Kultur i New Zealand
Alt om New Zealands Kultur fra A-Z: Arkitektur, Ballet, Billedkunst, Film, Litteratur, Medier, Musik og IKKE MINDST: Sport.
Alle kiwier er ikke altid ude at passe får, det ordner hundenenene. I stedet går de op i kultur. Den mindste flække har kunstnere, kunsthåndværkere, keramikere, træskærere og vævere, og der er altid kunstbod, amatørteater, bibliotek – for slet ikke at tale om det lille bymuseum, der kan fremvise et stort udvalg udi gamle telefoner og strygejern. Og den mindste pub har live musik om aftenen. Og tænk, her har de stadig boghandlere. For kiwierne elsker at læse, se film, høre musik og se på kunst. Og de er enige om, at sport – ikke mindst rugby, er det vigtigste i ens liv.
Stilarterne står i kø, foto Kenneth Bo Jørgensen
Arkitektur
De større byer er opført i forholdsvis få perioder, og derfor er der ikke så mange stilarter som i andre byer. Beboelser er i høj grad opført i 1920´erne, da art deco var moderne. Derfor er der mange pragteksemplarer af pastelfarvede, pyntesyge bygninger med geometriske ornamenter og dekorationer. Offentlige bygninger derimod blev opført under koloniseringen med monstrøse paladser i klassisk renæssance med bombastiske facader og romerske søjler eller edwardiansk barok, som var moderne på det tidspunkt. Heldigvis var mange huse bygget af træ, så de er gået til i brand, hvorefter der er også er blevet plads til nye moderne bygninger, i strømlinet glas. Ingen bygninger har nået verdensberømmelse. Men der er perler blandt de gamle kirker, og så Bikuben, der er regeringsbygning i Wellington, inspireret af den bikube, der i mange år prydede de newzealandske tændstikæsker.
Ballet
Royal New Zealand Ballet blev grundlagt i 1953 af den danske solodanser Poul Gnatt (1923-95). I 1962 var det den første ballet i verden, der opførte hele Napoli uden for Det Kongelige Teater i København. Balletten er måske ikke helt oppe at ringe, men den er sandelig værd at se, hvis den er i byen på turne.
De større byer er opført i forholdsvis få perioder, og derfor er der ikke så mange stilarter som i andre byer. Beboelser er i høj grad opført i 1920´erne, da art deco var moderne. Derfor er der mange pragteksemplarer af pastelfarvede, pyntesyge bygninger med geometriske ornamenter og dekorationer. Offentlige bygninger derimod blev opført under koloniseringen med monstrøse paladser i klassisk renæssance med bombastiske facader og romerske søjler eller edwardiansk barok, som var moderne på det tidspunkt. Heldigvis var mange huse bygget af træ, så de er gået til i brand, hvorefter der er også er blevet plads til nye moderne bygninger, i strømlinet glas. Ingen bygninger har nået verdensberømmelse. Men der er perler blandt de gamle kirker, og så Bikuben, der er regeringsbygning i Wellington, inspireret af den bikube, der i mange år prydede de newzealandske tændstikæsker.
Ballet
Royal New Zealand Ballet blev grundlagt i 1953 af den danske solodanser Poul Gnatt (1923-95). I 1962 var det den første ballet i verden, der opførte hele Napoli uden for Det Kongelige Teater i København. Balletten er måske ikke helt oppe at ringe, men den er sandelig værd at se, hvis den er i byen på turne.
Glasskulptur i Taupo
Billedkunst
New Zealand har ingen i Picasso-størrelse. Største billedkunst ses inden for landskabsmalerier og maori-kunst. Men man kan ikke gå ud fra, at maorikunst er skabt af maorier. Mange pakeha´er arbejder efter maori-principper, ligesom der er maorier, der maler fine billeder af køer på marken. De store byer har kunstmuseer af betydelig kvalitet, og de fleste byer vil have mindst et galleri. Mest kendte er malerierne af maori-høvdinge med tatoverede ansigter, som blev malt i starten af koloniseringen, af C.F. Goldies og Gottfried Lindauer. Desuden er der Frances Hodgkins, der bliver sammenlignet med Henry Moore. Blandt de største landskabsmalere er Rita Angus og Colin McCahon. Blandt moderne kunstnere er Ralph Hotere en af de store. Og så er der en tæt skov af lokale kunstnere, ikke mindst inden for glaskunst skulpturer, som man kan se i alle byer.
New Zealand har ingen i Picasso-størrelse. Største billedkunst ses inden for landskabsmalerier og maori-kunst. Men man kan ikke gå ud fra, at maorikunst er skabt af maorier. Mange pakeha´er arbejder efter maori-principper, ligesom der er maorier, der maler fine billeder af køer på marken. De store byer har kunstmuseer af betydelig kvalitet, og de fleste byer vil have mindst et galleri. Mest kendte er malerierne af maori-høvdinge med tatoverede ansigter, som blev malt i starten af koloniseringen, af C.F. Goldies og Gottfried Lindauer. Desuden er der Frances Hodgkins, der bliver sammenlignet med Henry Moore. Blandt de største landskabsmalere er Rita Angus og Colin McCahon. Blandt moderne kunstnere er Ralph Hotere en af de store. Og så er der en tæt skov af lokale kunstnere, ikke mindst inden for glaskunst skulpturer, som man kan se i alle byer.
Film
It is now official, there are no more people in New Zealand to thank.
Sådan sagde værten ved Oscar-festen i 2004, Billy Crystal, udmattet efter takketaler for 11 Oscar-modtagere, der havde en eller anden rolle i den sidste i serien om Tolkiens Ringenes Herre. Kiwi-instruktøren Peter Jackson måtte op til podiet så mange gange, at man året efter indførte, at man kunne modtage statuetten fra sin plads i salen. Aftenen var et klimaks for New Zealand på det store lærred. Den første Ring-film blev i 2001 nomineret til 13 Oscars, det største antal siden Titanic. Peter Jackson fik New Zealands højeste orden som tak, fordi han gjorde New Zealand verdensberømt. I taknemmelighed over, at den lille trold havde valgt at indspille filmene i New Zealand og fortalt vidt og bredt, at det var, fordi han ikke kunne undvære sit land i længere tid ad gangen. New Zealand blev dermed kulisse til en af verdens største film. Nu valfarter folk til de mange locations for at få en duft af den autentiske Midgård. Siden har Peter Jackson instrueret en ny-produktion af King Kong og filmatiseret den amerikanske bestseller The Lovely Bones. Læs også: Turen går til Midgård, her
It is now official, there are no more people in New Zealand to thank.
Sådan sagde værten ved Oscar-festen i 2004, Billy Crystal, udmattet efter takketaler for 11 Oscar-modtagere, der havde en eller anden rolle i den sidste i serien om Tolkiens Ringenes Herre. Kiwi-instruktøren Peter Jackson måtte op til podiet så mange gange, at man året efter indførte, at man kunne modtage statuetten fra sin plads i salen. Aftenen var et klimaks for New Zealand på det store lærred. Den første Ring-film blev i 2001 nomineret til 13 Oscars, det største antal siden Titanic. Peter Jackson fik New Zealands højeste orden som tak, fordi han gjorde New Zealand verdensberømt. I taknemmelighed over, at den lille trold havde valgt at indspille filmene i New Zealand og fortalt vidt og bredt, at det var, fordi han ikke kunne undvære sit land i længere tid ad gangen. New Zealand blev dermed kulisse til en af verdens største film. Nu valfarter folk til de mange locations for at få en duft af den autentiske Midgård. Siden har Peter Jackson instrueret en ny-produktion af King Kong og filmatiseret den amerikanske bestseller The Lovely Bones. Læs også: Turen går til Midgård, her
Man kan selvfølgelig besøg hobitterne i New Zealand.
Newzealandsk film kom allerede på verdenslærredet i 1993, da instruktøren Jane Campion som første kvinde vandt De Gyldne Palmer i Cannes for filmen The Piano. Også den blev Oscar-nomineret. Og i 1995 blev filmen Once Were Warriors den største kassesucces i New Zealands historie – efterfulgt i 1999 af What Becomes of the Broken-hearted. Warriors-filmen var instrueret af maorien Lee Tamahori, der kun brugte maori-skuespillere. Han fik sit store gennembrud som action-instruktør på James Bond filmen Die Another Day (2002). Han instruerede også XXX: State of the Union (2005) og stod bag den internationale succes Whale Rider (2003), instrueret af Niki Caro. Om en lille piges brutale liv i en mandsdomineret landsby.
Film og tv er siden vokset og er big business. Også danske skuespillere er taget downunder for at filme. I 2018 var det Troels Lyby og Cecilie Stenspil, der indspillede serien Straight Forward, i et samarbejde med newzealandske producenter. Man vil også kende tv-serien Top of the Lake, instrueret af Jane Campion, om livet i New Zealand langt væk fra lov og orden. Og en række ret ringe krimi-serier fra New Zealand har været sendt på DR.
Film og tv er siden vokset og er big business. Også danske skuespillere er taget downunder for at filme. I 2018 var det Troels Lyby og Cecilie Stenspil, der indspillede serien Straight Forward, i et samarbejde med newzealandske producenter. Man vil også kende tv-serien Top of the Lake, instrueret af Jane Campion, om livet i New Zealand langt væk fra lov og orden. Og en række ret ringe krimi-serier fra New Zealand har været sendt på DR.
Litteratur
Kiwierne er verdens mest læsende folk; der bliver solgt enorme oplag af bøger. Der er også forfattere af internationalt format, fx Katherine Mansfield (1888–1923) og Janet Frame (1924-2004), og i 1985 blev Keri Hulme verdensberømt for The Bone People (Marvfolket). Andre navne siger os ikke meget, men alle kiwier kender Frank Sargeson for noveller og selvbiografi. Alan Duff blev kendt for bøgerne Once Were Warriors og What becomes of the broken-hearted, begge er filmatiseret. Barske fortællinger om maori-tilværelsen og de kulturelle modsætninger under New Zealands så blide overflade. Der skrives masser af biografier om kendte mennesker og mange bøger om New Zealands natur og geografi. I den lettere ende er der tegneserien Fæhunden af Murray Ball. Den handler om en fårehunds liv på en farm.
Medier
Der er masser af tv, men man skal ikke vente sig overraskelser. Programmerne er stort set som de danske, nemlig amerikanske, med realityshows til kvalmestadiet. Engang var det en fornøjelse at se TVNZ, men det ændrede sig, da regeringen i 1996 fjernede statsstøtten til One og TV2. Væk var dokumentarudsendelser og journalistik. Niveauet dalede så kraftigt, at regeringen i 2003 måtte punge op med 60 millioner kroner, så de kunne producere mere public service tv, men nogen tilbagevenden til de gode gamle tv-dage er der ikke sket.
Maorierne har deres Aotearoa Television, og der er store chancer for at møde danske ansigter, Ida og Erik fra Krøniken, for kanalen er stor-opkøber af danske udsendelser. Og det er sjovt at se eftersynkroniseret til maori.
De fleste har kabeltv. Sky Movie er den mest sete filmkanal. Alt er reklamefinansierede. Der er et par landsdækkende radioer og 230 lokale stationer.
Kiwierne elsker aviser, de er gode og velskrevne. Der er ca. 30 dagblade. De største er New Zealand Herald fra Auckland, Dominion fra Wellington og The Press fra Christchurch. Derudover har hver region sin avis. Man kan læse dem med fornøjelse, men de lokale vil hellere læse brugsanvisningen til et køleskab end at læse en anden regions avis.
Kiwierne er verdens mest læsende folk; der bliver solgt enorme oplag af bøger. Der er også forfattere af internationalt format, fx Katherine Mansfield (1888–1923) og Janet Frame (1924-2004), og i 1985 blev Keri Hulme verdensberømt for The Bone People (Marvfolket). Andre navne siger os ikke meget, men alle kiwier kender Frank Sargeson for noveller og selvbiografi. Alan Duff blev kendt for bøgerne Once Were Warriors og What becomes of the broken-hearted, begge er filmatiseret. Barske fortællinger om maori-tilværelsen og de kulturelle modsætninger under New Zealands så blide overflade. Der skrives masser af biografier om kendte mennesker og mange bøger om New Zealands natur og geografi. I den lettere ende er der tegneserien Fæhunden af Murray Ball. Den handler om en fårehunds liv på en farm.
Medier
Der er masser af tv, men man skal ikke vente sig overraskelser. Programmerne er stort set som de danske, nemlig amerikanske, med realityshows til kvalmestadiet. Engang var det en fornøjelse at se TVNZ, men det ændrede sig, da regeringen i 1996 fjernede statsstøtten til One og TV2. Væk var dokumentarudsendelser og journalistik. Niveauet dalede så kraftigt, at regeringen i 2003 måtte punge op med 60 millioner kroner, så de kunne producere mere public service tv, men nogen tilbagevenden til de gode gamle tv-dage er der ikke sket.
Maorierne har deres Aotearoa Television, og der er store chancer for at møde danske ansigter, Ida og Erik fra Krøniken, for kanalen er stor-opkøber af danske udsendelser. Og det er sjovt at se eftersynkroniseret til maori.
De fleste har kabeltv. Sky Movie er den mest sete filmkanal. Alt er reklamefinansierede. Der er et par landsdækkende radioer og 230 lokale stationer.
Kiwierne elsker aviser, de er gode og velskrevne. Der er ca. 30 dagblade. De største er New Zealand Herald fra Auckland, Dominion fra Wellington og The Press fra Christchurch. Derudover har hver region sin avis. Man kan læse dem med fornøjelse, men de lokale vil hellere læse brugsanvisningen til et køleskab end at læse en anden regions avis.
Musik
Størst af alle New Zealands musikstjerner er Kiri Te Kanawa
New Zealand er det land i verden, der har flest musikere pr. indbygger. Derfor er der levende musik på den mindste beverding, alle vil spille, gerne gratis. Især er der masser af rockgrupper. Blandt de internationale bidrag er Lorde, der i 2013 røg ind på hitlisterne med sangen Royals, hun vandt to Grammies, og i 2018 blev hun bedste internationale kvindelige soloartist i Brit Awards. Også Kimbra har internationalt gennembrud. På rockscenen har grupperne Muttonbirds, Split Enz og Crowded House gjort New Zealand kendt. Og så har countrymusik et enormt publikum. The New Zealand Symphony Orchestra er velanskrevet og turnerer ofte med udendørs koncerter om sommeren. Men størst af dem alle på musikscenen er Kiri Te Kanawa, den store operadiva, se Kendte Kiwier. Hun kan samle en halv million mennesker, når hun kommer hjem for at optræde. Men ellers er hun mest i England. Hun var udpeget til at synge nationalsangen, da dronning Elizabeth fejrede sit guld-jubilæum.
Sport
Hvis man kender lidt til international rugby, så kender man også maoriernes haka.
Sport
Kiwiernes absolutte nationalsport er rugby. Sæsonen er fra marts til oktober, og man bør absolut købe en billet til en kamp. Landsholdet hedder All Blacks.
Læs også: Alle elsker All Blacks, her.
Men i det hele taget er kiwierne vilde med sport og motion. På alle tider af døgnet og på de mest ufremkommelige steder ser man kiwierne svede og pruste. De løber, vandrer, sejler, cykler og svømmer. Det sporty folkefærd er syge med det. Alle jogger, og motionsløbet Round the Bays i Auckland samler 80.000 deltagere i én stor svedende menneskemasse.
Der hersker en udpræget konkurrencementalitet i alle livets gøremål. To sejlbåde kan ikke ligge mange minutter ved siden af hinanden, før de ræser om kap. Kiwierne vinder også meget. Avisernes sportssider fylder ofte det hele, og tv er stærkt præget af sport. En enkelt kanal sender hestevæddeløb hele dagen.
Selv den mindste by har en græsbowlingbane, hvor ældre stilfuldt i hvidt tøj triller sorte kugler ned ad greenen. Til alles overraskelse er unge mennesker også begyndt at trille med. De fleste byer har golfbaner, for alle spiller det, og der er flere golfbaner pr. indbygger end noget andet sted i verden. En af de smukkeste er Kelvin Heights ved Wakatipu-søen i Queenstown, som er designet af en af New Zealands største golfstjerner, Bob Charles. Andre steder slår man kuglen over mudderbade og dampende søer. Flere internationale golfturneringer foregår i New Zealand.
Kricket dyrkes med passion, selv om vi andre ikke rigtig kan se, at der foregår noget. Men når landsholdet Black Caps vinder en af disse endeløse kampe, vil jublen ingen ende tage.
Kiwiernes absolutte nationalsport er rugby. Sæsonen er fra marts til oktober, og man bør absolut købe en billet til en kamp. Landsholdet hedder All Blacks.
Læs også: Alle elsker All Blacks, her.
Men i det hele taget er kiwierne vilde med sport og motion. På alle tider af døgnet og på de mest ufremkommelige steder ser man kiwierne svede og pruste. De løber, vandrer, sejler, cykler og svømmer. Det sporty folkefærd er syge med det. Alle jogger, og motionsløbet Round the Bays i Auckland samler 80.000 deltagere i én stor svedende menneskemasse.
Der hersker en udpræget konkurrencementalitet i alle livets gøremål. To sejlbåde kan ikke ligge mange minutter ved siden af hinanden, før de ræser om kap. Kiwierne vinder også meget. Avisernes sportssider fylder ofte det hele, og tv er stærkt præget af sport. En enkelt kanal sender hestevæddeløb hele dagen.
Selv den mindste by har en græsbowlingbane, hvor ældre stilfuldt i hvidt tøj triller sorte kugler ned ad greenen. Til alles overraskelse er unge mennesker også begyndt at trille med. De fleste byer har golfbaner, for alle spiller det, og der er flere golfbaner pr. indbygger end noget andet sted i verden. En af de smukkeste er Kelvin Heights ved Wakatipu-søen i Queenstown, som er designet af en af New Zealands største golfstjerner, Bob Charles. Andre steder slår man kuglen over mudderbade og dampende søer. Flere internationale golfturneringer foregår i New Zealand.
Kricket dyrkes med passion, selv om vi andre ikke rigtig kan se, at der foregår noget. Men når landsholdet Black Caps vinder en af disse endeløse kampe, vil jublen ingen ende tage.
Sejlsport er yndet hele kysten rundt. Største begivenhed er America’s Cup, som man går op i med passion. Op til America’s Cup-sejladserne i 1995 havde New Zealand investeret $30 mio. for at vinde det 144 år gamle trofæ, anført af Peter Blake med Russel Coutts som skipper på Black Magic. De vandt – til landets vanvittige jubel – over den amerikanske skipper Dennis Connor, som er hadet i New Zealand, fordi han i 1987 anklagede New Zealand for at snyde og vandt ved en international domstol. America’s Cup blev sejlet i Auckland i 2000, og New Zealand vandt igen med Russel Coutts som skipper, derfor var Auckland igen værtsby i 2003. Her vandt Russel Coutts også, men desværre var han skiftet over til schweizerne i mellemtiden, og New Zealand måtte aflevere pokalen. Siden har man været tæt på at vinde flere gange, og hele nationen sørger, når det ikke lykkes. Det lykkedes i 2017, da man vandt over USA i Bermuda. Derfor er New Zealand igen vært I marts 2021 ved det 36. America’s Cup.
Denne digitale "Turen går til New Zealand" (Politikens Forlag) holder forfatteren opdateret uden beregning. Støt det med en 20´er via Mobilepay på tlf. 20216673.
