sidste i serien om Tolkiens Ringenes Herre. Kiwi-instruktøren Peter Jackson måtte op til podiet så mange gange, at man året efter indførte, at man kunne modtage statuetten fra sin plads i salen. Aftenen var et klimaks for New Zealand på det store lærred. Den første Ring-film blev i 2001 nomineret til 13 Oscars, det største antal siden Titanic. Peter Jackson fik New Zealands højeste orden som tak, fordi han havde indspillet filmene i New Zealand, fordi han ikke kan undvære sit land i længere tid ad gangen. Da New Zealand dermed var kulisse til en af verdens største film, valfartede folk til de mange locations for at få en duft af den autentiske Midgård. Siden har Peter Jackson instrueret en ny-produktion af King Kong og filmatiseret den amerikanske bestseller The Lovely Bones. Læs også: Turen går til Midgård, her
It is now official, there are no more people in New Zealand to thank.
Sådan sagde værten ved Oscar-festen i 2004, Billy Crystal, udmattet efter takketaler for 11 Oscar-modtagere, der havde en eller anden rolle i den sidste i serien om Tolkiens Ringenes Herre. Kiwi-instruktøren Peter Jackson måtte op til podiet så mange gange, at man året efter indførte, at man kunne modtage statuetten fra sin plads i salen. Aftenen var et klimaks for New Zealand på det store lærred. Den første Ring-film blev i 2001 nomineret til 13 Oscars, det største antal siden Titanic. Peter Jackson fik New Zealands højeste orden som tak, fordi han havde indspillet filmene i New Zealand, fordi han ikke kan undvære sit land i længere tid ad gangen. Da New Zealand dermed var kulisse til en af verdens største film, valfartede folk til de mange locations for at få en duft af den autentiske Midgård. Siden har Peter Jackson instrueret en ny-produktion af King Kong og filmatiseret den amerikanske bestseller The Lovely Bones. Læs også: Turen går til Midgård, her
Man kan selvfølgelig besøg hobitterne i New Zealand.
Newzealandsk film kom på verdenslærredet i 1993, da instruktøren Jane Campion som første kvinde vandt De Gyldne Palmer i Cannes for filmen The Piano. Og i 1995 blev filmen Once Were Warriors den største kassesucces i New Zealands historie – efterfulgt i 1999 af What Becomes of the Broken-hearted. Warriors-filmen var instrueret af maorien Lee Tamahori, der kun brugte maori-skuespillere. Han fik sit store gennembrud som action-instruktør på James Bond filmen Die Another Day (2002). Han instruerede også XXX: State of the Union (2005) og stod bag den internationale succes Whale Rider (2003), instrueret af Niki Caro. Om en lille piges brutale liv i en mandsdomineret landsby.
Film og tv er siden vokset. Også danske skuespillere er taget hertil for at filme. I 2018 var det Troels Lyby og Cecilie Stenspil, der indspillede serien Straight Forward. Mange vil også kende tv-serien Top of the Lake, instrueret af Jane Campion, om livet i New Zealand langt væk fra lov og orden.
Film og tv er siden vokset. Også danske skuespillere er taget hertil for at filme. I 2018 var det Troels Lyby og Cecilie Stenspil, der indspillede serien Straight Forward. Mange vil også kende tv-serien Top of the Lake, instrueret af Jane Campion, om livet i New Zealand langt væk fra lov og orden.
Støt guiden med drikkepenge via MobilePay: 20216673
Katherine Mansfield
Litteratur
Kiwierne er verdens mest læsende folk; der bliver solgt enorme oplag af bøger. Der er forfattere af internationalt format, fx Katherine Mansfield (1888–1923) og Janet Frame (1924-2004), og i 1985 blev Keri Hulme verdensberømt for The Bone People (Marvfolket). Andre navne siger os ikke meget, men alle kiwier kender Frank Sargeson for noveller. Alan Duff blev kendt for bøgerne Once Were Warriors og What becomes of the broken-hearted, begge er filmatiseret. Barske fortællinger om maori-tilværelsen og de kulturelle modsætninger under New Zealands så blide overflade. Der skrives masser af biografier om kendte mennesker og mange bøger om New Zealands natur og geografi. I den lettere ende er der tegneserien Fæhunden af Murray Ball. Den handler om en fårehunds liv på en farm.
Medier
Der er masser af tv, men man skal ikke vente overraskelser. Programmer er stort set som de danske, nemlig amerikanske, med realityshows til kvalmestadiet. Engang var det en fornøjelse at se TVNZ, men det ændrede sig, da regeringen fjernede statsstøtten til One og TV2. Væk var dokumentarudsendelser og journalistik. Niveauet dalede så kraftigt, at regeringen i 2003 måtte punge op med 60 millioner kroner, så de kunne producere mere public service tv, men nogen tilbagevenden til de gode gamle tv-dage er der ikke sket.
Maorierne har deres Aotearoa Television, og her er store chancer for at møde danske ansigter, for kanalen er stor-opkøber af danske udsendelser. Lidt sjovt at se danske programmer eftersynkroniseret til maori.
De fleste har kabeltv. Sky Movie er den mest sete filmkanal. Alt er reklamefinansieret. Der er et par landsdækkende radioer og 230 lokale stationer.
Kiwierne elsker aviser, de er gode og velskrevne. Der er ca. 30 dagblade. De største er New Zealand Herald fra Auckland, Dominion fra Wellington og The Press fra Christchurch. Derudover har hver region sin avis. Man kan læse dem alle med fornøjelse, men lokalt vil hellere læse brugsanvisningen til et køleskab end at læse en anden regions avis.
Kiwierne er verdens mest læsende folk; der bliver solgt enorme oplag af bøger. Der er forfattere af internationalt format, fx Katherine Mansfield (1888–1923) og Janet Frame (1924-2004), og i 1985 blev Keri Hulme verdensberømt for The Bone People (Marvfolket). Andre navne siger os ikke meget, men alle kiwier kender Frank Sargeson for noveller. Alan Duff blev kendt for bøgerne Once Were Warriors og What becomes of the broken-hearted, begge er filmatiseret. Barske fortællinger om maori-tilværelsen og de kulturelle modsætninger under New Zealands så blide overflade. Der skrives masser af biografier om kendte mennesker og mange bøger om New Zealands natur og geografi. I den lettere ende er der tegneserien Fæhunden af Murray Ball. Den handler om en fårehunds liv på en farm.
Medier
Der er masser af tv, men man skal ikke vente overraskelser. Programmer er stort set som de danske, nemlig amerikanske, med realityshows til kvalmestadiet. Engang var det en fornøjelse at se TVNZ, men det ændrede sig, da regeringen fjernede statsstøtten til One og TV2. Væk var dokumentarudsendelser og journalistik. Niveauet dalede så kraftigt, at regeringen i 2003 måtte punge op med 60 millioner kroner, så de kunne producere mere public service tv, men nogen tilbagevenden til de gode gamle tv-dage er der ikke sket.
Maorierne har deres Aotearoa Television, og her er store chancer for at møde danske ansigter, for kanalen er stor-opkøber af danske udsendelser. Lidt sjovt at se danske programmer eftersynkroniseret til maori.
De fleste har kabeltv. Sky Movie er den mest sete filmkanal. Alt er reklamefinansieret. Der er et par landsdækkende radioer og 230 lokale stationer.
Kiwierne elsker aviser, de er gode og velskrevne. Der er ca. 30 dagblade. De største er New Zealand Herald fra Auckland, Dominion fra Wellington og The Press fra Christchurch. Derudover har hver region sin avis. Man kan læse dem alle med fornøjelse, men lokalt vil hellere læse brugsanvisningen til et køleskab end at læse en anden regions avis.
Musik
Størst af alle New Zealands musikstjerner er Kiri Te Kanawa
New Zealand er det land i verden, der har flest musikere pr. indbygger. Derfor er der levende musik på den mindste beverding, alle vil spille, gerne gratis. Især er der mange rockgrupper. Blandt de internationale bidrag er Lorde, der i 2013 røg ind på hitlisterne med sangen Royals, hun vandt to Grammies, og i 2018 blev hun bedste internationale kvindelige soloartist i Brit Awards. Også Kimbra har internationalt gennembrud. På rockscenen har grupperne Muttonbirds, Split Enz og Crowded House gjort New Zealand kendt. Og så har countrymusik et enormt publikum. The New Zealand Symphony Orchestra er velanskrevet og turnerer ofte med udendørs koncerter om sommeren. Men størst af dem alle på musikscenen er Kiri Te Kanawa, den store operadiva, se Kendte Kiwier. Hun kan samle en halv million mennesker, når hun kommer hjem for at optræde. Men ellers var hun mest i England, indtil hun trak sig tilbage. Hun sang dog nationalsangen, da dronning Elizabeth fejrede sit guld-jubilæum.
Denne digitale "Turen går til New Zealand" holdes opdateret af forfatteren uden beregning. Støt med en 20´er via Mobilepay på tlf. 20216673.
Sport
Hvis man kender lidt til international rugby, så kender man også maoriernes haka.
Sport
Kiwiernes nationalsport er rugby. Sæsonen er fra marts til oktober, og man bør absolut købe en billet til en kamp, hvis man er i nærheden af et stadion. Landsholdet hedder All Blacks. Læs mere her.
Men kiwierne er vilde med al slags sport og motion. På alle tider af døgnet ser man dem svede og pruste. De løber, vandrer, sejler, cykler og svømmer. Alle jogger, og motionsløbet Round the Bays i Auckland samler 80.000 deltagere.
Der hersker en udpræget konkurrence´mentalitet i alle livets gøremål. To sejlbåde kan ikke ligge mange minutter ved siden af hinanden, før de ræser om kap. Avisernes sportssider fylder ofte det hele, og tv er stærkt præget af sport. En kanal sender hestevæddeløb altid.
Alle byer har en græsbowlingbane, hvor ældre stilfuldt i hvidt tøj triller sorte kugler ned ad greenen. De fleste byer har golfbaner, for alle spiller, og de har flere golfbaner pr. indbygger end noget andet sted i verden. En af de smukkeste er Kelvin Heights ved Wakatipu-søen i Queenstown, designet af New Zealands største golfstjerne, Bob Charles. Andre steder slår man kuglen over mudderbade og dampende søer. Flere internationale golfturneringer foregår i New Zealand.Kricket dyrkes med passion, selv om vi andre ikke rigtig kan se, at der sker noget. Men når Black Caps vinder en af disse endeløse kampe, vil jublen ingen ende tage.
Kiwiernes nationalsport er rugby. Sæsonen er fra marts til oktober, og man bør absolut købe en billet til en kamp, hvis man er i nærheden af et stadion. Landsholdet hedder All Blacks. Læs mere her.
Men kiwierne er vilde med al slags sport og motion. På alle tider af døgnet ser man dem svede og pruste. De løber, vandrer, sejler, cykler og svømmer. Alle jogger, og motionsløbet Round the Bays i Auckland samler 80.000 deltagere.
Der hersker en udpræget konkurrence´mentalitet i alle livets gøremål. To sejlbåde kan ikke ligge mange minutter ved siden af hinanden, før de ræser om kap. Avisernes sportssider fylder ofte det hele, og tv er stærkt præget af sport. En kanal sender hestevæddeløb altid.
Alle byer har en græsbowlingbane, hvor ældre stilfuldt i hvidt tøj triller sorte kugler ned ad greenen. De fleste byer har golfbaner, for alle spiller, og de har flere golfbaner pr. indbygger end noget andet sted i verden. En af de smukkeste er Kelvin Heights ved Wakatipu-søen i Queenstown, designet af New Zealands største golfstjerne, Bob Charles. Andre steder slår man kuglen over mudderbade og dampende søer. Flere internationale golfturneringer foregår i New Zealand.Kricket dyrkes med passion, selv om vi andre ikke rigtig kan se, at der sker noget. Men når Black Caps vinder en af disse endeløse kampe, vil jublen ingen ende tage.
Sejlsport er yndet hele kysten rundt. Største enkeltbegivenhed er America’s Cup, som man går op i med passion. Interessen blev vakt i 1995, da New Zealand investerede stort på at vinde det dengang 144 år gamle trofæ. Anført af Peter Blake med Russel Coutts som skipper på Black Magic - vandt de til landets vanvittige jubel over titelholderen, USA. Siden har man vundet flere gange - og ofte været tæt på, og hele nationen sørger, når det ikke lykkes. Det lykkedes i 2017, da man igen vandt over USA i Bermuda. Derfor var New Zealand vært i 2021 ved det 36. America’s Cup, og vandt igen. Men det bliver ikke New Zealand, der som seneste vinder, afholder det 37. For kiwi-holdet var ikke tilfredse med den økonomi, som Auckland havde til begivenheden, heller ikke selv om New Zealands regering spyttede næsten en halv milliard i projektet. I stedet valgte kiwi-holdet at forsvare deres titel langt væk hjemmefra i 2024, nemlig i Barcelona - tale om ramaskrig.
