Taranaki
Vulkanen er perfekt. Så konisk som vulkaner næsten kun er i tegnefilm. Køerne er perfekte. Så sprængfyldte af fed mælk, at de kan levere al ost til verdens største pizzakæde. Den 135 km lange strand er perfekt. Så tilpas vindblæst af Det Tasmanske Hav, at bølgen bruser lige på den måde, som surfere kalder perfekt. Et perfekt sted at besøge.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Den vulkanske jord, den hyppige regn og det milde klima har trukket nybyggere til Taranaki siden begyndelsen af 1800-tallet. Bønder med kvæg. I dag er der 5000 farme i området med 630.000 køer, der leverer frisk mælk til verdens største mejeri Funterra. Farmene ligger ved den 2518 m høje vulkan, Mount Taranaki, halvøens absolutte midtpunkt, med små byer, der alle har fine parker og velholdte bygninger, der har været pæne, lige siden de blev opført. Hver by har sin egen perfekte strand til badning og surf. Her er rigtig net. De fede jorde er ikke forbeholdt bønder. Den skønne natur har tiltrukket kunstnere, der har skabt gallerier og åbne værksteder. Og så er turisterne også begyndt at komme.
Taranaki-halvøen har 120.000 indbyggere (2018), og det hele er meget hvidt. 86 pct. stammer fra Europa. De er kendt for en lidenskabelig hjemstavnsfølelse. De elsker deres lille halvø, og jo, de er lidt isoleret fra resten af landet, men sådan kan de lide det. For det understreger det helt afgørende: De kan klare sig selv. Lokalpatriotismen er så voldsom, at byen Whangamomona i 1989 løsrev sig fra New Zealand og erklærede sig republik i protest imod, at regeringen havde omlagt kommunegrænserne, så byen blev skilt fra Taranaki. Det var mere, end de 25 indbyggere kunne klare. Nu fejrer de Republikkens Dag sidste lørdag i oktober, men også i januar, når der er flere turister. Byens præsident John Herlihy blev genvalgt på Republic Day 2019 (19. januar) efter en hård valgkamp mod en teddybjørn, en papegøje og et får, der siden lagde krop til årets sandwich.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Den vulkanske jord, den hyppige regn og det milde klima har trukket nybyggere til Taranaki siden begyndelsen af 1800-tallet. Bønder med kvæg. I dag er der 5000 farme i området med 630.000 køer, der leverer frisk mælk til verdens største mejeri Funterra. Farmene ligger ved den 2518 m høje vulkan, Mount Taranaki, halvøens absolutte midtpunkt, med små byer, der alle har fine parker og velholdte bygninger, der har været pæne, lige siden de blev opført. Hver by har sin egen perfekte strand til badning og surf. Her er rigtig net. De fede jorde er ikke forbeholdt bønder. Den skønne natur har tiltrukket kunstnere, der har skabt gallerier og åbne værksteder. Og så er turisterne også begyndt at komme.
Taranaki-halvøen har 120.000 indbyggere (2018), og det hele er meget hvidt. 86 pct. stammer fra Europa. De er kendt for en lidenskabelig hjemstavnsfølelse. De elsker deres lille halvø, og jo, de er lidt isoleret fra resten af landet, men sådan kan de lide det. For det understreger det helt afgørende: De kan klare sig selv. Lokalpatriotismen er så voldsom, at byen Whangamomona i 1989 løsrev sig fra New Zealand og erklærede sig republik i protest imod, at regeringen havde omlagt kommunegrænserne, så byen blev skilt fra Taranaki. Det var mere, end de 25 indbyggere kunne klare. Nu fejrer de Republikkens Dag sidste lørdag i oktober, men også i januar, når der er flere turister. Byens præsident John Herlihy blev genvalgt på Republic Day 2019 (19. januar) efter en hård valgkamp mod en teddybjørn, en papegøje og et får, der siden lagde krop til årets sandwich.
Historie
Området er dannet af fire vulkaner. Den første er Mt Egmont, som er en af verdens flotteste, af de tre sidste er der kun højdedrag tilbage af: Pouakai Range, Kaitake Range og The Sugar Loaves, de små øer ud for New Plymouth. Den sidste er ret tydelig fra alle kanter. Da vulkanerne dampede af, dannede der sig tæt skov. Maorierne kom ca. år 1300 og fordelte sig omkring vulkanen, der blev fælles helligdom. De lå i konstant krig mod stammer nordfra, derfor kan man se mange rester af befæstninger, pa´er. Taranaki-maorier stort set slået ihjel eller fordrevet, da de første hvide hvalfangere ankom i 1828. Den store europæiske indvandring begyndte i 1841 med et skib fra den engelske by Plymouth, de grundlagde New Plymouth. De fældede skoven og dyrkede jorden. Materialer fik de transporteret på pramme op ad de 11 floder, der strømmer gennem området. Efterhånden vendte de fordrevne maorier tilbage og krævede deres land tilbage. Det startede i 1860 ti års krig, der udviklede sig til maorikrigene i hele landet. Taranakis maorier var blandt de få stammer, der nægtede at underskrive Waitangi-traktaten. Derfor var briterne ret hårde ved dem under maori-krigene med plyndringer og voldtægter. De hvide indtog maoriernes befæstninger fx blev pa´en Tataraimaka til Fort George. Maorierne blev slået, og efterhånden erkendte regeringen, at man var gået over stregen, og meget jord er givet tilbage til maorierne siden.
Området er dannet af fire vulkaner. Den første er Mt Egmont, som er en af verdens flotteste, af de tre sidste er der kun højdedrag tilbage af: Pouakai Range, Kaitake Range og The Sugar Loaves, de små øer ud for New Plymouth. Den sidste er ret tydelig fra alle kanter. Da vulkanerne dampede af, dannede der sig tæt skov. Maorierne kom ca. år 1300 og fordelte sig omkring vulkanen, der blev fælles helligdom. De lå i konstant krig mod stammer nordfra, derfor kan man se mange rester af befæstninger, pa´er. Taranaki-maorier stort set slået ihjel eller fordrevet, da de første hvide hvalfangere ankom i 1828. Den store europæiske indvandring begyndte i 1841 med et skib fra den engelske by Plymouth, de grundlagde New Plymouth. De fældede skoven og dyrkede jorden. Materialer fik de transporteret på pramme op ad de 11 floder, der strømmer gennem området. Efterhånden vendte de fordrevne maorier tilbage og krævede deres land tilbage. Det startede i 1860 ti års krig, der udviklede sig til maorikrigene i hele landet. Taranakis maorier var blandt de få stammer, der nægtede at underskrive Waitangi-traktaten. Derfor var briterne ret hårde ved dem under maori-krigene med plyndringer og voldtægter. De hvide indtog maoriernes befæstninger fx blev pa´en Tataraimaka til Fort George. Maorierne blev slået, og efterhånden erkendte regeringen, at man var gået over stregen, og meget jord er givet tilbage til maorierne siden.
Bliver du glad for guiden, så støt forfatteren med en 20' er. MobilePay, 20216673
Rundt om Taranaki
Numrene på kortet svarer til numre i teksten. Træk kortet ind og ud for nøjagtig placering.
Souvenirs i landsbrugland
Harewa
En stor ko – ganske vist af plastik – byder velkommen til byen, og det er samtidig indkørsel til verdens største mejeri med flere end 4000 ansatte, Fonterra. Det ligner mere et olieraffinaderi end et mejeri, men her skal behandles 14 mio. liter mælk dagligt. 10 pct. af New Zealands eksport produceres her. Næsten 40 pct. af landets mejeriproduktion. 20 tons mælkepulver til industribrug udvindes i timen. Og 350 liter ost om dagen, bl.a. al den mozzarella, som bruges i restaurantkæden Pizza Hut. Fabrikken kan man desværre ikke besøge, og fabrikkens populære museum, Dairyland, er lukket. Hvis det skulle være åbent igen, så kig ind. Det var vældig morsomt. Ellers er Harewa mest kendt for vandtårnet, der på grund af et jordskælv hælder som et andet tårn i Pisa. Som regel kan man komme op i det og se ud over byen og kysten. Den er også kendt for museet:
Tawhiti Museum (1), Ohangai Rd, fr.-ma. 10-16, $15, tlf. 0800 921 921, tawhitimuseum
Menneskestore figurer og flotte tableauer fortæller Taranakis historie i et nedlagt mejeri, så man får også mejeriernes historie. Og man får så meget, for museet fortæller alt det, som skaberen af det, kunstneren Nigel Ogle, finder på, og det er ikke småting. Han bliver ved med at bygge figurer og modeller på sit værksted. Interessant er modellen af den maori pa, som i sin originale udgave ligger på Turuturu Road, to km nord for byen. Store dele af de originale jordarbejder kan stadig ses. Børnene er vilde med den lille jernbane, Tawhiti Bush Railway, der kører rundt i en forstørret drengedrøm af et toglandskab, med fuld damp første søndag i måneden og i højsæson ($6). Tawhiti er ofte nævnt som landets bedste privatejede museum.
Info 55 High St.(2) (ved vandtårnet), tlf. 06 278 8599
Camp King Edward Park (3), 70 Waiha Rd., tlf. 06 278 8544. Lille med god beliggenhed, ved indendørs svømmebassin, legeplads og park. 1 km til centrum, Power sites, hytter.
En stor ko – ganske vist af plastik – byder velkommen til byen, og det er samtidig indkørsel til verdens største mejeri med flere end 4000 ansatte, Fonterra. Det ligner mere et olieraffinaderi end et mejeri, men her skal behandles 14 mio. liter mælk dagligt. 10 pct. af New Zealands eksport produceres her. Næsten 40 pct. af landets mejeriproduktion. 20 tons mælkepulver til industribrug udvindes i timen. Og 350 liter ost om dagen, bl.a. al den mozzarella, som bruges i restaurantkæden Pizza Hut. Fabrikken kan man desværre ikke besøge, og fabrikkens populære museum, Dairyland, er lukket. Hvis det skulle være åbent igen, så kig ind. Det var vældig morsomt. Ellers er Harewa mest kendt for vandtårnet, der på grund af et jordskælv hælder som et andet tårn i Pisa. Som regel kan man komme op i det og se ud over byen og kysten. Den er også kendt for museet:
Tawhiti Museum (1), Ohangai Rd, fr.-ma. 10-16, $15, tlf. 0800 921 921, tawhitimuseum
Menneskestore figurer og flotte tableauer fortæller Taranakis historie i et nedlagt mejeri, så man får også mejeriernes historie. Og man får så meget, for museet fortæller alt det, som skaberen af det, kunstneren Nigel Ogle, finder på, og det er ikke småting. Han bliver ved med at bygge figurer og modeller på sit værksted. Interessant er modellen af den maori pa, som i sin originale udgave ligger på Turuturu Road, to km nord for byen. Store dele af de originale jordarbejder kan stadig ses. Børnene er vilde med den lille jernbane, Tawhiti Bush Railway, der kører rundt i en forstørret drengedrøm af et toglandskab, med fuld damp første søndag i måneden og i højsæson ($6). Tawhiti er ofte nævnt som landets bedste privatejede museum.
Info 55 High St.(2) (ved vandtårnet), tlf. 06 278 8599
Camp King Edward Park (3), 70 Waiha Rd., tlf. 06 278 8544. Lille med god beliggenhed, ved indendørs svømmebassin, legeplads og park. 1 km til centrum, Power sites, hytter.
Egmont Lighthouse (5), Billede af alimison fra Pixabay
Opunake
Surfing trækker folk til hver dag, så det er unge mennesker, der går rundt i hovedgaden Tasman Street og kigger på gamle pionerbygninger, fx Everybody´s Theatre, engang et teater, nu biograf drevet af frivillige. Det lille domhus er tegnet af samme arkitekt, som byggede parlamentet. Ankeret er fra et af de mange skibe, der forliste ud for kysten og gav byen lidt ekstraindtægter.
Camp Opunake Beach Camp (4), lige ud til stranden, tlf. 0800 758 009.
Nord for byen på Cape Road ligger fyrtårnet, Egmont Lighthouse (5), en af landets mest fotograferede bygninger. Det er bygget i England i 1864, stillet op i Wellington, men i 1881 skilt ad og flyttet hertil, og det blinker stadig. Mens stranden betragtes som en af Taranakis bedste, er lystfiskere enige om, at Middleton Bay lidt nord for stranden er at foretrække. En syv km lang vandretur langs kysten når også til søen, som er ideel til kanoture og vandsport. Lige før New Plymouth, når man kommer sydfra, ligger rester af de pa´er, som maorierne byggede. En af de kendte er Koru Pa. Det meste er dækket af skov, men de stenbelagte områder er der endnu. Drej mod bjerget til Wairau Rd og til venstre til Surrey Hill Road. Ved p-pladsen er der et kvarters gang langs floden. Slå også et smut ind til:
Surfing trækker folk til hver dag, så det er unge mennesker, der går rundt i hovedgaden Tasman Street og kigger på gamle pionerbygninger, fx Everybody´s Theatre, engang et teater, nu biograf drevet af frivillige. Det lille domhus er tegnet af samme arkitekt, som byggede parlamentet. Ankeret er fra et af de mange skibe, der forliste ud for kysten og gav byen lidt ekstraindtægter.
Camp Opunake Beach Camp (4), lige ud til stranden, tlf. 0800 758 009.
Nord for byen på Cape Road ligger fyrtårnet, Egmont Lighthouse (5), en af landets mest fotograferede bygninger. Det er bygget i England i 1864, stillet op i Wellington, men i 1881 skilt ad og flyttet hertil, og det blinker stadig. Mens stranden betragtes som en af Taranakis bedste, er lystfiskere enige om, at Middleton Bay lidt nord for stranden er at foretrække. En syv km lang vandretur langs kysten når også til søen, som er ideel til kanoture og vandsport. Lige før New Plymouth, når man kommer sydfra, ligger rester af de pa´er, som maorierne byggede. En af de kendte er Koru Pa. Det meste er dækket af skov, men de stenbelagte områder er der endnu. Drej mod bjerget til Wairau Rd og til venstre til Surrey Hill Road. Ved p-pladsen er der et kvarters gang langs floden. Slå også et smut ind til:
Pukeiti Rododendronpark (6), 2290 Carrington Road, dgl. 9-17, gratis,trc.govt.nz/gardens
360 hektar park med frådende blomsterhav – ikke mindst et kæmpe rododendron-drøn med flere end 1500 arter - og buske så store som træer. Det meste af parken er fredet regnskov, for det tisser ned og skaber fantastiske betingelser, fx den store samling af azaleaer. Der er 20 kilometer stier at vandre på, og den ene kilometer er smukkere end den anden. Se den lille film - der er ret meget at lave for hele familien.
360 hektar park med frådende blomsterhav – ikke mindst et kæmpe rododendron-drøn med flere end 1500 arter - og buske så store som træer. Det meste af parken er fredet regnskov, for det tisser ned og skaber fantastiske betingelser, fx den store samling af azaleaer. Der er 20 kilometer stier at vandre på, og den ene kilometer er smukkere end den anden. Se den lille film - der er ret meget at lave for hele familien.
New Plymouth
Omkring 60.000, altså halvdelen af Taranakis indbyggere, bor i byen, som sydengelske nybyggere grundlagde i 1841 omkring en hvalfangerstation. Byen har masser af handelsliv, for den også dækker det store opland. Der er City Centre med 55 specialforretninger på et sted, men ellers overalt. Folk kommer fra hele halvøen og sætter en dag eller to af til at handle, og så skal de også på cafe og restaurant, så der er altid gang i den. Byen går vildt op i sport og har 24 idrætsanlæg. Men der er også fornemme parker. Læg mærke til pælen på Devon St. Den satte maorierne i 1841 efter aftale med guvernøren for at vise, hvortil nybyggerne måtte bygge, hvilket de jo altså blæste på. Landets første stenkirke, St. Mary´s, fra 1846 kan ses på Vivian St. Kunstnerlivet er repræsenteret i mange små gallerier og værksteder. Der er to museer af international kvalitet.
Seværdigheder i New Plymouth:
Pukekura Park (7), 10 Fillis St
Om sommeren har den 52 hektar store park et lysshow om aftenen med 18.000 kulørte lamper, gemt i beplantningen. Og ellers et hav af orkideer og blomster i drivhusene. Man kan leje både og sejle i søen. I Bowl of Brooklands er der koncerter i det naturskabte amfiteater.
Govett-Brewster Gallery (8), 42 Queen St., on-ma 10.30-17, $15, tlf. 06 759-6060, govettbrewster.com
Galleriet er en gave fra en af byens rige, og det gør sig stærkt gældende også nationalt som samlingssted for moderne kunst. I 2015 udvidede man for at få plads til en særafdeling for værker af Len Lye (1901-80), en af New Zealands mest anerkendte filmkunstnere. Der er gratis guidede ture hver søndag.
Puke Ariki Museum (9), 65 St Aubyn Street, ma.-fr. 9-18, weekend 9-17, gratis. pukeariki.com.
Et af landets ældste museer grundlagt i 1847 har både skatte fra maori-tiden og kolonitiden. Man kan indledningsvis se en prale-film om Taranaki, men den er godt lavet. Museet genåbnede i 2003 i et kompleks, der også har andre tilbud. Puke Ariki betyder Høvdingebjerget, og henviser til, at netop dette sted engang var helligt for maorierne. Nu er det mere et videnscenter end et museum, for det tofløjede kompleks forbundet af en bro huser også bibliotek og informationscenter. Og så er det proppet med ny teknik, der fortæller alt om Taranaki til alle aldre.
Omkring 60.000, altså halvdelen af Taranakis indbyggere, bor i byen, som sydengelske nybyggere grundlagde i 1841 omkring en hvalfangerstation. Byen har masser af handelsliv, for den også dækker det store opland. Der er City Centre med 55 specialforretninger på et sted, men ellers overalt. Folk kommer fra hele halvøen og sætter en dag eller to af til at handle, og så skal de også på cafe og restaurant, så der er altid gang i den. Byen går vildt op i sport og har 24 idrætsanlæg. Men der er også fornemme parker. Læg mærke til pælen på Devon St. Den satte maorierne i 1841 efter aftale med guvernøren for at vise, hvortil nybyggerne måtte bygge, hvilket de jo altså blæste på. Landets første stenkirke, St. Mary´s, fra 1846 kan ses på Vivian St. Kunstnerlivet er repræsenteret i mange små gallerier og værksteder. Der er to museer af international kvalitet.
Seværdigheder i New Plymouth:
Pukekura Park (7), 10 Fillis St
Om sommeren har den 52 hektar store park et lysshow om aftenen med 18.000 kulørte lamper, gemt i beplantningen. Og ellers et hav af orkideer og blomster i drivhusene. Man kan leje både og sejle i søen. I Bowl of Brooklands er der koncerter i det naturskabte amfiteater.
Govett-Brewster Gallery (8), 42 Queen St., on-ma 10.30-17, $15, tlf. 06 759-6060, govettbrewster.com
Galleriet er en gave fra en af byens rige, og det gør sig stærkt gældende også nationalt som samlingssted for moderne kunst. I 2015 udvidede man for at få plads til en særafdeling for værker af Len Lye (1901-80), en af New Zealands mest anerkendte filmkunstnere. Der er gratis guidede ture hver søndag.
Puke Ariki Museum (9), 65 St Aubyn Street, ma.-fr. 9-18, weekend 9-17, gratis. pukeariki.com.
Et af landets ældste museer grundlagt i 1847 har både skatte fra maori-tiden og kolonitiden. Man kan indledningsvis se en prale-film om Taranaki, men den er godt lavet. Museet genåbnede i 2003 i et kompleks, der også har andre tilbud. Puke Ariki betyder Høvdingebjerget, og henviser til, at netop dette sted engang var helligt for maorierne. Nu er det mere et videnscenter end et museum, for det tofløjede kompleks forbundet af en bro huser også bibliotek og informationscenter. Og så er det proppet med ny teknik, der fortæller alt om Taranaki til alle aldre.
Billede af Jeff Poole fra Pixabay
Promenaden (9)
Ved museet ser man en 45 meter høj rød tingest stikke ud over kysten. Det er Len Lye Wind Wand, Vind-tryllestaven, der blev opført for at markere tusindårsskiftet af filmkunstneren ageren, Len Lye (1901-80). Den vejer et ton, men markerer derfor tungt den 13 km lange – i øvrigt røgfri - promenade The Coastal Walkway. Her kan man gå stort set i hele byens længde fra Waiwhakaiho-floden i øst til havnen i vest. Der er flere kunstværker at på undervejs. Fx den 83 meter stålgangbro over floden Te Rewa Rewa, der ligner et hvalskelet.
Sugar Loaf Island Marine Park (10)
Vulkanresterne ud for New Plymouths kyst blev i 1991 en beskyttet marinepark. Under vandet er der flotte undervandskløfter og lava-grotter. Blandingen af strømme fra det varme nord og det kolde syd tiltrækker et rigt fiskeliv, som gør det attraktivt for fisk - og dykkere. 80 forskellige fiskearter svømmer rundt her. De 11 vulkanske småøer ca. 700 meter fra kysten tiltrækker 19 fuglearter; der er endemiske planter, sjældne mosarter og masser af sæler. Delfiner og mindre hvaler ses også fra tid til anden. Øerne nærmest kysten kan man gå ud til ved ebbe. De yderste må der båd til, fx med Happy Chappy, tlf. 06 758 9133, der sejler ud til sælkolonien i en gammel engelsk redningsbåd.
Praktiske oplysninger om New Plymouth
Info 1 Ariki St. Kan skabe kontakt til kvalificerede guider, tlf. 0800 639 759, dgl. 9-17 (on. til 21). DOC, 220 Devon St., ma.-fr. 8-16.30, tlf. 06 759 0350. visit.taranaki.info.
Bus InterCity flere gange dagligt til Auckland og Wellington fra Ariki Street, tlf 0800 872 287
Fly 12 km fra centrum.
* Shoestring Backpacker, 48 Lemon St., tlf. 06 758 0404, Rart og rent. Fælles køkken. Sauna. Arrangerer også ture. 300 meter til bymidte.
Camp New Plymouth Top 10 Holiday Park, 29 Princes Str., tlf. 0800 758 256. Alsidig feriepark 2 km fra centrum. Fra græs til luksus. Games rooms, TV lounge, pool, spa, sauna.
///// Andre´s L´escargot, 37 Brougham St., tlf. 06 758 4812. Très français og meget smukt i herskabelige omgivelser.
//// Arborio, 65 St. Aubyn Street, tlf. 06 759 1241, arborio.co.nz, sublim italiensk
/// Albert's Restaurant, 161 Courtenay Street, tlf. 06 759 1348. Som at træde tilbage til 80´erne. Med Hammond orgel. God service og små overraskelser imellem retterne.
// Marinovich, 19 Brougham St., tlf. 06 758 4749. Glimrende fiskerestaurant, selv om betjeningen er lidt slap.
/ Masser af restauranter omkring havnefronten, både dyrt og billigt.
Golf Fitzroy Golf Club, 3 Record St., 18 huller, green fee.
På vej NØ ud af New Plymouth kan man kikke ind på Transportmuseet med 8 lader fyldt med maskineri gennem tiderne.
Ved museet ser man en 45 meter høj rød tingest stikke ud over kysten. Det er Len Lye Wind Wand, Vind-tryllestaven, der blev opført for at markere tusindårsskiftet af filmkunstneren ageren, Len Lye (1901-80). Den vejer et ton, men markerer derfor tungt den 13 km lange – i øvrigt røgfri - promenade The Coastal Walkway. Her kan man gå stort set i hele byens længde fra Waiwhakaiho-floden i øst til havnen i vest. Der er flere kunstværker at på undervejs. Fx den 83 meter stålgangbro over floden Te Rewa Rewa, der ligner et hvalskelet.
Sugar Loaf Island Marine Park (10)
Vulkanresterne ud for New Plymouths kyst blev i 1991 en beskyttet marinepark. Under vandet er der flotte undervandskløfter og lava-grotter. Blandingen af strømme fra det varme nord og det kolde syd tiltrækker et rigt fiskeliv, som gør det attraktivt for fisk - og dykkere. 80 forskellige fiskearter svømmer rundt her. De 11 vulkanske småøer ca. 700 meter fra kysten tiltrækker 19 fuglearter; der er endemiske planter, sjældne mosarter og masser af sæler. Delfiner og mindre hvaler ses også fra tid til anden. Øerne nærmest kysten kan man gå ud til ved ebbe. De yderste må der båd til, fx med Happy Chappy, tlf. 06 758 9133, der sejler ud til sælkolonien i en gammel engelsk redningsbåd.
Praktiske oplysninger om New Plymouth
Info 1 Ariki St. Kan skabe kontakt til kvalificerede guider, tlf. 0800 639 759, dgl. 9-17 (on. til 21). DOC, 220 Devon St., ma.-fr. 8-16.30, tlf. 06 759 0350. visit.taranaki.info.
Bus InterCity flere gange dagligt til Auckland og Wellington fra Ariki Street, tlf 0800 872 287
Fly 12 km fra centrum.
* Shoestring Backpacker, 48 Lemon St., tlf. 06 758 0404, Rart og rent. Fælles køkken. Sauna. Arrangerer også ture. 300 meter til bymidte.
Camp New Plymouth Top 10 Holiday Park, 29 Princes Str., tlf. 0800 758 256. Alsidig feriepark 2 km fra centrum. Fra græs til luksus. Games rooms, TV lounge, pool, spa, sauna.
///// Andre´s L´escargot, 37 Brougham St., tlf. 06 758 4812. Très français og meget smukt i herskabelige omgivelser.
//// Arborio, 65 St. Aubyn Street, tlf. 06 759 1241, arborio.co.nz, sublim italiensk
/// Albert's Restaurant, 161 Courtenay Street, tlf. 06 759 1348. Som at træde tilbage til 80´erne. Med Hammond orgel. God service og små overraskelser imellem retterne.
// Marinovich, 19 Brougham St., tlf. 06 758 4749. Glimrende fiskerestaurant, selv om betjeningen er lidt slap.
/ Masser af restauranter omkring havnefronten, både dyrt og billigt.
Golf Fitzroy Golf Club, 3 Record St., 18 huller, green fee.
På vej NØ ud af New Plymouth kan man kikke ind på Transportmuseet med 8 lader fyldt med maskineri gennem tiderne.
Egmont National Park (11)
Billede af chris Nicholls fra Pixabay
Parken åbnede i 1900 som New Zealands 2. nationalpark. Den er på 34.000 ha og en af de nemmeste at besøge med tre gode adgangsveje. 140 km stier gennemskærer området, og gør det nemt at vandre til vandfald og naturoplevelser. Området har mange små hytter, som man kan leje. Den største attraktion er den 2518 m høje vulkan, Mount Taranaki (12), der som en af de få i landet ligger bar og blottet, så den kan ses tydeligt fra alle sider. Det er formentlig det letteste bjerg at bestige i New Zealand, selv større børn kan være med, det kræver blot almindelig god form, varmt tøj, gode støvler og vandrelyst. Men også forsigtighed. Fordi det ser så enkelt ud, tager mange alt for let på denne bjergbestigning. Den har krævet omkring 60 menneskeliv, flere end noget andet bjerg i landet. Vejret er altid årsagen. I løbet af få timer kan det ændre sig fra smukt til storm, fordi kolde strømme pludselig kan komme ind fra Det Tasmanske Hav og lægge sig op ad bjerget. I løbet af en time kan temperaturerne svinge med 15 grader, og udsynet kan på lige så kort tid ændre sig fra 300 km til 5. Man kan miste orienteringen, så man ikke aner, om man går op eller ned.
Ingen forhindrer én i at bestige det alene, men hvis man ikke har erfaring, bør man deltage i en gruppe eller have en guide med. Og man bør altid orientere sig om vejrforholdene, inden man bestiger, og skrive sig ind i »intentions-books« i besøgscentret før afgang. Og husk varmt tøj, uanset hvad er der koldt på toppen, det kan blæse 30 km/t, og det regner 8 meter om året. Hvis vejret ændrer sig til det værre, så vend om øjeblikkeligt. Er vejret fint, er det forholdsvis let at komme til tops. Fodfæstet er generelt sikkert, og vejen er godt skiltet med markører. Det tager ca. fem timer op – tre ned. Nemmest er det fra februar til april, hvor der kun er sne og is over 1500 m. Start turen ved 7-tiden, så der er god tid inden mørke.
Navneorden: Maorierne kaldte det TARANAKI, Cook opkaldte det efter den engelske flådechef, Jarlen af EGMONT. Kompromiset er nu, at området omkring vulkanen hedder Taranaki. Nationalparken omkring vulkanen hedder Egmont, og man må selv vælge, om man vil kalde vulkanen Taranaki eller Egmont.
Ingen forhindrer én i at bestige det alene, men hvis man ikke har erfaring, bør man deltage i en gruppe eller have en guide med. Og man bør altid orientere sig om vejrforholdene, inden man bestiger, og skrive sig ind i »intentions-books« i besøgscentret før afgang. Og husk varmt tøj, uanset hvad er der koldt på toppen, det kan blæse 30 km/t, og det regner 8 meter om året. Hvis vejret ændrer sig til det værre, så vend om øjeblikkeligt. Er vejret fint, er det forholdsvis let at komme til tops. Fodfæstet er generelt sikkert, og vejen er godt skiltet med markører. Det tager ca. fem timer op – tre ned. Nemmest er det fra februar til april, hvor der kun er sne og is over 1500 m. Start turen ved 7-tiden, så der er god tid inden mørke.
Navneorden: Maorierne kaldte det TARANAKI, Cook opkaldte det efter den engelske flådechef, Jarlen af EGMONT. Kompromiset er nu, at området omkring vulkanen hedder Taranaki. Nationalparken omkring vulkanen hedder Egmont, og man må selv vælge, om man vil kalde vulkanen Taranaki eller Egmont.
Ture i Egmont nationalpark
God vejledning i, hvordan man bestiger Mount Taranaki sikkert.
fra nord
Start fra North Egmont Visitors Centre, man kan køre derop, og så er man allerede 960 m.o.h. Fra besøgscentret er der forskellige afmærkede ture fra 15 minutter til et par timer. Skal man til tops, går man en times tid ad Translator Road til Tahurangi Lodge. Videre ind i Hongis Valley til den nordlige klippekant. Man skal over en lang trappe, 906 trin, som er anlagt for at beskytte et meget sjældent mos-bælte. I 2000 meters højde zig-zagger man op til lava-strømmen, Lizard Ridge. Stykket er mere krævende med mange store sten, der skal forceres, og man skal passe på ikke at få løsrevne sten i hovedet fra dem, der klatrer foran. Stenene er ofte dækket af is og kan være meget glatte. En is-hakke er ret anvendelig på det sidste stykke. Og så står man ellers på kraterkanten og kan se ud over hele Taranaki. Det er helt fantastisk.
For maorierne er MT. TARANAKI en forfader, som stod ved siden af Tongariros tre vulkaner. Taranaki blev forelsket i Pihanga, en lille bakke, som var gift med Mount Tongariro. Det kom til en grusom kamp, og Taranaki måtte flygte til kysten, stortudende, og de tårer skabte Whanganui-floden. Netop fordi Taranaki er en forfader, bryder maorierne sig ikke om, at man vader lige i hovedet på ham, altså på selve Summit Rock. Vis hensyn.
Ture fra øst
Der er også fin vej fra Stratford og besøgscentret i øst. Kør ad Pembroke Road til Mountain House og videre til parkeringspladsen. Gå til Manganui Lodge og videre forbi skiløjperne til Tahurangi Lodge og videre ad samme rute som fra nord. Der er også mulighed for at gå hele vejen rundt om vulkanen, Mountain Circuit. Men altså også mange andre ture, som er beskrevet i et fint kort, som man kan købe på informationskontoret.
En af de nemme vandreture er til Dawson Falls. Der går en sti ned til det 16,5 m høje vandfald ca. 600 m før besøgscentret i øst.
Praktiske oplysninger om Egmont Nationalpark:
Info Dawson Falls (13), Road 29, for enden af Mania Road, tlf. 027 443 0248, North Egmont DOC (14), Road 6, tlf. 06 756 0990. Mad kan købes i besøgscentrene.
Guider: Chris Prudden: tlf. 06 758 8261, mobil 025 474510, Top Guides: tlf. 0800 448433, mobil 021 838 513, www.topguides.co.nz, Jo flere man er, jo billigere bliver det pr. person.
** Dawson Falls Lodge, Manaia Road, Kaponga, tlf. 06 765 54 57, dawsonfallsmountainlodge.kiwi.nz, midt i nationalparken, romantisk alpehytte
** The Mountain House, Pembroke Road, Stratford, tlf. 0800 657 100, stratfordmountainhouse.co.nz, i øst og dejlig mad.
Start fra North Egmont Visitors Centre, man kan køre derop, og så er man allerede 960 m.o.h. Fra besøgscentret er der forskellige afmærkede ture fra 15 minutter til et par timer. Skal man til tops, går man en times tid ad Translator Road til Tahurangi Lodge. Videre ind i Hongis Valley til den nordlige klippekant. Man skal over en lang trappe, 906 trin, som er anlagt for at beskytte et meget sjældent mos-bælte. I 2000 meters højde zig-zagger man op til lava-strømmen, Lizard Ridge. Stykket er mere krævende med mange store sten, der skal forceres, og man skal passe på ikke at få løsrevne sten i hovedet fra dem, der klatrer foran. Stenene er ofte dækket af is og kan være meget glatte. En is-hakke er ret anvendelig på det sidste stykke. Og så står man ellers på kraterkanten og kan se ud over hele Taranaki. Det er helt fantastisk.
For maorierne er MT. TARANAKI en forfader, som stod ved siden af Tongariros tre vulkaner. Taranaki blev forelsket i Pihanga, en lille bakke, som var gift med Mount Tongariro. Det kom til en grusom kamp, og Taranaki måtte flygte til kysten, stortudende, og de tårer skabte Whanganui-floden. Netop fordi Taranaki er en forfader, bryder maorierne sig ikke om, at man vader lige i hovedet på ham, altså på selve Summit Rock. Vis hensyn.
Ture fra øst
Der er også fin vej fra Stratford og besøgscentret i øst. Kør ad Pembroke Road til Mountain House og videre til parkeringspladsen. Gå til Manganui Lodge og videre forbi skiløjperne til Tahurangi Lodge og videre ad samme rute som fra nord. Der er også mulighed for at gå hele vejen rundt om vulkanen, Mountain Circuit. Men altså også mange andre ture, som er beskrevet i et fint kort, som man kan købe på informationskontoret.
En af de nemme vandreture er til Dawson Falls. Der går en sti ned til det 16,5 m høje vandfald ca. 600 m før besøgscentret i øst.
Praktiske oplysninger om Egmont Nationalpark:
Info Dawson Falls (13), Road 29, for enden af Mania Road, tlf. 027 443 0248, North Egmont DOC (14), Road 6, tlf. 06 756 0990. Mad kan købes i besøgscentrene.
Guider: Chris Prudden: tlf. 06 758 8261, mobil 025 474510, Top Guides: tlf. 0800 448433, mobil 021 838 513, www.topguides.co.nz, Jo flere man er, jo billigere bliver det pr. person.
** Dawson Falls Lodge, Manaia Road, Kaponga, tlf. 06 765 54 57, dawsonfallsmountainlodge.kiwi.nz, midt i nationalparken, romantisk alpehytte
** The Mountain House, Pembroke Road, Stratford, tlf. 0800 657 100, stratfordmountainhouse.co.nz, i øst og dejlig mad.
Stratford (15)
Smukt omkring Patea-floden ligger den lille by med 6000 indbyggere. Den er opkaldt efter Shakespeares fødeby, for nybyggerne fik i 1878 den besynderlige ide, at alle byens gader skulle opkaldes efter den engelske digters figurer. Den blev anlagt midt i skoven som centrum for de mange savværker, der gjorde kål på de store træer. Byen blev kaldet Sydens Chicago, fordi det gik stærkt og voldsomt til. Byens første forretning blev bygget med skydeskår, underjordisk tunnelsystem og en voldgrav af frygt for maori-angreb. I dag er det stadig en driftig by med handel til oplandet, men også turisme på grund af adgangen til Mt. Taranaki.
Hovedgaden hedder Broadway, og her står byens stolthed, klokketårnet. Tårnet er genopbygget flere gange, men klokkeværket er det oprindelige fra 1924. Hvis man ikke kan vente på næste forestilling, er der et nummer på tårnet, som man kan ringe til for at få en særforestilling. På hovedgaden ligger King´s Theatre fra 1918, den første biograf, der kunne vise talefilm i New Zealand. Begivenheden fandt sted i januar 1925. Ved Hall of Remembrance fejrer man de soldater, der døde i krigene, og på Anzac Day bliver der stadig lagt hundredvis af kranse. For enden af Fenton Street står Malone Memorial Gates, det største krigsmonument for en enkelt soldat i New Zealand. Det blev opført i 1923 for at mindes en kendt landmand fra byen, den heroiske oberst W. G. Malone, der udmærkede sig ved slaget ved Gallipoli i 1915.
Den 20 hektar park med floden i midten er en hel lille regnskov. Kauritræet blev plantet af dronning Elizabeth i 1954. Ved flodbredden står også et enligt nåletræ. Det er en stikling fra et træ hentet fra Gallipoli, også et krigsmindesmærke.
Info SH 2, Broadway, engageret personale, tlf. 06 765 6708
Camp Holiday Park, 10 Page St., tlf. 0508 478 728. Tættest af alle ferieparker på Mount Taranaki midt i bushen. Fir-stjernet med masser af faciliteter. Kom tidligt og få udsigt til vulkanen.
Smukt omkring Patea-floden ligger den lille by med 6000 indbyggere. Den er opkaldt efter Shakespeares fødeby, for nybyggerne fik i 1878 den besynderlige ide, at alle byens gader skulle opkaldes efter den engelske digters figurer. Den blev anlagt midt i skoven som centrum for de mange savværker, der gjorde kål på de store træer. Byen blev kaldet Sydens Chicago, fordi det gik stærkt og voldsomt til. Byens første forretning blev bygget med skydeskår, underjordisk tunnelsystem og en voldgrav af frygt for maori-angreb. I dag er det stadig en driftig by med handel til oplandet, men også turisme på grund af adgangen til Mt. Taranaki.
Hovedgaden hedder Broadway, og her står byens stolthed, klokketårnet. Tårnet er genopbygget flere gange, men klokkeværket er det oprindelige fra 1924. Hvis man ikke kan vente på næste forestilling, er der et nummer på tårnet, som man kan ringe til for at få en særforestilling. På hovedgaden ligger King´s Theatre fra 1918, den første biograf, der kunne vise talefilm i New Zealand. Begivenheden fandt sted i januar 1925. Ved Hall of Remembrance fejrer man de soldater, der døde i krigene, og på Anzac Day bliver der stadig lagt hundredvis af kranse. For enden af Fenton Street står Malone Memorial Gates, det største krigsmonument for en enkelt soldat i New Zealand. Det blev opført i 1923 for at mindes en kendt landmand fra byen, den heroiske oberst W. G. Malone, der udmærkede sig ved slaget ved Gallipoli i 1915.
Den 20 hektar park med floden i midten er en hel lille regnskov. Kauritræet blev plantet af dronning Elizabeth i 1954. Ved flodbredden står også et enligt nåletræ. Det er en stikling fra et træ hentet fra Gallipoli, også et krigsmindesmærke.
Info SH 2, Broadway, engageret personale, tlf. 06 765 6708
Camp Holiday Park, 10 Page St., tlf. 0508 478 728. Tættest af alle ferieparker på Mount Taranaki midt i bushen. Fir-stjernet med masser af faciliteter. Kom tidligt og få udsigt til vulkanen.
Taranaki Pioner Village (16), 3912 Mountain Rd, dgl. 10-16, $12, tlf. 06 765 5399, pioneervillage.co.nz
Lidt syd for Stratford har frivillige anlagt en museumspark med 50 originale bygninger fra pionertiden. Alle slags forretninger, trykkeri og offentlige bygninger fra den tid udgør en komplet nybyggerby, som den formentlig har set ud de fleste steder i kolonitiden. Sidste skud på stammen er et hospital fra den tid med rigtige senge- og operationsstuer, så man kan blive helt dårlig. Mangatoki kirken, der er genetableret her, er så intakt, at man kan blive viet i den. Parken er omringet af spor til et lille tog, og børn kan få tøj på, så de ligner noget fra Det lille Hus på Prærien.
// Caféen serverer udmærkede pastaretter.
Lidt syd for Stratford har frivillige anlagt en museumspark med 50 originale bygninger fra pionertiden. Alle slags forretninger, trykkeri og offentlige bygninger fra den tid udgør en komplet nybyggerby, som den formentlig har set ud de fleste steder i kolonitiden. Sidste skud på stammen er et hospital fra den tid med rigtige senge- og operationsstuer, så man kan blive helt dårlig. Mangatoki kirken, der er genetableret her, er så intakt, at man kan blive viet i den. Parken er omringet af spor til et lille tog, og børn kan få tøj på, så de ligner noget fra Det lille Hus på Prærien.
// Caféen serverer udmærkede pastaretter.
Eltham (17)
Endnu en pionerby, der går op i sin historie med velbevarede bygninger fra kolonitiden. Og man har mange pioner-ting at prale med. Man kalder den The Town of Firsts. Fx var det i Eltham, at den kinesiske indvandrer Chew Chong i 1884 først fandt på at masseproducere og eksportere smør til England. Han gjorde også en god forretning ud af at eksportere spiselige svampe til Kina, lanceret som Taranaki Uld. Det første mejeri blev bygget her i 1887. Og – hør nu bare – Bridge Street var den første gade i New Zealand, der blev belagt med tjære. Det skete i 1906, nogle få år før man lagde New Zealands første betongulv i et hus i netop denne by. Mere interessant kan det næsten ikke blive. Blandt de maleriske huse er det gamle rådhus i flotte farver fra 1911. Det har også været det lokale lighus, men i dag er det hjemsted for det historiske selskab. En samling fotografier i foyeren viser byen i ældre tider, man er meget velkommen. Westpac Trust-bygningen på hjørnet af Bridge og York er fra 1911. Banken blev i 1914 udsat for et legendarisk kup, da to mænd gravede en tunnel fra billardsalonen ved siden af. De blev fanget, men folk var alligevel imponerede over deres ihærdighed. Det havde taget dem 18 måneder at grave tunnelen med billard-køer. I Bridge Park langs vandløbet samles folk til picnic og barbecue. Byens største virksomhed er ostepakkeriet. Man laver i det hele taget meget ost, som man er stolte af. I Cheese Bar på Bridge St. er der smagsprøver. Prøv den lokale stolthed, KikorangiI
Endnu en pionerby, der går op i sin historie med velbevarede bygninger fra kolonitiden. Og man har mange pioner-ting at prale med. Man kalder den The Town of Firsts. Fx var det i Eltham, at den kinesiske indvandrer Chew Chong i 1884 først fandt på at masseproducere og eksportere smør til England. Han gjorde også en god forretning ud af at eksportere spiselige svampe til Kina, lanceret som Taranaki Uld. Det første mejeri blev bygget her i 1887. Og – hør nu bare – Bridge Street var den første gade i New Zealand, der blev belagt med tjære. Det skete i 1906, nogle få år før man lagde New Zealands første betongulv i et hus i netop denne by. Mere interessant kan det næsten ikke blive. Blandt de maleriske huse er det gamle rådhus i flotte farver fra 1911. Det har også været det lokale lighus, men i dag er det hjemsted for det historiske selskab. En samling fotografier i foyeren viser byen i ældre tider, man er meget velkommen. Westpac Trust-bygningen på hjørnet af Bridge og York er fra 1911. Banken blev i 1914 udsat for et legendarisk kup, da to mænd gravede en tunnel fra billardsalonen ved siden af. De blev fanget, men folk var alligevel imponerede over deres ihærdighed. Det havde taget dem 18 måneder at grave tunnelen med billard-køer. I Bridge Park langs vandløbet samles folk til picnic og barbecue. Byens største virksomhed er ostepakkeriet. Man laver i det hele taget meget ost, som man er stolte af. I Cheese Bar på Bridge St. er der smagsprøver. Prøv den lokale stolthed, KikorangiI
Den digitale guide af "Turen går til New Zealand" holder forfatteren gratis opdateret. Støt ham med en skilling via Mobilepay til tlf. 20216673.
